Artikel fra Bindu nr. 18
Nada Yoga
- i den indiske musik
Udforskningen af verden omkring os viser, at alt hvad der eksisterer opretholdes ved bestemte naturlove. Disse love er fuldkomne og deres harmoni Äbenbar i hele universet. Alle former for liv, undtagen mennesket, er i samvÊr med kosmos og universets energier. Kun mennesket har mistet kontakten med kosmos, og det beror pÄ fejlagtige identifikationer og ukontrollerede bevÊgelser i det individuelle sind.
BevÊgelserne i det individuelle sind begrÊnser vores overblik, reducerer vores opmÊrksomhed og giver os et begrÊnset billede af os selv. Hvis vi tillader disse bevÊgelser alt for tit bliver sindet splittet, og vi gÄr en kÊde af fysiske lidelser og Ändelig dÞd i mÞde. Disse bevÊgelser som har form af fantaseren, tanker, fÞlelser, begÊr, planer og reaktioner kan forandres ved:
1) at se pÄ dem som et vidne.
2) at fÄ disse bevÊgelser til at gÄ i ét med de kosmiske love.
Nada Yoga videnskaben, yogaen om lydvibrationer bringer os viden fra fortidens vise. Med denne viden kan det lade sig gĂžre at ĂŠndre og omdanne bevidsthedstilstande. Det kan gĂžres ved hjĂŠlp af bestemte toner og tonemĂžnstre.
Lad os fÞrst forstÄ hvad der menes med Nada Yoga. I 'Nada' er et sanskritord der betyder 'lyd'.
Ordet udtales 'Naada' (ikke 'Naadaa'). Yoga stammer fra grundordet 'yuj' som betyder at hele, at forene.
Der er to former for Nada:
1) Ahat og 2)Anahat.
1)
Ahat Nada: Alle lyde der har en ydre kilde eller Ärsag er Ahat Nada eller anslÄede lyde.
Alle musikinstrumenter frembringer Ahat Nada.
2) Anahat Nada: Lyde der ikke har en ydre kilde eller Ärsag kaldes Anahat Nada eller ikke-anslÄede lyde. Yogier mediterer pÄ disse lyde der kan minde om "ringen i Þrerne", for derigennem at udvikles Ändeligt og opnÄ fuldstÊndig viden om selvet. (Se Bindu nr. 26: om yogiernes Nada Yoga).
Udfra deres samklang med "selvet" blev fortidens vise bevidste om lydvibrationernes krÊfter og deres forskellige sammensÊtninger, som alle udspringer af den oprindelige grundlyd 'AUM' eller 'OM'. Eksperimenter med dette fÊnomen gennem tusinder af Är frembragte en sÊrdeles sammensat og fuldstÊndig viden om vibrationer indenfor de to hovedomrÄder:
1) Sangit (Musik): videnskaben om lyde af forskellige frekvenser og deres sammensĂŠtninger.
2) Mantra: videnskaben om lydstavelser fra naturlige udtalte lyde.
Disse stavelser kombineres og udtales pÄ en bestemt mÄde, og i overensstemmelse med valget af lydstavelserne (mantras) og kombinationen af disse kan stÊrke krÊfter frigÞres.
Begge disse systemer, Sangit og Mantra, kan fremkalde og frigĂžre utallige af universets krĂŠfter. Lige siden Vedaernes tid er de brugt til at udvikle menneskets erkendelse af den egentlige virkelighed, selvet.
Som al anden kundskab der bliver udsat for uvidenhed og modstand, led begge videnskaber stÊrkt i de perioder hvor Indien blev udsat for invasion og kom under fremmed herredÞmme. For at beskytte og bevare denne viden, pÄlagde de vise sig en streng mester-elev (Guru-Shisya) tradition og anvendte mystiske og symbolske sprog og metoder. Disse videnskaber kunne sÄledes kun udlÊgges og forstÄs ved den personlige vejledning af en mester, en guru.
I Nada Yoga bruger musikkens lyde til at skabe bestemte svingningsmÞnstre, der pÄvirker og renser de fine og de grove bevidsthedslag i kroppen og i sindet og bringer dem i harmoni med helheden.
PÄ denne mÄde begynder vi at kunne forstÄ universet sprog; med fÞlsomhed og styrke erfarer vi vor samhÞrighed med alt andet eksisterende. Endeligt bliver det muligt at opleve den hÞjeste tilstand af af opmÊrksomhed som rÊkker ud over tid og rum, Ärsag og virkning. Det er denne sande og virkelige tilstand som skrifterne antyder ved vendingen 'TAT TVAM ASI' - Du Er Det.
Musikken der med dette formÄl for Þje blev udviklet til fuldkommenhed blev kendt som 'Margi Sangit'; en musik som kun nogle ganske fÄ udvalgte underviste i, udÞvede og anvendte. Margi Sangit blev betragtet som en mystisk, hellig og yderst hemmelig kunst, den tids mirakel, som kunne afstedkomme forandringer pÄ alle de tre planer - det fysiske, det psykologiske og det Ändelige.
Som fÞlge af de mange tusind Ärs praksis og udforskning udviklede der sig mange grene af Nada Yoga, men hovedtendensen og emnet forblev uÊndret for dem alle. De stÞttede og kompletterede hinanden, alle med det samme formÄl: bevidsthedens udvidelse.
Som tiderne skiftede skete der imidlertid det at en lille del af Nada Yoga blev tilgÊngelig for folk i almindelighed. Den udvikledes til et system i sig selv, kaldt 'Deshi Sangit' , folkets musik. Denne Deshi Sangit blev senere den egentlige kilde til underholdning og dens eneste formÄl var at tilfredsstille sindet. Det er pÄ dette punkt at en almindelig musiker hvis eneste hensigt er at fornÞje, adskiller sig fra de der som terapi og med et videre sigte udÞver og anvender de hemmelige lyde.
Alle der arbejder med Nada Yoga kan meget vel vÊre musikere, men ikke alle musikere er Nada Yogier. Det krÊver Ärs studium og praksis af sÊrlige aspekter af lyde og mikrolyde og deres forhold til de tre 'Nadier' (de tre kanaler idet centrale nervesystem sÄdan som de er beskrevet i yogaskrifterne) samt til chakraerne, de centre som styrer alle funktioner i organerne og i sindet.
Det er helt afgÞrende at forstÄ, at uanset hvor mange intellektuelle forklaringer man fÄr, lader det sig ikke gÞre at beskrive Nada Yoga. Som en videnskab der helt og holdent bygger pÄ den direkte erfaring mÄ Nada Yoga nÞdvendigvis opleves, fÞr der gÞres noget forsÞg pÄ at forstÄ den intellektuelt. FÞrst efter oplevelsen af Nada Yoga bliver alle forklaringer og beskrivelser begribelige.
Den individuelle bevidsthed er indhyllet i svÞb fra de fem kroppe: den fysiske, den som bestÄr af energi, den mentale, den emotionelle og den Ärsagsgivende. Disse kroppe er i stand til at modtage og komme i resonans med enhver vibration der omgiver dem. NÄr den fineste og mest fÞlsomme krop som den fÞrste sÄledes modtager et signal, en puls, begynder den at svinge i samme frekvens som kilden til vibrationen. Denne vibration overfÞres sÄ til de grovere kroppe, og en kÊde af overfÞrsler gÄr gennem alle svÞb for til sidst at nÄ den fysiske, den synlige krop, som den sÄ vil indvirke pÄ.
Er lydene og deres intervaller frembragt pÄ den rigtige mÄde renses kroppene i en sÄdan grad at alle atomerne, molekylerne og cellerne kommer i indbyrdes orden. Det bevirker at kroppene fÄr en modtagelig og transparent kvalitet, og bliver til perfekte formidlere af de modtagne lydstrÞmme. Kun da kan den fysiske krop optage og overfÞre svingninger fra den individuelle bevidsthed til det uendelige ocean af kosmisk bevidsthed - og omvendt. Alle fysiske, psykiske, mentale og emotionelle blokeringer nedbrydes og oplÞses. Det resulterer i en Äben kontakt, sÄ kroppene kommer i samklang med hvad som helst der mÄtte nÄ dem. De tager form deraf, og individet bliver hvad det opfatter. Derved opnÄr det viden om alle ting.
Og kan der skabes lyde som medfÞrer at de finere kroppe svinger i et sÊrligt mÞnster, kan dette fremkalde en sÊrlig tilstand i den fysiske krop. Da kan sÄdanne tilstande, nÄr de gentages og fastholdes, blive et med den fysiske krop. Den vil da reagere pÄ en tilsigtet mÄde.
Gennem Nada Yoga videnskaben som anvender musikkens toner og rytmer, kan sÄdanne dybtgÄende virkninger fremkaldes. Denne indbyggede evne til at bringe krÊfterne i balance leder til fuldkommen fysisk og mental sundhed, og Nada Yoga er derfor et uvurderligt redskab til helbredelse. Virkningen vil afhÊnge af lydenes styrke og intensitet, deres renhed og varighed.
Nada Yogaens egentlige mÄl er at bringe individet i den hÞjeste tilstand af kosmisk bevidsthed - en tilstand hvor seeren og det sete, hvor den der hÞrer og det hÞrte ikke lÊngere er adskildte; man oplever 'Yoga', éns sande natur, en tilstand af fuldstÊndig frihed.
Nada Yoga er en vej der gÞr rejsen enklere. Den hjÊlper os til at genetablere vor virkelige og ikke-delte tilstand. En helhed der ikke blot omfatter alle mennesker, men ogsÄ alle andre synlige og usynlige former af den allestedsnÊrvÊrende bevidsthed. Nada Yoga er et ideelt bidrag til alle andre discipliner og former for praksis, religiÞse eller ikke religiÞse.
