Artikkel fra Bindu nr. 21
Velkommen til Alakh Bara
Efter 5 Ă„rs ild-meditation bryder Swami Satyananda isolationen og inviterer til Satsang
Namo Narayan er et mantra, som yogier, swamier og andre bruger, nÄr de hilser pÄ disciple fra en anden guru. En lÊngere variation er OM Namo Narayanaya. Mantraet indebÊrer: jeg hilser gud i dig. Denne skik udtrykker en tolerance som er enestÄende for Indien - og uhyre vigtig for at en sÊrlig Ändelig tradition skal bestÄ.
Det, der for den enkelte ligger bag hilsnen, sikrer at alt ikke ender i overfladiskhed, at man ikke, af angst for at gÄ glip af noget, render fra den ene lÊrer og metode til den anden, uden nogensinde at konfrontere hele sig selv. Her er det faktsk tilladt at hengive sig til en lÊre og en lÊrer, nÄr man mener det alvorligt med selvvirkeliggÞrelsen.
Brugen af Namo Narayan er ogsÄ vigtig for samfundet. Man undgÄr sekteriske og bedrevidende "supporterklubber" omkring guruerne. I Indien opstÄr sjÊldent sekter med den negative betydning som kendes i vesten.
Begrebet Namo Narayan er fundamentalt i den del af indisk kultur, hvor yogaen er holdt levende. Mantraet udtrykker, at lige meget hvorfra du kommer, sÄ respekterer jeg den vej, du har valgt. Jeg hilser dig! Du er min gÊst, som gud er det. Jeg kan udveksle erfaringer med dig pÄ lige fod.
NÄr sÄ en kendt guru, som ogsÄ for vesten har substans i sin lÊre, og som gennem Ärene har haft mange forskellige mennesker pÄ besÞg, nogle blot for at snuse, andre for at blive rÞrt ved og modtage en trÊning og atter andre for at fÄ hjÊlp til at leve et liv i koncentration og meditation eller til at kunne udfÞre netop den opgave som vedkommende er kaldet til - nÄr en sÄdan guru, en dag pludselig hilser sine disciple med Namo Narayan, hvad er der sket?
Lad mig fortÊlle det pÄ en personlig mÄde: Sommeren 1988 opholdt jeg mig i USA bl.a. for at arbejde med den nye engelske udgave af min bog Yoga, Tantra og Meditation... I den forbindelse boede jeg en tid pÄ Long Island, hvor jeg en sen eftermiddag sammen med et par venner tog ud for at bade i Atlanterhavets bÞlger. Men bÞlgerne var stÞrre end jeg havde ventet, og jeg blev slÄet omkuld adskillige gange. I begyndelsen blev jeg bare irriteret over, at mine badebukser gled ned og mit hÄr blev skyllet frem og dÊkkede mit ansigt, sÄ jeg ikke kunne orientere mig. Men sÄ gik det op for mig at det var alvor. Og efter, jeg ved ikke hvor mange gange, jeg var blevet vÊltet af bÞlgerne, fik jeg kÊmpet mig i land. I hele mit voksne liv har jeg ikke vÊret sÄ stakÄndet. Samtidig fÞlte jeg mig utroligt godt tilpas ved at have kÊmpet mig fri af bÞlgerne.
Oplevelsen gav mig perspektiv pÄ mit liv. Jeg sÄ de godt 20 Är, jeg havde undervist i yoga, og fÞlte mig stÊrkt inspireret til under en eller anden form at fortsÊtte i 20 Är til.
Hjemme i Sverige har jeg sÄ en dag en vision i min meditation - nej, en total oplevelse. Jeg befinder mig i et landskab, som ligner Himalayas forbjerge ved Rishikesh. Jeg har en fÞlelse af lige at have forladt det hele - elever, administration, rutiner. Jeg fÞler mig uendeligt lettet. Nu er jeg fri og kan gÄ hvorhen jeg vil, og helt og holdent hellige mig min sadhana.
Bagefter undrede jeg mig over, at denne vidunderlige oplevelse af frihed kom netop nu, hvor jeg var sÄ inspireret til at fortsÊtte!?
Nogle fÄ uger senere fortÊller Swami Pragyamurti fra London mig, at Swamiji har forladt ashrammen og det at vÊre guru. At han, pÄ det tidspunkt hvor jeg havde min vision, netop opholdt sig ved Rishikesh...
I nov. 1993 var jeg inviteret til at tale pÄ en kongres i Monghyr og besÞgte derfor min lÊrer Swami Satyananda. Da jeg fortalte ham om min vision, sagde han blot, " Ja, jeg syntes du skulle vide det."
Efter i nogle Är at have rejst rundt og besÞgt forskellige hellige steder i Indien, har Swamiji, efter eget Þnske, levet relativt isoleret i sin nye ashram Alakh Bara. I de sidste fem Är har han bl.a. helliget sig en helt enestÄende meditation mellem fem bÄl. Hver dag, fra 15. januar til 15. juli, fra solopgang til solnedgang. 4 stÊrke bÄl tÊt ved, det femte er solen. Det siges, at siden Shankaracharya er der ingen, der har udfÞrt denne meditation. Og nu da de fem Är er ovre, vil han se alle, som tager imod hans invitation. Derefter vil han fortsÊtte - de fÞrste fem Är var kun en generalprÞve.
Satsang betyder at vÊre sammen, at modtage vejledning, at lytte, at fÄ inspiration, eller blot at vÊre - i selskab med en mester. I tiden mellem den 18. november og 17. december 1994, kan man sammen med mange andre, mÞde ham fra kl. 12 til 14.
