Artikkel fra Bindu nr. 26
Nada Yoga
Nada Yoga handler om lyde. Det er viden om lydenes kvalitet og påvirkningskraft. Vi har lyde der er grove og lyde der er fine. De allerfineste lyde hører vi i sindet. Dem kalder vi i yoga for de indre lyde .
I 1969 besøgte jeg sammen med Swami Satyananda en ashram i Bhagalpur i Bihar i Indien. Her havde en yogi slået sig ned og specialiseret sig i Nada Yoga. Jeg husker hvordan der i den ashram var store malerier af mediterende figurer med regnbueauraer malet omkring dem. De forskellige farver illustrerede forskellige bevidsthedstrin og deres tilsvarende indre Nada (lyde).
Grunden til at denne yogi, som i øvrigt havde samme lærer som grundlæggeren af TM, Maharishi Mahesh Yogi, havde oprettet en ashram netop her, var at området, som lå et stykke udenfor byen tidligere havde tilhørt militæret. Soldaterne havde gravet dybe underjordiske gange og tunneler som strakte sig helt ind til byen. I forbindelse med disse gange dybt nede i jorden var der huler eller opholdsrum, og det var dem som yogien var interesseret i. Her kunne man sidde og meditere uden at høre en lyd fra det støjende Indien. Til gengæld kunne man så koncentrere på de indre lyde.
I den totale stilhed dernede oplevede jeg hvordan de stod ekstra klart frem.
Da jeg for nogle år siden skabte båndet (og nu CDen) Oplev Yoga Nidra, bad jeg musikeren og komponisten Roop Verma om at lave baggrundsmusik til den lange af de to dybdeafspændinger på båndet. Jeg vidste at han, gennem sin viden om den gamle indiske musik, kendte til de ydre lydes påvirkning af mennesket. En viden om toner og sammensætning af toner som ellers har været ved at gå i glemmebogen. Han lærte sig dette, delvis hos sin første lærer Swami Shyam, og delvis gennem studier af gamle skrifter om Nada Yogaen i den indiske musik.
Som den første i vor generation indspillede han i forbindelse med produktionen af Oplev Yoga Nidra temaer og harmonier som stemmer overens med og berører vore forskellige chakra eller psykiske centre.
I et tidligere nummer af Bindu beskæftigede vi os med musik og der skrev Roop Verma en artikel. I dette nummer skal vi især beskæftige os med de indre lyde som bruges i Nada Yoga meditationens dybere trin. Vi vil dog lade ham fortælle os lidt om udviklingen og spaltningen af den Indiske musik væk fra en oprindelig enhed og kraft.
Et år da Roop Verma kom for at spille på vort tremånederskursus spurgte jeg ham om der ikke var forskellige måder at fremføre indisk musik på. Jeg havde undret mig over at visse i dag kendte musikere i Indien forekom mig meget lidt meditative. Jeg mener at opleve at der er en stor forskel mellem dem der „fremfører" eller „optræder" med deres musik og på den anden side folk som fløjtespilleren Panalal Gosh og sangeren Kumar Gandhava der i deres musik udstråler en sådan grad af hengivelse at det hensætter tilhøreren i en dybere tilstand. Roop gav mig svaret i en introduktion til den musik som han ville spille for os:
"Indtil for omkring tusind år siden var der ikke noget der hed `koncert' i den indiske tradition, man fremførte ikke musik eller dans eller sang som en forestilling. Musikken var begrænset til templerne, hvor den blev brugt i forbindelse med ceremonier og ritualer. Den bestod ikke af underholdningsmusik, men var hvad jeg vil kalde meget kraftfulde lydformler. Det er som med forskellige elementer, du blander dem og opnår en bestemt virkning. Disse lydformler blev i fortiden brugt til at skabe fred og ro i urolige sind og trætte kroppe. De skulle ændre og transformere dem der lyttede. På den ene side havde det en terapeutisk virkning: at fjerne besvær og helbrede sygdom. På den anden side var formålet at samle opmærksomheden hos de folk der kom til templet og skabe en tilstand af fordybelse og koncentration. Når vi hviler i os selv og kan samle os om det vi gør så får vore liv en anden mening. Når, på den anden side, vore sind er splittede, så påvirker det også den måde vi oplever på. Så musikken blev brugt til at opnå denne koncentration.
Fra begyndelsen af det elvte århundrede ser vi en ændring i den indiske historie. Mange fremmede trængte ind i landet og besatte det. De gjorde det til en del af deres imperier. Perserne, Mogulerne blot for at nævne nogle. De holdt så meget af musik og kunst at de inviterede musikerne til hoffet, for at påskønne og ære dem. Derfor skete der noget meget betydningsfuldt her i begyndelsen af det elvte århundrede. Musikerne og den musik som indtil nu var blevet spillet i templerne, blev gjort tilgængelig for alle, fra kongen til almindelige folk. Folk som ellers ikke kom i templerne kunne nu nyde musikken.
Det havde imidlertid en ulempe. Før i tiden behøvede musikeren ikke at hævde sig. I templet er du del af en ceremoni. Der sidder en guddom der, og du behøver ikke at bevise noget som helst, for formodentlig så ved Gud alting - om al musikken, og om alle variationerne, alle rytmerne. Men kongen ved det ikke, så du må overbevise kongen. Her kom egoet ind i billedet. Efterhånden som kunsten udviklede sig voksede egoerne. De blev meget intellektuelle. En mængde musik kom nu fra den venstre hjernehalvdel, og musikken fik en anden form.
For når de indre følelser ændrer sig, gør kunsten det også. Udtrykket ændrer sig.
Fra det tidspunkt er der to retninger indenfor musikken. En retning blev underholdningsgrenen, eller hvad jeg kalder deshi. Den er omtalt i skrifterne. Den anden retning kaldes margi (marga betyder en vej) når vi bruger musikken til at udvikle os selv. Jeg havde æren af at studere i begge skoler..."
Man kan sige at den indiske musik, foruden folkemusikken, i dag indeholder musik til hengivelse, sange kaldet Kirtan og Bhajan; desuden esoterisk musik som er knyttet til Nada Yoga og behersker den før omtalte viden om lydes påvirkning; og endelig den almindelige koncertmusik. Disse tre kan dog meget vel lappe over hverandre, og der er ingen tvivl om at musik som sådan påvirker os mennesker og derfor inddrages den ofte i definitionen af Nada Yoga. Ligesom også de indiske musikere, i hvert fald tidligere, måtte lære sig yoga og bestemte åndedrætsøvelser, for at styrke og udvikle deres musikalske sans. I dette nummer, præsenterer vi en sådan øvelse (se side 4).
Musik hjælper os til at spænde af og skabe stemning, men Nada Yoga går dybere og mere præcist ind på vore tilstande - og den egentlige Nada Yoga, meditationen på de indre lyde, virker stærkt frigørende og opløser sindets allerdybeste blokeringer og hæmninger. Derfor er Nada Yoga del af den gren som kaldes Laya Yoga (Laya = opløsning).
"RÃ¥dyret fanges af blide lyde.
Kobraen fortrylles af skøn musik.
Raga Punnagavarrali tiltrækker kobraen.
Nada fanger sindet.
Sindet opnår Laya med sød Nada.
Derfor kan du let kontrollere sindet
Ved at praktisere Nada Yoga."
(Swami Sivananda)
"Den som ønsker at opnå fuldkommenhed i yoga, må lytte intenst til [må meditere på] Nada alene, efter at have sluppet alle tanker og med et roligt sind." (Sankaracharya, Yogataravali)
En yogi går ikke på "pension" - men han behøver ikke at være guru og vejleder hele livet.
Swami Satyananda fortsætter nu på sin egen vej, i det livsafsnit, hvor han efter at have hjulpet andre og kommunikeret sin viden, fordyber sig og erkender sin plads i cosmos.
Ovenstående har jeg skrevet i 1996. Hovedparten af de følgende afsnit er en omskrevet og redigeret udgave af en artikel, som blev trykt i det danske Bindu i 1973. Den bygger hovedsagelig på ting jeg lærte under min tid hos Swami Satyananda i Indien, på hans undervisning og foredrag, og på foredrag og udlægninger han har givet ved besøg i Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i København. Vi trykker dette materiale på opfordring af nogle af vore elever.
Den indre Nada Yoga indgår stadig i undervisningen på Skandinavisk Yoga og Meditationsskole.
I 1974 deltog jeg i en konference i Ellested på Fyn hvor læger, psykologer, forfattere m.fl. og undertegnede var blevet indbudt af undervisningsministeriet for at udveksle erfaringer om begrebet psykosomatik (forholdet mellem krop og sind). Her kom jeg for skade at fortælle en ung forsker at der i yoga findes metoder hvor man ikke nødvendigvis skal „lide" for at frigøre sig fra gamle påvirkninger eller spændinger, hvor man ikke altid behøver at konfrontere sine traumer, men hvor man kan opløse disse med andre metoder. Her tænkte jeg på LayaYoga, og især på den disciplin indenfor Laya Yoga som kaldes Nada Yoga, hvor man koncentrerer på de indre lyde. Til trods for videnskabsmandens umiddelbare interesse, må det have lydt temmelig chokerende i hans ører, da vi jo til trods for forskningens påståede uafhængighed af religionen, også her finder en grundlæggende forestilling om at det skal gøre ondt før det kan gøre godt.
Laya Yoga
Enhver meditationspraksis eller teknik, som opløser sindets hæmninger og bringer dets aktivitet til ophør kaldes Laya Yoga. Under betegnelsen Laya Yoga findes mange forskellige metoder og Nada Yoga er en af dem. Selv under Antar Mauna (Indre Stilhed) meditationen er man i stand til at lede bevidstheden til en tilstand af fuldstændig hvile.
Fortidens store mestre i Hatha Yoga, som Gherand Rishi og andre, mente at Hatha Yoga også kan være en del af Laya Yoga. F.eks. kan åndedrætsøvelser bruges til at opnå en helt spændingsfri mental tilstand. Nada Yoga er også en vigtig metode i Tantra.
Nada Yoga - en definition
Ordet Nada stammer fra sanskritroden Nad. Nad betyder at strømme. Den etymologiske betydning af Nada er en proces eller en strøm af bevidsthed. Almindeligvis betyder ordet Nada - lyd.
Forskellige Nadastadier
I Tantra tænker man sig at lyd forekommer i fire dimensioner - fire stadier af lyd i forhold til frekvens, finhed og styrke.
1. Den grove (alm. hørbare, materielle) lyd,
2. den mentale lyd,
3. den visualiserede lyd og
4. den transcendente lyd.
Det kan vi sammenligne med andre tantriske meditationer, hvor vi begynder i sanserne for at tilfredsstille sindet og skabe tryghed til at gå dybere.
Fra kroppen går vi til åndedrættet som opleves uden at vi griber ind. På den måde udløses en tydelig afspændt tilstand.
Med et mantra, en lydstavelse som vi gentager mentalt, transcenderer vi sindet og når frem til de indre lyde og symboler, billeder som vi ser for det indre blik, og som afhængig af deres natur repræsenterer bestemte bevidsthedsniveauer.
Gennem symbolet sætter vi os ud over normalt ubevidste tilstande og når tættere på vort væsens kærne og tilstanden af ren væren.
Almindelig lyd er den groveste manifestation af lyd. Vi er opmærksomme på den grove lyd og vi hører den hver dag. Det er de vibrationer som rammer vore trommehinder fra rummet omkring os, fra vore omgivelser.
Derfra går vi videre til andre og finere lyde.
Efter at have forladt de grove og gennem sanserne håndgribelige lyde kan vi blive bevidste om de mentale lyde. Det er lyde som vi hører i sindet. Deres frekvens og styrke er afhængig af den tilstand som vi befinder os i både i krop og sind. I en afspændt tilstand er de lette at opfatte. Men lydene bliver også tydelige når vi er udmattede, ophidsede, eller efter stærk fysisk aktivitet som en løbetur eller intens og langvarig dans.
Når vi fordyber os yderligere, når vi ind til den visuelle eller astrale lyd, den lyd der findes i det indre rum og som fremtræder i visuelle former. Bestemte former svarer til bestemte lyde, og bestemte tilstande. Lyde eller former som vi f.eks. oplever i vore drømme hører til på dette plan, og lyde som er knyttet til bestemte meditationssymboler (se også side 3).
Bagom de visuelle lyde findes den transcendente eller overbevidste lyd. Den transcendente lyd og den transcendente bevidsthed er det samme. I Nada Yoga opfattes den altomfattende bevidsthed i form af lyd.
Det håndgribelige eller grove univers som vi oplever gennem vore sanser, sindet og vor normale oplevelse af mennesket, kan på denne måde føres tilbage til dens kilde, lyden, Nada.
For Nada yogien gælder det om at få kontakt med de lyde som findes i de andre dimensioner, de mentale og psykiske. Derved udvides sindets evner.
Lad os se på de fire stadier hver for sig. På sanskrit kaldes de for : Para, Pashyanti, Madhyama og Vaikhari. Vi begynder med den højeste:
Para Nada
Den transcendente lyd, som har den højeste frekvenshastighed, kaldes Para Nada. Para betyder højest eller fjernest, i denne sammenhæng transcendent, og Para Nada den transcendente lyd - som ligger uden for sanseorganernes rækkevidde. Lyden høres i andre dimensioner, på andre bevidsthedstrin.
I musik har hver tone et bestemt antal vibrationer pr. sekund. Tonernes karakter kan variere i længde, styrke, højde og klang (overtonestruktur). Nøjagtig viden om dette kan fås ved hjælp af en frekvensanalysator, som kan splitte en tone op og vise antallet af vibrationer pr. sekund og dens overtonestrukturer.
I indisk musik kaldes vibrationerne Andolana.
Vi kender også højfrekvenstoner i det daglige liv, som hundefløjter og de lyde som flagermusene udstøder, og toner der kan frembringes ad elektronisk vej.
Øret kan ikke opfatte lyde som vibrerer over en vis hastighed. Efter at en vis frekvens er nået, så bliver lyden uhørlig og kan kun opfattes subjektivt, dvs. som en indre lyd.
Vi er os ikke alle vibrationer bevidst, der er i kosmos. Også under et vist niveau begrænses vi af ørets evner.
De bølger, som elektroencefalografen (EEG) registrerer ved at måle hjernens bioelektriske impulser, er begrænset til et ganske lille antal sinusbølger, mellem 1 - 60 Hz. Disse "bølger" hører egentlig til i toneskalaens område. Men det menneskelige øre kan ikke opfatte lyde under ca. 16 Hz - skønt sådanne toners struktur er i overensstemmelse med resten af toneskalaen.
De meget lave bastoner f.eks. kan dog mærkes direkte på kroppen som vibrationer, selvom de ikke er hørlige.
Gennem Nada Yoga er man nået frem til den erkendelse at Para eller den transcendente lyd har den allerhøjeste svingningsfrekvens. Paras intense svingning gør den uhørlig. Forskellige tekster siger, at Para-lyden ingen svingninger har. Det er en lyd uden bevægelse eller frekvens. Det er en stille lyd. Vi kan ikke opfatte en lyd som ingen svingning har. Når en lyd når sin maksimale højde, så når den til stilheden og det er Para Nada. Den er fuldstændig ensartet i sin form. Men der findes en bevidsthedstilstand som er i overensstemmelse med denne stilhed. Nada Yogien opnår denne tilstand ved at blive ét med Para Nada.
I Upanishaderne siges mantraet OM at være manifestationen af Para. Det hørlige OM, som vi fremsiger, er ikke Para, fordi det er genstand for vor hørelse, forståelse og logik. Derfor kan det hørlige OM ikke kaldes transcendent. Para er på en gang stille og uendelig. Den har en form og dens natur er Jyoti (lys). Den er anderledes end de lyde, man sædvanligvis opfatter eller hører. Upanishaderne beskriver Para Lyden tydeligt: " Det er OM, den lyd er OM".
Pashyanti
Det andet stadie af lyden har færre svingninger og er grovere end Para, den kaldes Pashyanti.
Pashyanti på sanskrit betyder: "det, der kan ses eller forestilles". De gamle skrifter hævder, at lyd også kan ses. Hvordan ser man en lyd? Ja, har du nogensinde hørt musik i drømme? Denne særlige dimension af lyd, som er i drømme, kaldes Pashyanti. Den kan kaldes en mental lyd. Det er hverken en bevidst lyd eller en halvbevidst lyd. Det er en underbevidst lyd der er knyttet til en egenskab ved dit sind, og ikke til dine taleorganer - tunge, hals eller mund. Den høres ikke med det fysiske øre, men med det indre øre.
Når jeg højt siger "Ram, Ram, Ram, Ram" kaldes det Vaikhari, men når jeg lukker øjnene og munden og går ind og mentalt gentager lyden "Ram, Ram, Ram, Ram", mens jeg ser dens farve og form med det indre øje, kaldes det Pashyanti. Når ordet eller lyden høres i en sfære, hvor man ikke er sig de ydre omgivelser bevidst, kaldes det Pashyanti. Når enhver ydre lyd er forsvundet og man hører en fuldstændig ny lyd, ulig den måde de almindelige lyde lyder, så er det en særlig slags lyd eller Pashyanti Nada.
Madhyama
En lyd, der har færre svingninger end Para og Pashyanti, men som er finere end Vaikharilyden, kaldes Madhyama.
Madhyama er en lyd som næsten ikke kan høres. Almindeligvis kan f.eks. to objekter slå mod hinanden for at frembringe lyd. Men Madhyama er ikke en lyd af to ting, der fysisk slår mod hinanden. F.eks. når en klappende lyd frembringes, kaldes det en grov lyd. Madhyama frembringer vibrationer, som når man hvisker, det er en mellemlyd. Ordet Madhyama betyder "ind imellem" eller "midten". Mellemlyden kan kaldes hvisken eller som lyden af hvisken.
Vaikhari
Det fjerde og groveste stadie af Nada antages at være Vaikhari. Vaikharilyden er hørlig og kan frembringes fysiskt. Vaikhari er den talte lyd. Den frembringes f.eks. ved gnidning eller ved at slå to ting mod hinanden. Dens vibrationer er begrænset til et bestemt område.
Para har sjælens kvalitet. Madhyama har taleorganernes finere kvalitet, og Vaikhari har den grove kvalitet af de samme fysiske organer.
Universet og Nada
Ifølge Nadayogier og de skrifter, der omhandler Nada Yoga, er den oprindelige og den transcendente lyd det frø hvoraf hele skabelsen er vokset.
En Nadayogi oplever det makrokosmiske univers som en projektion af lydvibrationer - at hele verden har udviklet sig af lyd alene.
I bibelen er der en henvisning: "I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud". Dette ord kaldes på sanskrit Nada eller Shabda.
Sufier i Indien kalder det Surat. Surat-Shabda-Yoga er et andet navn for Nada Yoga-praksis. Visse muslimske mystikere mener ligeledes, at verden blev udviklet af lyd og form.
Australiens oprindelige beboere, som nok er den ældste kultur på jorden, fortæller hvordan "forfædrene" fik verden til at opstå gennem sang.
Nadayogierne hævder at de fem elementer, de fem handlesanser, de fem erkendesanser, det firfoldige sind og de tre gunaer har udviklet sig fra en evig lyd. Det betyder at det materielle, det mentale, det psykiske og det intellektuelle univers alle er udsprunget af Nada-Brahma, lydaltet. Det er sådan Nadayogien oplever sin virkelighed. Den manifesterer sig i form af vibrationer, hvoraf de højeste enten slet ikke vibrerer eller vibrerer ved så højt et svingningsstadie, at det ligger uden for de menneskelige sansers rækkevidde.
Den evige eller oprindelige Nada's vibration er den allerhøjeste. Når et hvilket som helst objekt vibrerer med en ufattelig hastighed, så bliver det stille. Det betyder at det højeste punkt af hastighed og vibration er stilhed. Og at lyd synes at være det kreative princip bag al materie (se også artikkelen 'På bølgelængde med dig selv').
Upanishaderne (hvad angår Nada Yoga med speciel henvisning til Nada-Bindu-Upanishaderne og Hamsa-Upanishaderne) og Vedaerne beskriver at i begyndelsen var intet. Der var absolut intet, der var ikke-væren i altet - der var kun lyd. Lyden var uendelig, lyden var den eneste eksisterende realitet. Ud af lyden fremstod universet, og derfor bygger universets fundamentale struktur på Nada eller lydvibrationer.
Musik er et resultat af Nada.
Mantra i dets reneste form er en manifestation af Nada.
Energiens (Pranas) bevægelser i kroppen er et udtryk for Nada.
Nada Yoga-meditation
Enhver ægte meditationsform vil have visse fælles virkninger med andre.
Nogle former er stærkere, nogle svagere, nogle med vægt på én ting, andre med vægt på en anden.
Metoden i Nada-Yoga-Sadhana består i at nå frem til den oprindelige, den fineste, inderste lyd, Shabda, eller det inderste ord.
Man kunne karakterisere Nada Yoga som en slags vibrerende støvsuger, der opløser spændinger og blokeringer selv i de fineste bevidsthedslag.
For at nå frem til den overbevidste eller transcendente og ikke-empiriske lyd, må processen begynde med oplevelsen af de grovere lyde.
Nada centret
I hvilket center opleves den transcendente Nada? Her findes forskellige traditioner: Bhaktierne (dem der frigør sig gennem hengivelse) placerer deres Ishta, deres personlige center i AnahatChakra ved hjertet. Yogierne bruger intuitionens center Ajna Chakra, midt i hovedet. Vedantikerne samler deres opmærksomhed om Hiranya Garbha, det gyldne æg i Sahasrara Chakra, øverst i hovedet.
I Nada Yoga-traditionen har yogierne fundet frem til at lydens center er Bindu. Bindu findes på toppen af baghovedet. Det er centret i hjernen, hvor en vedvarende lydvibration finder sted. For at kunne opleve Nadalyden, må Bindu lokaliseres.
Før man ad teoriens vej begiver sig ind i denne videnskab, er det bedre hvis den der vil undersøge dette, gør det ad praktisk vej og lokaliserer eller opdager Nadalydens mentale, astrale og psykiske natur. Forskellige teknikker og hjælpemidler inden for Nada Yoga kan bruges for at hjælpe vedkommende til at gå gennem de forskellige psykiske eller ikke-fysiske lyde, så bevidstheden til sidst kan bringes i harmoni med den virkelige Nada.
Praktisering af Nada Yoga i Bhakti Yoga
Når en Bhaktiyogi bruger et Mantra på det første trin gør han eller hun sit bedste for at holde bevidstheden ved den lyd, der frembringes af mantraet. Det siges højt.
Når han har varmet op med denne praksis eller når han har udviklet en dybere og klarere bevidsthed om mantraets lyd, ophører han med at frembringe hørlige lydvibrationer. Han intensiverer da sin oplevelse af mantraet ved at hviske det, eller rettere han former mantraet med sine læber, men frembringer ingen hørlig lyd. Han tilstræber at blive ét med det hviskede mantra.
Når det er lykkedes, ophører han med at bevæge munden og begynder at opleve mantraet mentalt. Nu synger han det samme mantra i sindet. Det er som om han ikke selv frembringer mantraet, men hører de mentale og fine toner, som, skønt de er uhørlige for det ydre øre, kan opfattes i en fint indstillet bevidsthed. Bhaktiyogien oplever mantraet som om han i virkeligheden synger det så alle kan høre det, men det sker i hans sind.
Når mantraet begynder at virke, får det opmærksomheden til at slippe alt det ydre og gå ind mod de dybere bevidsthedslag. Mantraet ændres da til Nada, en konstant lyd, som sker af sig selv og som på det bevidsthedsplan aspiranten befinder sig vil synes hørlig, men den vil være umærkelig og uhørlig for andre. Det er Mantra-Nada-Yoga for Bhakti-yogier.
Musik og Nada Yoga
Musik er også Nada Yoga. Når det drejer sig om musik, taler man om Nada på et videnskabeligt og klassisk grundlag. Før i tiden fandt den musikalske udvikling sted i nøje overensstemmelse med Nada Yoga-læren. Pranayama (åndedrætsøvelser) udgør en vigtig og forberedende del af disse metoder.
I forskellige bevidsthedstilstande tiltrækkes sindet af forskellige svingninger af Nada. Det virker som om at visse sammensætninger af lyde (Nada) er ubehagelige på et tidspunkt af døgnet, hvorimod de er behagelige på andre tidspunkter.
Disse former for Nada er i musikken kendt som Ragaer, toner eller kombinationer af toner. Indiens morgenmusik (Bhairawee eller Bhairawa Raga) appellerer til nogle, men ikke til alle. Swami Satyananda fortæller at han specielt holder af Indiens midnatsmusik, Malkoerne, Durga- eller Jogia- Ragaerne. Aftenragaen, som Bhimpalasi, er også afholdt af mange. For det meste foretrækker piger og drenge i den følsomme alder Bhairawee. Dette viser, at sindet til forskellige tider reagerer forskelligt på forskellige lydbølger.
Musik kan være en behagelig, interessant og inspirerende åndelig praksis i sig selv - men den kan også være en del af selve Nada Yogaen. Gennem musikken kan sindet indstilles på de fineste vibrationer, og derved forberedes til Nadaens transcendente lyd.
"Nada findes i dit indre. Det er en musik uden strenge som spilles i kroppen. Den gennemtrænger det indre og det ydre og leder dig væk fra illusion." (Kabir)
Praktisk indførelse i NadaYoga
Forholdsregler
Der er visse forholdsregler man må tage stilling til, da en intens Nada Yoga praksis kan fremkalde en måske forstyrrende tilstedeværelse af visse lyde. Det kan ske at en person oplever det som om det summer for ørene dagen igennem. Det kan være at han hører klokkeklang eller andre lyde. Måske bliver han eller hun forstyrret i sine daglige sysler af disse toner.
Ved udførelsen af Nada Yoga udvikles de indre lyde gradvist, men man behøver ikke at høre dem på andre tidspunkter af dagen. Lad os antage, at Nada Yoga er blevet praktiseret om natten og man opdager forskellige lyde. Næste morgen indfinder aspiranten sig enten på kontoret eller i klassen og begynder at høre en lyd af klokker. Han ønsker at undgå det, han prøver, men hører stadig denne lyd. Det kan også være at han føler det som om bier summer i hans ører. Hvis disse symptomer viser sig, så må man tage stilling til hvad der kan gøres. Er diæten i orden, ellers må den lægges om? Ønsker man at fortsætte men er irriteret eller ophidset over lydene, så må man gøre noget for at ændre sin holdning, eller hvis det ikke lykkes og man ønsker at lydene skal ophøre, så bør Nada Yoga-vejen opgives.
Nada Yogien kan høre en stemme i vågen tilstand, hvis han er på et fremskredent trin. Det lyder for ham som om nogen hvisker i hans ører. Det er en slags "Siddhi", en evne til at høre lyden af en ukendt stemme.
Dette skal dog ikke forveksles med en gruppe mennesker i Indien som kaldes Karnapischachee, det betyder "ånden i ørerne". Karnapischacheerne bliver ofte rådspurgt af folk i vanskeligheder. De holder så en slags klokke i hånden og ringer med den tæt til deres ører i nogen tid, indtil de hører en stemme. De bruges som orakler, og hvad der end høres eller hviskes i deres ører fortælles til personen som spørger. En yogaudøver bør ikke bruge en sådan metode til at opnå denne præstation, da den ofte fører til døvhed, og intet har at gøre med de mål som Nada Yogaen sætter. Derfor har Karnapischacheerne i Indien svært ved at høre normalt.
I vor tid er mange mennesker kommet ud for høreskader, som kan sammenlignes med Karnapischacheernes. Det gælder f.eks. rockmusikere, eller folk der arbejder i støjende milieuer. Disse skader har naturligvis intet med Nada Yoga at gøre. Ligeledes findes der mange mennesker som spontant hører lyde som ringen for ørerne. Nogle af disse lyde skyldes sikkert høreskader, medens andre kan være i slægt med de lyde som man hører i Nada Yoga. Yogien kan jo ikke tage patent på disse fænomener, yogien har blot opdaget dem og ved hvordan man kan bruge dem til gavn for en selv, men lydene er der i forvejen.
Hvis et menneske søger læge fordi han eller hun lider af forstyrrende lyde, og ikke kender til de positive sider af dette fænomen, og hvis lægen ikke kan hjælpe, så måske det kan nytte at ændre på sit forhold til dem og begynde at praktisere Nada Yoga under en kyndig lærers vejledning.
Det sker ofte at ting, vi ønsker at blive fri af, ikke forsvinder når vi kæmper imod dem. Det gælder f.eks. smerter. Hvis vi derimod går dem i møde, og tillader os selv at opleve dem, så kan vi slippe dem. Metoden hedder pratyahara og er tidligere beskrevet i Bindu og mere udførligt i min bog "Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag" (Bogans forlag).
Denne måde at bruge pratyahara på svarer overens med en konklusion som videnskaben er nået frem til m.h.t. støj i omgivelserne. Hvis man betragter lydene som skadelige og irriteres over dem, skades man mere end hvis man til en vis grad kan acceptere dem.
Med hensyn til Nada Yoga er det sandsynligt at man kan udnytte hvad man engang betragtede som forstyrrende lyde til sin egen fordel (se også artikkelen 'På bølgelængde med dig selv').
Teresa fra Avila (Teresa de Jesus) fandt ikke vejledning om de indre lyde i den europæiske kultur hun voksede op i. Hun var derfor ikke helt på det rene med hvordan hun kunne udnytte dem i sit åndelige liv. Hun beskriver dem så tydeligt som nogen Nada Yogi i sin bog " Sjælens Slot": "Det suser ligesom mange, store floder med vandfald, småfugle, fløjter, og lyden kommer ikke fra ørene, men fra den øverste del af hovedet, der hvor man siger, sjælen særligt har sit sæde."
En Nadayogis kost
En Nadayogis kost bør være let fordøjelig. Enhver slags føde, der bringer et hurtigt energitilskud til hjernen er uhensigtsmæssig. Føde og drikke som forårsager overspændthed eller højt blodtryk bør undgås. Man bør sørge for en normal ernæring, som kroppen har behov for til at opretholde sine normale funktioner.
Forberedende øvelser til Nada Yoga Sadhana
Nadayogien må lære at bruge bestemte Mudra (holdninger) og Bandha (låse) og nogle få pranayama (åndedrætsøvelser, se artikkelen om 'Bhramari - humlebien'). Her følger en kort beskrivelse af Mula Bandha, som kendes af de fleste som praktiserer Hatha Yoga. Og en Mudra som er nyttig til at vække Nada-lyden med er Vajroli Mudra. Denne kendes også af mange Hatha Yoga aspiranter. Men her forklares den måske på en anden måde.
I mange bøger om Hatha Yoga ser vi at man i Mula Bandha skal koncentrere på anus, på endetarmsmusklen. Det er i og for sig korrekt. Men i overensstemmelse med Tantra og med en mere avanceret Yoga er Mula Bandha en sammentrækning af mellemkødet. Dette må forstås helt klart. Sammentrækningen af endetarmsåbningen eller -musklen er Mula Bandha som den forstås af begyndere i Hatha Yoga. Men i Tantra Yoga, og i den akademiske videnskab om Yoga, er Mula Bandha sammentrækningen af mellemkødet, Kundalinis `sæde' også kendt som Muladhara Chakra. Det er stedet mellem endetarmen og kønsdelene som skal sammentrækkes.
Mula Bandha i Nada Yoga betyder altså sammentrækning af mellemkødet og ikke sammentrækning af anus.
Vajroli Mudra hører også ind under Hatha Yoga. Der findes forskellige Vajroli-former som vi ikke skal gå i detaljer med her. Sammentrækning af kønsdelenes og urinvejenes muskler, hedder Vajroli Mudra. Den påvirker to vigtige nervestrømme på en sådan måde at energi bliver frigjort eller omdannet til varme (se også min bog for en uddybende beskrivelse).
Muladhara Chakra er det egentlige udgangspunkt for Nada. Når dette center er "opvarmet" opleves lyden af aspiranten. Men lyden har forskellige frekvenser i de chakra, som er placeret op gennem rygsøjlen og i hovedet. De udtrykkes ved de forskellige Bija Mantras. Det er kernestavelser der står for lydene Lam, Vam, Ram, Yam, Ham og Om.
Symbolerne på disse chakra er lotus-blomster - firebladede, seksbladede, tibladede, tolvbladede, sekstenbladede, tobladede og tusindbladede lotusblomster. Disse lotusblomster repræsenterer med andre ord centrale steder for bevidstheden og den psykiske energi i rygsøjlen og i kroppen. Bladene symboliserer antallet af underordnede energistrømme og frekvensområder ved hvert chakra. Det angives også med underordnede Mantras (lydstavelser) som skrives på de enkelte blade.
At disse centre indeholder et overordnet mantra hver, viser at de er stederne for de oprindelige lyde.
Der er også mange åndedrætsøvelser, som kan tydeliggøre eller fremkalde Nada. For alle yogaaspiranter og musikere er Bhramari (Humlebien) meget væsentlig (se artikkelen om 'Bhramari - humlebien').
Også Murcha-pranayama kan bruges, men Murcha skal ikke tages op af en begynder. Man må gå frem skridt for skridt gennem andre åndedrætsøveler før man kommer til Murcha. Når Mula Bandha, Vajroli Mudra og Yoni Mudra (se næste afsnit) er lært, udføres de medens man holder vejret og retter opmærksomheden mod Bindu, det psykiske center på toppen af baghovedet. Her begynder den egentlige Nada Yoga-koncentration.
Stillingerne i Nada Yoga
1. Nada Yoga Stillingen er den mest anvendelige stilling for begyndere. Tag en nogenlunde stor og hård pude, placer den på gulvet og sid overskrævs på den, så mellemkødet bliver presset. Sid sådan at fødderne rører gulvet med hele fodsålen og knæene rager op i luften så albuerne kan støtte på dem, og ryggen holdes ret.
Stop så en tommelfinger i hvert øre og hvil samtidigt hovedet i hænderne.
2. Sid i Siddhasana (den perfekte stilling) med en skammel foran til at hvile albuerne på. Siddhasana kan her bruges af dem som kan sidde i denne stilling uden besvær i længere tid. Siddhasana udføres ved at sætte en hæl op i skridtet, så den presser mod mellemkødet (hos mænd) eller mod skedeåbningen (hos kvinder). Resten af foden ligger langs låret. Derefter lægges den anden fod ovenpå den første, så hælen rører eller presser mod det nederste af underlivet og skambenet ovenover kønsdelene. De to hæle må være placeret lige over hinanden, uden at de derfor rører hinanden. Så skubbes den øverste fods tæer ned mellem lår og lægmuskel. På denne måde låses stillingen. Nogle få mennesker er også i stand til nedefra at trække den nederste fods tæer op mellem lægmuskel og lår.
3. For de lidt mere viderekomne anbefales Yoni Mudra - (Oplevelsen af moderskødet). Sid i Siddhasana. Ånd ind og luk ørerne med tommelfingrene. Læg pegefingrene over øjenlågene, så de holdes lukkede uden at være presset for hårdt. Luk næseborene med de midterste fingre, en fra hver side, og luk munden med ringfingrene og lillefingrene ved at lægge dem over henholdsvis overlæbe og under underlæbe. Derefter lav Mula Bandha og Vajroli Mudra, og hold vejret.
Variation: Lav det ovenstående men uden at lukke for mund og næse. Bliv til gengæld siddende længere og træk vejret naturligt.
4. For den helt viderekomne Nada Yoga aspirant, der har oplevet at kunne følge lydene med tilstoppede ører: Sid i Siddhasan med hænderne hvilende på knæene og pegefinger i kontakt med tommelfinger ved roden eller mod spidsen, og de 3 andre fingre strakte og samlede. Det kaldes Chinmudra. På dette tidspunkt kan man holde op med at have ørerne tilstoppede, forudsat at der er nogenlunde stille omking en.
"Bad midt i lyden, som i den vedblivende lyd af et vandfald. Eller ved at stoppe fingrene i ørene, lyt til lydenes lyd." (Vigyana Bhairava Tantra)
NÃ¥r man sidder i stillingen - Nada Yoga
Luk ørerne blidt med dine fingre. Lyt indadtil op mod Bindu. Bindu er kraniets plexus. Det ligger ovenover epifysen eller pinealkirtlen, ovenover Ajna Chakra og skråt bagude og ovenover hypofysen, bag Sahasrara Chakra.
Bindu er placeret ved det område i hjernen som har med synsopfattelsen at gøre.
Brahminerne i Indien har en hårdusk siddende der, hvorunder Bindu er placeret.
Det er dette center, som du skal koncentrere på efter at have tilstoppet ørerne. Og det er her i Bindu-centret at lyden inkarnerer eller nedstiger fra det transcendentale plan til det næste plan og du oplever det som en astral lyd.
Nu vil du sikkert høre en eller anden lyd. Det kan være lyden af en humlebi, klokkekimen eller fuglesang. Det kan være lyden fra et musikinstrument, måske lyden fra en harpe eller en fløjte. Det kan også være en lyd der minder lidt om pibetonerne fra TV, dog meget finere.
Fortsæt med at lytte til den lyd, som først kommer til dig, i et stykke tid.
Lad den første lyd være udgangspunktet. Lad den blive den ene ende af tråden. Hold fast ved den første lyd så godt eller så inderligt du kan. Når du prøver at komme tæt på lyden, så vil du fornemme at andre lyde dukker op fra baggrunden.
Lyden der dukker op i baggrunden er måske af samme art, blot finere, eller den er af en helt anden karakter. På dette tidspunkt slipper du den første lyd og går videre til den næste lyd og koncentrerer intenst på den.
Under din oplevelse af lyden vil den blive klarere. Du kommer nærmere til lyden mentalt og psykisk.
Du føler det som om du bliver ét med lyden. Når det er sket, opdager du, at en tredje lyd er dukket op i bag-grunden, som du så koncentrerer på.
På denne måde kan du fortsætte med en fjerde, en femte, en sjette lyd, en syvende, ottende, en niende indre lyd. Forskellige lyde kan dukke op. Den kan være som en flod der strømmer gennem landskabet, en susen fra havet tæt ved eller i det fjerne, en klokke der ringer eller kimer. Det kan være lyden af en fløjte, en guitars rytme, støjen af fugle der kvidrer ved solnedgang, cikader eller græshopper. Det kan endog være visionen af en stjerneklar nattehimmel, fuldstændig blottet for lyde.
Hvis det er vanskeligt at opdage en lyd ved Bindu, så lad sindet søge ved Sahasrara eller Ajna eller ved højre og venstre trommehinde. Eller oplev et rum i dit indre, med udgangspunkt midt i hovedet, eller søg ved centret mellem øjenbrynene, indtil du er sikker på at høre lyden.
Metoden til at opdage lyden er enkel. I stedet for at forestille dig en lyd, så saml din opmærksomhed om at lytte, og du vil snart opdage den første lyd. En indre Nadalyd bør følges indtil den bliver klar og tydelig. Så snart den er tydelig, høres eller føles en anden lyd (en anden tone) i baggrunden.
Når du opdager den anden lyd, så opgiv den første og følg den anden. Lyd efter lyd bliver ved at dukke op, som fra bunden af et ocean.
Denne proces fortsætter indtil bevidstheden føles fri af sindets påvirkninger.
Tidspunktet for udførelsen
Man kan udføre Nada Yoga når som helst man har tid. En begynder bør nok udføre Nada Yoga mellem midnat og kl. 2 om morgenen.
Midnat er det tidsrum, der er frit for forstyrrende indflydelse fra andre lyde, og lysets fravær i atmosfæren hjælper også. At gøre det på dette tidspunkt hjælper til at vende sindet indad.
Eller stå op af sengen klokken to eller tre om natten, tag bad, og sæt dig til rette. Du vil finde det afgørende anderledes på disse tidspunkter, du vil helt sikkert høre noget. Og når du én gang har fået et fingerpeg om lyden, når du har fundet et spor af lyden, når du er kommet i berøring med en lyd, så er det let at komme videre.
Naturligvis er der adspredelser der forstyrrer i begyndelsen. Vore sind er påvirket af hæmninger, vaner, tilbøjeligheder og drifter. Men selvom der er mange forstyrrelser i det indre så er udøvelsen af denne Sadhana, denne åndelige praksis, for det meste meget givende.
Nada Yoga Sadhanaen udfolder sig og når til den ubrudte lyd, der er kendt i Yoga som Anahata Nada - lyden som bliver ved. Den har ingen begyndelse og ingen slutning. På højdepunktet af din praksis, din Sadhanas højeste tilstand, vil du måske føle at hele kroppen og sindet, hele personligheden, ikke er andet end hurtige vibrationer, en bevægelse af hurtige lyd-vibrationer og du oplever dig selv som lyd. Denne Nada Yoga er en stor Sadhana, en stor åndelig metode. I Indien er der mange mennesker som har bragt den til fuldkommenhed.
Traditionelle beskrivelser
Nada i forskellige bevidsthedslag
De lyde som høres er virkelige nok. De er symboler på sindets og bevidsthedens indhold. Sindet hviler ved disse symboler og går ved deres hjælp hurtigt ind i en finere tilstand. Lydene er erfaringer fra dybere bevidsthedslag, de er ikke indbildte. De kan forstås som vibrationer af forskellige områder af ens eksistens. I eksistensens forskellige dimensioner høres forskellige lyde. Først er der de fysiske lyde, og når bevidstheden bliver fin og transcenderer det fysiske plan, kommer den i berøring med de fine lyde som opstår ved Pranaens, vitalenergiens bevægelser i den fysiske krop.
Hele det menneskelige bevidsthedsområde kan opdeles i tre, eller underopdeles i fem, dele.
Det bevidste område udgøres af Annamaya og Pranamaya Kosha, to "kroppe" som henholdsvis består af den fysiske materie, "fødens" dimension og af Prana, energiens dimension.
Personlighedens andet område udgøres af Manomaya og Vigyanmaya Kosha hovedsageligt mentalt og astralt stof - det bevidste sind og drømmenes dimension.
Det tredie område af bevidstheden er Ananda Maya Kosha, som er en "krop", en dimension, fuld af lyksalighed.
Ved udførelsen af Nada Yoga fremstår lydene i overensstemmelse med den forbindelse der er mellem sindet og de andre områder af bevidstheden.
Bevidstheden kan f.eks. dvæle ved det fysiske legeme og når man lukker ørerne, så høres lyde eller vibrationer der kommer fra hjertet, lungerne, hjernen, blodcirkulationen og de forskellige stofskifteprocesser der foregår i kroppen.
Hvis bevidstheden dvæler i Prana Maya Kosha, den psykiske energi og har gennemtrængt den, så vil man høre Nada af en fløjte sammen med mange andre lyde.
Hvis sindet er nået dybt ind til Ananda MayaKosha, så vil de andre lyde forsvinde og i deres sted vil resultatet af Nada Yoga blive tilbage.
Det er vanskeligt at sige hvilken Nada, der hører til et bestemt område.
I Indien gives der illustrationer i form af symbolske historier.
Den individuelle bevidsthed, som bliver ved med at stige opefter og opdage de transcendente toner, er i indisk mytologi symboliseret ved "Rishi Narada". Uden at fornægte Rishi Naradas historiske eksistens, må den esoteriske betydning af ordet "Narada" dog forstås. Narada formodes at være en Rishi, som har en Veena (et musikinstrument) i sine hænder. Ifølge Nada Yogaens traditionelle skoler tilhører den indre lyd fra en Murli (fløjte) eller en Veena den bevidsthedssfære, hvor Dwait Bhava eller bevidsthedens dualitet ophører at eksistere.
Nada Yoga i Bhagavata
Nada Yoga er illustreret i indernes store bog, der kaldes "Bhagavata" (Bhagavata er ikke det samme navn som Bhagavad Gita). En symbolsk og allegorisk historie bliver givet i form af Krishnas historie. Bhagavata omtaler: " Krishna forlod sin plads ved midnat og gik ind i junglen. Fuldmånens lys skinnede i den første vintermåned. Han begyndte at spille fløjte. Fløjtens ekko spredtes i den rolige og uforstyrrede atmosfære. Musikken rejste sig fra junglen og blev hørt af Gopierne [landsbypiger, kohyrdepiger] . Da de hørte lyden af fløjten, forlod de øjeblikkeligt deres huse og deres mænd, og glemte alt, hvad der foregik. De løb uden tøven til det sted, hvorfra fløjtens Nada strømmede. De begyndte at danse rundt om fløjtespilleren. Efter et stykke tid opdagede de hver især at de dansede med Krishna selv".
Historien virker fantastisk, og det der ligger bag forstås egentlig kun af yogier. Nada Yogier betragter Krishna som et højere bevidsthedsplan, hvor det højere plans Nada strømmer i det dybeste stadie af Nada-Sadhana. Når fløjtens toner opstår, forlader sanserne deres respektive objekter for nydelse og oplevelse - de trækker sig tilbage til det sted, hvor fløjtens lyd eller Nada strømmer frem. Der danser sanserne rundt om Nada. På det stadie slipper sanserne fuldstændig deres forbindelse med de ydre objekter, og yogien vil sige: "Dharana (evnen til at se og opleve i det indre) har fundet sted og Dhyana (meditationen) er ved at gry".
Ordet "Krishna" på sanskrit betyder, "det som trækker" eller "det som tiltrækker". Det er afledt af rodordet "Karshan". Således betyder ordet "Krishna": "den der trækker", "den der trækker tilbage" eller "den der tiltrækker". Det betyder også "gårdejer". Og ordet "Gopi" betyder sædvanligvis: "datter af en kohyrdefamilie". På sanskrit betyder "go": "sanser, ko, fattig, det ydmyge og hele det synlige univers". Symbolsk betyder Gopi: "sanser".
Hvem er så mændene der er gift med disse sanser - disse Gopier? Man kan sige at øjnenes mænd er formerne, og ørernes mænd er lydene.
Når fløjtens musik høres trækker høresansen sig tilbage fra den ydre, hørlige lyd og blander sig med den indre Nada.
Denne proces er Pratyahara.
Nada Yoga og Kabir
En berømt Nada Yogi, Kabir, (se ham også citeret tidligere i teksten og i forrige nummer af Bindu) siger i et af sine digte: "Hvem er det, der spiller på fløjte midt på himmelen? Hvor Ganges og Jamuna flyder sammen, bliver der spillet på fløjte, og sammenløbet af de tre floder - Ganges, Jamuna og Saraswati finder sted i Trikuti. Oh, dette er mødestedet for Ganges og Jamuna. Lyden strømmer fra nord: Kohyrdepigerne hører lyden af fløjten og åh: de bliver allesammen hypnotiserede af Nada".
Den sidste oplevelse i Nada Yoga er en lyd, der er højere end fløjtens. Musikken på det højeste bevidsthedsplan er ikke en fløjte, Veena, en sky, lyn, klap eller noget andet musikinstrument, og det er heller ikke lyden af messinginstrumenter der bliver slået mod hinanden. Den ligner hverken Østens eller Vestens klassiske musik. Det højeste bevidsthedsplans musik er "Unahada Nada".
Unahada Nada og Anahata Nada
Hvad er Unahada Nada? Det har man til den dag i dag ikke været i stand til at blive enige om. Nogle siger, at det er den kosmiske lyd af OM. Andre siger, at den er som Bhramari - en lyd, der er uophørlig og ubrudt som lyden af en bi. Nogle siger, at det er hjerteslaget, "dunk, dunk, dunk", som kaldes "Unahada Nada".
Nogle kalder den Anahada og andre kalder den Anahat. Disse to ord udtrykker to forskellige meninger. Anahat betyder "an" + "aahat". "An" betyder "ingen", "aahat" betyder "det som slår, hamrer eller banker". Derfor betyder Anahat "ingen bankning eller slåen af to ting mod hinanden". Når en lyd frembringes, sker det ved et anslag, men Anahat er en lyd, som ikke er frembragt ved noget slag. Den er spontan og automatisk. Visse lærde siger, at Nada er Anahada. "Un" eller "An" betyder "ingen" og "Hada" betyder "grænse" eller "forbindelse". Anahada betyder "grænseløs", "uden begyndelse og ende" eller "ubeskrivelig". Det er en lyd, der ikke kan sættes nogen begrænsninger for. Det kan være en hvilken som helst lyd.
Nada Yoga og Yogi Goraknath
Yogi Goraknath, discipel af Yogi Matsyendranath, var mere udviklet og havde en større indsigt end hans egen Guru. Han skriver: " Oh Sadhu (aspirant): Udfør Japa [gentagelse af et mantra] af `So-Ham'. Den Japa skal ikke udføres med sindet. Den skal opleves i åndedrættet, således, at selv når du er engageret i dine daglige aktiviteter, skal du være bevidst om dit døgns 21.600 åndedræt. Når din underbevidsthed eller din indre bevidsthed bliver forenet med dit åndedræt under døgnets 24 timer, 21.600 rytmer, opleves med en hastighed på 15 til 19 runder pr. minut (hvilket vil sige mindst 900 åndedræt pr. time), så manifesterer Anahata Nada sig". Han siger endvidere: "der vil komme lys i rygmarven. `Sol'energien [den som aktiverer den højre hjernehalvdel] i Surya Nadi, vil blive vækket. Du vil føle en ubeskrivelig, vibrerende lyd fra hver pore i din krop, og den vil være som OM eller Soham ".
Dette er en beskrivelse af Nada Yoga ifølge Yogi Goraknath.
Nada Yoga i Indien
I Indien eksisterer der forskellige Nada Yoga skoler. Man kan nævne dem der er opstået efter Maharshi Mehidas, Radha Swami og Kabir.
Indvielsen i Nada Yoga i Indien videregives personligt ligesom indvielsen i brugen af Mantra og i den store Kriya Yoga. Men Nada Yoga Sadhana forbliver stadig ufuldstændig både i praksis og i teori. Hatha Yoga, Dhyana Yoga, Raja Yoga og andre yogagrene er mere fuldstændige og er beskrevet med nøjagtighed indtil de mindste detaljer.
Men således er det ikke med Nada Yoga, hvilket måske skyldes at den læres direkte fra lærer til elev.
"Sindet eksisterer så længe der er lyd, men med lydens ophør opstår en tilstand af væren hævet over sindet.
Lyden opgår i Akshara (det uforgængelige) og den lydløse tilstand er det højeste sæde.
Sindet, som sammen med Pranaen, får dets Karmiske tilbøjeligheder destrueret ved en ubrudt koncentration på Nada, bliver opslugt i den Uplettede. Det er der ingen tvivl om."
(Nada Bindu Upanishad)
