Artikkel fra Bindu nr. 29
Han-shan
- digte fra Det Kolde Bjerg
Jeg kom til verden for tredive Ă„r siden,
tusindvis af kilometer har jeg strejfet omkring,
Langs floder hvor frodigt grĂžnt grĂŠs breder sig,
hinsides grĂŠnsen hvor det rĂžde sand fyger.
Jeg blandede magiske drikke i frugtlÞse forsÞg pÄ at nÄ evigt liv,
Jeg lĂŠste bĂžger og sang om historien.
I dag er jeg vendt hjem til Det Kolde Bjerg
Jeg bruger bĂŠkken som pude og renser min hĂžrelse.
FÞrste gang jeg lÊste Hanshans digte var i begyndelsen af halvfjerdserne. I denne periode boede jeg nogle Är i Himalaya. Jeg gik flere mÄnedslange vandreture hÞjt oppe i bjergene. Digtene fremkaldte billeder jeg kunne genkende med det samme. De svingede ikke kun med den ydre verden i bjergene, men ogsÄ med den indre. PÄ en mÄde byggede digtene bro mellem det ydre og det indre, fik dem til at smelte sammen og blive et.
Siden dengang har digtene fulgt mig og er stadig i dag den klareste og mest inspirerende poesi jeg kender til.
Om Hanshan ved man ikke sĂ„ meget mere end det man kan lĂŠse i hans digte. Ingen ved sĂ„ledes hvor han kommer fra, udover at han var en fattig excentrisk lĂŠrd mand som havde trukket sig tilbage til bjergene. Den eneste beskrivelse udefra stammer fra slutningen af det ottende Ă„rhundrede. Den kommer fra en embedsmand fra Tang Dynastiet ved navn LĂŒchâiu Yin. Han beskriver sit mĂžde med Hanshan og hans ven Shihte.
Shihte, som ogsÄ var digter, arbejdede i kÞkkenet pÄ et buddhistisk kloster. Han gav ofte Hanshan madrester fra kÞkkenet nÄr han kom ned fra sin klippehule pÄ Det Kolde Bjerg. Munkene pÄ klosteret ansÄ vennerne for at vÊre mere eller mindre gale. Historien fortÊller at Hanshan kunne vandre rundt i timevis i korridorerne pÄ klosteret, mens han grinede hÞjlydt eller snakkede med sig selv. Hvis munkene prÞvede at give ham noget at lave eller forsÞgte at jage ham pÄ porten, stod han stille, lo hÞjt, klappede i hÊnderne og forsvandt.
Embedsmanden havde hĂžrt at de to venner var inkarnationer af boddhisattvaer og kom derfor med gaver til de to fattiglemmer. Han bukkede ovenikĂžbet for dem, hvilket munkene pĂ„ klosteret blev meget overraskede over. Da Hanshan sĂ„ LĂŒchâiu og hans mĂŠnd komme med gaverne, som bestod af tĂžj og medicin, rĂ„bte han; âtyveknĂŠgte! tyveknĂŠgteâ! Han lĂžb ind i en Ă„bning i bjerget, som lukkede sig efter ham, og de sĂ„ ham aldrig mere.
LĂŒchâiu beordrede da sine mĂŠnd til at indsamle Hanshans digte, som var skrevet pĂ„ vĂŠggene i klippehulen hvor han boede. De fandt ogsĂ„ digte som var skriblet ned pĂ„ barkstykker og pĂ„ trĂŠer i nĂŠrheden. PĂ„ denne mĂ„de blev digtene bevarede og er i dag en del af den kinesiske litteraturskat. I Japan er digtene ogsĂ„ meget vĂŠrdsatte. Der gĂ„r den store digter under navnet Kanzan.
Digtene bevĂŠger sig over et bredt spektrum. Fra digte som vidner om dyb Ă„ndelig indsigt til digte af en mere verdslig karakter. Fra satire over samfundet og den menneskelige naturs forfĂŠngelighed, til sorg over livets korthed og de lidelser livet fĂžrer med sig.
Mennesket som lever i stĂžvet
er som en bille fanget i en skÄl.
Dagen lang famler man rundt og rundt,
men undslipper aldrig skÄlens fÊngsel.
De udĂždelige er uden for rĂŠkkevidde -
begĂŠret har ingen ende,
alt imens mÄneder og Är flyder forbi som en flod,
pludseligt pÄ et kort Þjeblik er man blevet gammel.
De virkelige mestervĂŠrker finder man i digtene fra og om Det Kolde Bjerg.
IfĂžlge digtene trak Hanshan sig tilbage til en klippehule hĂžjt oppe i bjergene efter at have levet et almindeligt liv i cirka tredive Ă„r.
Digtene beskriver ved fÞrste Þjekast naturen i bjergene men de er egentlig ligesÄ meget lignelser over meditative tilstande og Ändelig opvÄgnen.
Navnet Hanshan oversĂŠttes tit som âmesteren fra Det Kolde Bjergâ eller slet og ret âKolde Bjergâ. Kolde Bjerg er sĂ„ledes Hanshan selv. NĂ„r jeg lĂŠser digtene oplever jeg dog ikke kun Kolde Bjerg som vĂŠrende Hanshan, men som en metafor for selvet. Det er styrken i digtene. At de giver en direkte oplevelse nĂ„r man lĂŠser dem.
Hanshan beskriver ofte hvordan han kommer frem til, eller hjem til Det Kolde Bjerg, til sig selv. Digtene er at ligne med den meditative proces, hvor man ogsÄ sÞger sig ind mod selvet.
Jeg klatrer op ad stien til Kolde Bjerg,
stien som ingen ende har.
Dalene er lange og overstrĂžede med sten
vandlĂžbene er brede og frodigt grĂŠs vokser langs kanterne.
Mosset er glat, skĂžnt det ikke har regnet
fyrretrĂŠerne sukker, men det er ikke vinden.
Hvem vil bryde verdens lĂŠnker
for at sidde med mig mellem hvide skyer?
Af og til omtales Hanshan som Zen digteren. Der findes dog sÄ mange referencer til den klassiske taoistiske tekst Tao Te King i hans digte at det formodentlig er mere rigtigt at kalde ham taoistisk digter.
SlÊgtskabet med Tantra er ogsÄ tydeligt i mange af digtene:
Hele mit liv har jeg vĂŠret doven,
aldrig kunnet fordrage det hĂžjtidelige,
fundet det enkle mere tiltalende.
Andre mÄ studere hvordan man tjener penge,
Jeg har kun en eneste tekst.
Jeg bryder mig ikke om at have den i et fint foderal,
ej heller gÞr jeg mig besvÊr med at slÊbe rundt pÄ den.
Som lĂŠgen der skriver en medicin ud for hver sygdom,
bruger jeg de midler som stÄr til rÄdighed for at redde verden.
Kun nÄr sindet er fri fra bekymring kan indsigtens lys nÄ hver eneste afkrog.
Jeg bruger de midler som stÄr til rÄdighed for at redde verden. PÄ samme mÄde arbejder man i Tantra. Man benytter sig af det som findes her og nu. I yogastillingerne, arbejder man med kroppen. Kroppen som den er. BlÞd eller stiv. Ung eller gammel.
I meditation benytter man sig af det som sker i sindet under meditationen. Man forsÞger ikke at undgÄ det. PÄ den mÄde transformeres energien. Man har som Hanshan reddet sin verden. Det har man gjort med de midler som fandtes til rÄdighed under netop denne meditation. I nÊste meditation gentager man processen, igen med de midler man har til sin rÄdighed da. Man vender tilbage til Det Kolde Bjerg.
Fuglene og deres kvidren overvĂŠlder mig med fĂžlelse;
da ligger jeg ned i min hytte.
Vilde kirsebĂŠr lyser med karmoisinrĂžd ild
piletrĂŠer slynger deres tynde grene.
Morgensolen sprÊnger sig fri af de blÄ tinders kÊber.
StrÄlende skyer bades i grÞnne sÞer.
Hvem ville ha troet at jeg skulle forlade den stĂžvede verden
og gÄ med stormskridt op af Kolde Bjergs sydside.
