Bindu 29

Artikel fra Bindu nr. 29

PĂ„ vej mod en stĂžrre bevidsthed

- omkring en tekst af Swami Satyananda: Yogiens Kronologi

Skrevet og redigeret af Swami Janakananda

Visdommen lÊrer os, at man bedre kan mÞde det Ändelige, hvis man ingen forventninger har - at det er langt at foretrÊkke, at opleve det som virkelig sker, frem for de forestillinger, vi med vores begrÊnsede bevidsthed er i stand til at danne os pÄ forhÄnd.

Scope - Udsynet, og det som begrĂŠnser - Issens lys

Det er i et sÄdant lys at emnet i denne artikel skal ses. I den avancerede yoga sÞger vi at holde bevidstheden Äben og udvide den. Det sker i forhold til den tilstand som vi befinder os i, nÄr vi identificerer os med sindets tilvante og udenadlÊrte meninger og forventninger.

At leve med en stĂžrre bevidsthed krĂŠver en krop som ikke ligger under for forskellige tilstande. Det samme gĂŠlder det forhold man har til sit sind – man mĂ„ vĂŠre forberedt og trĂŠnet i at kunne opleve sit sind som en tilskuer, sĂ„ man ikke sĂ„ let bliver revet med af alle de ting som det bliver optaget af.

Det kommer ikke uden videre.

Alligevel kan det ske, at et menneske spontant fĂ„r en oplevelse af en stĂžrre bevidsthed, af en utilslĂžret tilstede­vĂŠrelse, ja, man mangler ord for denne ualmindelige stĂŠrke oplevelse af vĂŠren, af nu. Årsagerne kan vĂŠre mange, f.eks. et chok, en stor sorg, en pludselig ĂŠndring af ens livsbetingelser...

Hvis man ikke er forberedt og pludselig oplever sig selv som nÞgen - hvis tilstanden er sÄ stÊrk, at det er umuligt at lyve for sig selv, umuligt at dÊkke sig bag roller, masker og bortforklaringer - sÄ er det naturligvis overvÊldende og kan fremkalde angst hos nogle mennesker. Andre derimod oplever en sÄdan pludselig Êndring af bevidstheden som stÊrkt positiv, ogsÄ selvom de er uforberedte. Ofte efterlader oplevelsen et savn, nÄr den igen er forbi.

Almindelig yoga og meditation giver et godt grundlag for at mÞde en sÄdan oplevelse pÄ en frugtbar mÄde. Uanset om den er Þnsket eller ej, klarer man den bedre, nÄr man har erfaring med yoga. LigesÄ kan mennesker, der har vÊret ude for uÞnskede tilstande, have nytte af yoga.

LĂŠrer- og elevsamarbejdet

Den tantriske yogatradition indeholder imidlertid ogsÄ metoder og mÄder at bruge yogaen, som har til formÄl at Äbne bevidstheden og at holde den Äben pÄ en uundgÄelig og harmonisk mÄde. De egentlige yogier (hvis modstykke sjÊldent findes blandt vesterlandske yogalÊrere eller blandt lederne af moderne bevÊgelser i Indien) har netop den udvidede bevidsthed som et mÄl pÄ vejen.

Ingen bliver overtalt til at blive yogi i den oprindelige tradition som bygger pÄ Matsyendras og Gorakhnaths lÊrdomme. Man forsÞger snarere at overtale eventuelle aspiranter til at opgive at blive yogier, eller man skrÊmmer dem bort. Det er op til den enkelte at vise vilje, konsekvens og mod. NÄr aspiranten begynder sin forberedelse, sker det uden angst for at hÞjne bevidstheden eller hÊve energiniveauet. Her er selvfÞlgelig ikke tale om den forholdsvis lille og kortvarige energiforÞgelse, som man kan opnÄ for eksempel efter en almindelig kropstrÊning.

Samarbejdet med den lÊrer fra hvem aspiranten modtager hemmelighederne i den levende tradition, foregÄr pÄ en bÄde kunstnerisk, systematisk videnskabelig og helt naturlig dagligdags mÄde. TrÊningen forlÞber gradvist og prÊcist, bÄde i dagligdagen, ved indlÊringen af metoderne og ved indvielsen i hÞjere tilstande. Alt spiller ind, livsbetingelserne, diÊten og elevens evne til at se sig selv i Þjnene.

LÊreren mÄ ogsÄ kunne vejlede eleven bort fra det narcissistiske og selvoptagede, sÄ eleven ikke tager fejl af det og oplevelsen af og identifikationen med sig selv som bevidsthed, altsÄ som den der oplever, og ikke det som opleves.

Intet kunne vĂŠre mere forkert end at betragte indlĂŠringen eller brugen af yogametoderne som 'mekanisk' eller automatisk, som megen 'fitnessyoga' udĂžves.

Stillinger, ÄndedrÊtsÞvelser og meditationer kan naturligvis beskrives og betragtes udefra - man kan vide noget om det. Men under indlÊringen af f.eks. de forskellige kriya i Kriya Yoga fÞlger en oplevelse og en tilstand, der er sÄ grundlÊggende fri, som kun den, der selv har sÞgt Kriya Yogaen og virkelig brugt den, kender til.

Normalt forestiller man sig telepati som overfÞring af tanker og fÞlelser. Under indlÊringen, i forholdet mellem lÊrer og elev, er der imidlertid tale om en kanalisering af energien, sÄ spÊndinger, hÊmninger og blokeringer kan slippes og strÞmme videre, eller 'brÊndes' sÄ snart de opstÄr.

IndlÊringsprocessen er fÞrst og fremmest noget som opleves. PÄ den mÄde opnÄs indsigt. Bagom denne proces foregÄr imidlertid en endnu dybere rensning af energiens strÞmme, end den som pÄbegyndtes med de almindelige yoga- og ÄndedrÊtsÞvelser.

Nu fÄr eleven hjÊlp med at harmonisere og kanalisere energien yderligere - og - vejledning i bÄde at kunne konfrontere og slippe de oplevelser der vil komme i lÞbet af renselsesprocessen. Det gÊlder ikke kun eventuelle ubehagelige oplevelser, men ogsÄ de som fascinerer en.

Du behÞver ikke at gardere dig bag et forbehold eller glemme dig selv i en reaktion. Reaktioner er noget som de fleste oplever, nÄr de gÄr pÄ opdagelse i sig selv, men her hjÊlper vejledningen, sÄ man hurtigt kommer ud af dem igen.

Der findes forskellige meditations­metoder i Tantra-traditionen. Jeg taler her om 'rigtige' meditationer og ikke om det, som nogle i dag gerne vil kalde meditation, men som, i stedet for at virke befriende, manipulerer med positive og negative vÊrdier, eller spiller pÄ dine forventninger og forestillinger, og skaber fantasier pÄ det grundlag. Det samme gÊlder for Þvrigt det som visse 'vejledere' i dag kalder tantra sex. Det har ikke meget at gÞre med den bevidsthedsudvidelse og energiforÞgelse, som er formÄlet med de oprindelige tantriske ritualer.

„Uvidenhed“ og forestillinger

BÄde indenfor Ändeligheden og videnskaben - ja ogsÄ i yogaen, nÄr den optrÊder som en bevÊgelse eller er tilknyttet en religion - strÊber man ofte efter at give et fÊrdigt billede af verden, af livet. Men at forklare alt gennem beskrivelser og mytologier, holder det mon angsten borte? Det giver i hvert fald ikke nogen fÞrstehÄndsoplevelse eller direkte erfaring af virkeligheden. Det lÊrer os ikke at se tingene pÄ ny eller at Äbne bevidstheden, sÄ vi oplever pÄ en dybere mÄde.

Indenfor videnskaben er alt ikke kun erkendelse og nye opdagelser. Jeg vil f.eks. sÊtte spÞrgsmÄl ved stÞrrelsen pÄ den tidsramme man opererer med i beskrivelsen af menneskets historie. I Þjeblikket sker der hele tiden nye opdagelser, som langsomt men sikkert daterer menneskets bosÊtninger og hÞjkulturer pÄ de forskellige kontinenter langt tidligere end historiebÞgernes eller leksikonernes oplysninger. Den ide at alle vi nu­levende mennesker har vor stammoder og -fader i Afrika for ca. 200 000 Är siden, tror jeg ikke vil kunne holde mange Ärtier til. Vi vil efterhÄnden indse, at tidsperspektivet for vor historie eller forhistorie er meget stÞrre end hvad som hÊvdes i dag.

Indtil denne opfattelse Êndres definitivt er holdningen: Det er videnskabeligt bevist! Ja, sÄ ved vi det. Vi behÞver altsÄ ikke at diskutere det yderligere. DesvÊrre grunder bevisfÞrelsen i videnskaben sig mange gange pÄ, at man udelukker de fund, der ikke passer ind i den teori, som man er i gang med at formulere.

Da „Ismanden“ eller „Ötzi“ blev fundet i Alperne for nogle Ă„r siden, ĂŠrgrede en professor i MĂŒnchen sig over, at man nu mĂ„tte ĂŠndre dateringen af bronzealderen og lĂŠgge den tidligere. Jamen, han burde da vĂŠre blevet glad for, at der blev rokket en lille smule ved verdensbilledet, sĂ„ man igen kunne se lidt friskere pĂ„ tingene.

Med hensyn til den medicinske forskning kan vi ikke klage over dens interesse for yoga og meditation.

Jeg ved imidlertid, at virksomme medicinske metoder bliver direkte modarbejdet med disinformation og med utilstrĂŠkkeligt udfĂžrte undersĂžgelser. Et eksempel er EDTA behandlingen af hjertesygdomme og Ă„reforkalkning. Med mit kendskab til mange tilfĂŠlde af bedring, for ikke at sige direkte helbredelse, er jeg overbevist om, at EDTA er mere effektiv end de fleste andre mediciner pĂ„ markedet – og stort set uden bivirkninger. Der er da ogsĂ„ fuld gang i behandlingerne i de fleste lande. SĂ„ hvorfor modarbejdes den? Jo, hvordan ville det gĂ„ for aktionĂŠrerne i de store pillefabrikker, hvis det kom i brug pĂ„ de stĂžrre sygehuse og ikke kun pĂ„ privatklinikkerne? EDTA-stoffet, som renser kroppen for tungmetaller og nedbryder forkalkningen, er nemlig sĂ„ alment tilgĂŠngeligt, at man ikke kan tage patent pĂ„ det!

Det er en skam, at det ikke er mere kendt, hvor effektivt dette stof er. Det kunne redde livet for mange, forhindre amputationer og by-pass operationer og spare sygehusvĂŠsenet for millioner.

Problemet med sandheden er, at den ikke kan fastlÊgges en gang for alle. Hvis bÄde forskeren og den Ändeligt sÞgende virkelig vil opnÄ erkendelse og indsigt, sÄ mÄ de fÞrst og fremmest kunne stille sig uvidende - lade sig overraske. Men det er jo farligt, det rÞrer ved det etablerede, det trygge, det allerede fastlagte. Det rÞrer ved verdensbilledet eller den mÄde man opfatter sig selv pÄ.

Hvem af prĂŠsterne eller videnskabsmĂŠndene vover i Galileos samtid at se ind i hans kikkert? Ingen. De ved jo allerede, at jorden er verdens centrum og at planeterne og Solen og alt andet kredser omkring jorden.

Hvorfor blev Sokrates i slutningen af sit liv udnÊvnt til statens fjende? Fordi han pÄ Athens torv lÊrte ungdommen om uvidenhed, om at undre sig, og ikke om at forsvare fÊrdige forklaringer. Han sagde ogsÄ, 'Kend dig selv'.

En krise, som den bÄde Sokrates og Galileo tilsyneladende afstedkom i deres samtid, kan man sammenligne med den, man kan lÞbe ind i, nÄr man mÞder sig selv. Det man mÞder, nÄr man lÊrer sig selv at kende, er ikke vÊrre end de forestillinger man ellers har om sig selv, tvÊrtimod. Der er ikke megen ubevidst angst tilbage, nÄr du fÞrst har gennemlevet mÞdet med dig selv.

OpmĂŠrksomhedstrĂŠning

For at kunne holde bevidstheden Ă„ben krĂŠves en opĂžvelse i opmĂŠrksomhed. I meditationen lĂŠrer du at finde ind til, og vĂŠnne dig til, din egentlige identitet – dig selv som den oplevende bevidst­hed. I meditationen drejer det sig om dig som oplever, og ikke om det du oplever, hverken i det indre eller i det ydre.

Ligeledes mÄ man have et kendskab til, hvordan man hÊver energiniveauet i krop og sind - for pÄ den mÄde at Êndre tilstanden og slippe de hÊm­ninger, der binder krop og sind.

Evnen til at opleve og evnen til at forstÊrke sin psykiske energi er to principper som supplerer hinanden. NÄr bevidstheden og energien gÄr op i en sÄdan enhed, kan vi tale om en hÞjnet bevidsthed.

Den ene evne kan vi, kort fortalt, trÊne med de 7 trin i meditationen Indre Stilhed, Antar Mauna, den anden med Kriya Yoga metoderne. Men der er andre ting, som spiller ind og mÄ tages i betragtning.

Begrebet udvikling er en af de stĂžrste og mest destruktive illusioner, et menneske og en kultur kan leve pĂ„. Den som „strĂŠber“ pĂ„ den Ă„ndelige vej synes alt for ofte at ville et andet sted hen, end der hvor ved­kom­mende befinder sig.

Som om indsigten er at finde andre steder end der du er.

Det som er her er ogsÄ andre steder.
Det som ikke er her er ingensteds.
(Vishvasara Tantra)

Somme tider bruges begrebet udvikling pĂ„ en misvisende mĂ„de om cykliske forlĂžb. For mennesket kan man i Ă„ndelig forstand tale om en „puppetilstand“ og en „sommerfugletilstand“ eller om en modning, men det har ikke med „tilvĂŠkst“ eller „udvikling“ at gĂžre.

Som vejleder og trĂŠner for beboerne i en ashram mĂ„ jeg beskĂŠftige mig bĂ„de med de indre og de ydre ting – og de synes at hĂŠnge sammen. Hvis man ikke kan finde det man sĂžger i det indre, kan man sikkert heller ikke finde de ting, man har brug for i det ydre. Og omvendt, lever man her og nu i det ydre, er der store chancer for at man ogsĂ„ er i overensstemmelse med sig selv i det indre.

Et eksempel er en ung aspirant, som har fÄet en Karma Yoga opgave, f.eks. at reparere noget pÄ et af husene. Huset ligger et par kilometer fra hovedbygningerne. Pludselig ser jeg vedkommende, pÄ en cykel eller med en traktor, kÞre af sted i fuld fart, for at hente et vÊrktÞj eller nogle materialer pÄ skolen. NÄr jeg har stoppet vedkommende og spurgt om disse ting ikke var tilgÊngelige pÄ stedet, fÄr jeg straks det svar, at det er de vist ikke. FÄ er de gange, hvor vi ved fÊlles hjÊlp ikke straks har fundet det, vi skulle bruge, der, hvor vi allerede var.

Der er forskellige grader af udvidet bevidsthed. Det begynder med en tilstedevÊrelse og fÞlsomhed, der er sÄ stÊrk, at den ikke skal skelnes fra intuitionen. Man ser det man behÞver at se.

Det viser sig uden videre i det daglige praktiske liv: Den elev, der ikke laver Ăžvelsen ordentligt, er den man ser direkte. En fejl i administrationen dukker op for Ăžjnene af en, uden at man har sĂžgt efter den.

Og i det indre: NÄr man et Þjeblik reagerer eller forsÞger at skjule en fÞlelse eller tanke for sig selv. NÄr man er pÄ vej til at lade sig overvÊlde eller glemme sig selv...

Det modsatte er at vÊre ubevidst, uopmÊrksom og ufÞlsom for andres behov, og at ligge under for pÄvirkninger, hÊmninger og sine egne og andres luner.

Man ved, hvor man kan give slip – og hvor det gĂŠlder om at holde ud. Omkring en falder tingene pĂ„ plads af sig selv.

En udvidet bevidsthed

(Uddrag fra en samtaleaften om bl.a. en tekst af Swami Satyananda, mellem de mennesker som lever og arbejder pÄ HÄÄ Kursuscenter, nogle er yoga­lÊrere med en lang fuldtids yogalÊrer­uddannelse bag sig, andre er kommet til for nylig, en er student fra Indien, som er pÄ kursuscentret pÄ et etÄrigt stipendium. Den mÄde som man bor, lever og arbejder pÄ samtidig med at man laver yoga og mediterer i fÊllesskab og alene, og hvor en del uddanner sig til yogalÊrere, er hvad man kan kalde et ' Ändeligt vÊrksted', en sÄkaldt ashram.)

Swami Janakananda: „Hvorfor lever mennesker i en ashram?
Hvorfor lever I i en ashram?“

En af aspiranterne: „Fordi det er interessant!“

„Interessant! Ja, det kan man vist godt sige!“

„Fin tréning!“

„Fin trĂŠning til hvad? Fin – er den virkelig 'fin'? Nu mĂ„ I vĂŠre ĂŠrlige!“

„Nej ikke 'fin' – Jeg vil sige 'god'. Du oplever hvad der er godt for dig“.

„OK. Men hvorfor Yoga? Er der nogen der kan sige mig det – hvad er Yoga?“

En anden aspirant: „Nogen sagde til mig forleden, at sindets indhold er temmelig sammenfiltret – og sĂ„ laver du yoga og meditation og det retter trĂ„dene ud.“

En tredje: „OK, det retter trĂ„dene ud... Men kan alle gĂžre det? Hvad med dem som klynger sig til deres intellekt og deres sĂ„kaldte intelligens? Kan alle og enhver Ă„bne sig for en sĂ„dan oplevelse?

„Hvad var det Woody Allen sagde: 'Intellektuelle kan vĂŠre fuldstĂŠndig brilliante, uden at have den fjerneste anelse om hvad der foregĂ„r.‛“

Seeren

„Hvad snakker vi om?“

„At arbejde med sig selv og andre.“

„Ja, men hvad er det egentlig? Der mĂ„ vĂŠre en motivation for at leve i en ashram. Er der andre som vil fortĂŠlle mig hvad yoga er?“

„Jeg ser det som en hjĂŠlp til at lĂŠre sig selv at kende, og pĂ„ Ă©n gang at lĂŠre at betragte sin personlighed og sit liv, og at blive Ă©t med det.“

„Det siges stĂŠrkt i et af de gamle skrifter: 'At se pĂ„ Ăžjenbrynscentret er ikke yoga. Yoga er udelukkende at blive Ă©t med seeren – intet andet.' Det er det du siger – 'lĂŠr at iagttage'– kan du lĂŠre det?“

„Jeg er blevet bedre til det.“

„Ja – det vokser. Man lérer det gennem tréning, ikke sandt!“

„En ashram mĂ„ vĂŠre et sted hvor din Ă„rvĂ„genhed hele tiden holdes igang – ellers bĂžr man ikke kalde det en ashram.“

Kundalini

„Kan man ikke opnĂ„ dette – eller forsĂžge – udenfor en ashram?“

„Det er naturligvis et spĂžrgsmĂ„l. Jeg har flere elever som bruger avanceret yoga derhjemme, som en stĂžtte i deres daglige ellers deres skabende arbejde.

Men lad mig bruge kundalinioplevelsen som et eksempel. I sin bog: 'Kundalini – Psychosis or Transcendence?' skriver doktor Lee Sannella, at en ashram synes at vĂŠre stedet hvor man skal vĂŠre, hvis man vil have det fulde udbytte af 'kundalini som en indre terapi.' Hun baserer dette udsagn pĂ„ adskillige eksempler, sĂ„kaldte 'case histories'. Folk er for eksempel blevet helbredt for manio-depression, nĂ„r de er gĂ„et gennem en kundalini oplevelse. Dette skete under kyndig vejledning, under livsbetingelserne i Swami Muktananda’s ashram i South Fallsburg i New York State i USA. Swami Muktananda var blandt dem som forstĂ„r at kanalisere og harmonisere energien.

Lee Sannella stiller ogsÄ spÞrgsmÄl ved om det er muligt at hÄndtere sÄdanne oplevelser udenfor en ashram, nÄr de kommer uventet. NÄr du ikke er forberedt gennem yoga og er alene, eller i hÊnderne pÄ et samfund som ikke har nogen viden eller forstÄelse for hvad det drejer sig om.

Lad os se pÄ vort emne fra en anden synsvinkel. NÄr du lever alene, sÄ bliver du ikke holdt til af en ashram rutine. Du bliver ikke inspireret til at forblive vÄgen og det kan vÊre svÊrt at holde en disciplin.

Det at gennemfÞre en regelmÊssig yogapraksis pÄ en sÄdan mÄde, at du hele tiden er i kontakt med dig selv og kan opretholde en udvidet bevidsthedstilstand, kan i hÞj grad understÞttes af livet i en ashram.

NÄr man sidder med det alene, er det svÊrt at give slip pÄ ÞnsketÊnkning eller andre illusioner. Der er ingen hjÊlp til at gennemskue dem med det samme, nÄr man mangler 'spejlet' og forstÄelsen i ashram milieuet. DesvÊrre er det ikke alle ashrammer, der besidder det mod, det hÄndelag og den viden, som krÊves.

Uden for ashrammen kan de omstÊndigheder og holdninger, der dominerer i samfundet som sÄdan, gÞre at du glemmer bÄde visdom og praksis.

Yogaens grundlĂŠggende virkninger

Lad os vende tilbage til spĂžrgsmĂ„let, hvad er yoga?“

„For mig - jeg mener – jeg fĂžler mig bedre tilpas nĂ„r jeg laver yoga. NĂ„r jeg ikke gĂžr det, kan jeg let havne i en forholdsvis slĂžv tilstand. SĂ„ laver jeg yoga igen og kommer ud af den.“

„SĂ„ hvad vil du sige, at du oplever? Hvad er det du opnĂ„r?“

„En slags klarhed, energi og endog lykke! NĂ„r jeg oplever det i mig selv, vil jeg dele det med andre. Det er sommetider frustrerende, da nogle mennesker slet ikke befinder sig der hvor man kan kommunikere dette.“

„Ja, det kan godt vĂŠre. Men nĂ„r du sidder som lĂŠrer pĂ„ en aftenskole, og selvom nogle af de tilstedevĂŠrende mĂ„ske ikke er der, hvor dine idealer vil have, at de skal vĂŠre – eller det tror du i hvert fald – betyder det i virkeligheden noget? NĂ„r de gĂ„r hjem fra klassen har de det meget bedre.

Er det ikke tilstrÊkkeligt? Du kan ikke forvente at alle skal gÄ den vej som du gÄr.

Imidlertid bÞr du have evnen til at holde dÞren Äben, og vÊre tilstede for den som vil at du kan lÊre dem, hvordan de gÄr videre. SÄ din undervisning mÄ indeholde denne mulighed.

En hĂžjere bevidsthedstilstand

DesvÊrre er der nogle yogalÊrere og andre 'Ändelige' lÊrere, som pÄstÄr alle mulige ting, men som ikke selv kender til den hÞjnede bevidsthedstilstand. Det er nemlig ikke noget du kan regne ud i dit sind. Ej heller vil du kunne opnÄ det ved at lÊse bÞger.

Den dag, du oplever at du bryder igennem til en stĂžrre bevidsthed, kan du meget vel vĂŠre rystet i lang tid bagefter. Det var jeg i det mindste. NĂ„r jeg, for eksempel, kĂžrte gennem KĂžbenhavns gader i 60erne og jeg sĂ„ folk stĂ„ og vente pĂ„ en bus eller gĂ„ pĂ„ gaden, sĂ„ sagde jeg til mig selv: 'Hvor befinder disse mennesker sig?' Jeg blev skrĂŠmt. For mig sĂ„ de ud til at vĂŠre intetsteds – det jeg mener er, at jeg mĂŠrkede ubevidsthed – og det skrĂŠmte mig!

Selv disse ideer viste sig til dels at bygge pĂ„ illusioner. Jeg mĂ„tte lĂŠre at gennemskue sĂ„danne forestillinger. Bare fordi at jeg oplevede stĂŠrkere – betĂžd det ikke, at jeg dermed vidste, hvor andre mennesker befandt sig. Det var sandsynligvis derfor, at jeg sagde til mig selv: 'En stĂžrre bevidsthed er ikke hvad jeg tager til min lĂŠrers ashram efter, men jeg mĂ„ lĂŠre at bygge bro til den normale bevidsthedstilstand.' Min bevidsthed var sĂ„ stor at jeg fĂžlte, at jeg hvert Ăžjeblik kunne blive vĂŠk i den kollektive bevidsthed, og glemme alt om min individuelle lille trĂ„d som jeg ogsĂ„ holdt fast i.

Jeg havde selvfÞlgelig endnu ikke fÄet nogen trÊning i det at vÊre en seer.

At leve i en ashram kan vĂŠre del af arbejdet mod selvvirkeliggĂžrelsen. Det vil sige hvis du bruger stedet og betingelserne, og Ăžnsker at modtage den vejledning og hjĂŠlp som du kan fĂ„.“

Du mÄ kunne give slip

„Det man kalder Ă„ndelig opvĂ„gnen, eller selvvirkeliggĂžrelse – kan det gĂžres trinvist?“

„Da jeg var yngre, forventede jeg at det ville komme pludselig som et mirakel – og til en vis grad var det pĂ„ den mĂ„de for mig. Det vil sige, at en del af det skete pludseligt, men alligevel, sĂ„ let var det heller ikke. Arbejdet var der og mĂ„tte gĂžres gradvist. Med hjĂŠlp af de tantriske meditationer og ashram trĂŠningen lĂŠrte jeg at stabilisere det hele.

Swami Satyananda lĂŠrte mig dette. Heldigvis var han ikke blot en lĂŠrd person. Jo han var lĂŠrd, det er der ingen tvivl om, men han baserede ikke sin trĂŠning pĂ„ lĂŠrdom. Han prĂžvede ikke pĂ„ at give mig nogen form for intel­lektuel information – han brugte ikke bĂžger, foredrag o. lign. Naturligvis har jeg lĂŠst bĂžger, men han lĂŠrte mig at regne med mine egne erfaringer. Han sagde: Hvorfor lĂŠse nĂ„r du er sammen med dem som skriver bĂžgerne? Med andre ord, lad os kommunikere direkte mens vi alligevel er sammen.

SÄ jeg tog en beslutning: 'OK, jeg er her - jeg hengiver mig; lige meget hvilke opgaver han giver mig, sÄ vil jeg gÄ pÄ med krum hals.'

Der var dem som ikke turde at give sig hen og bare vĂŠre der. De satte spĂžrgs­mĂ„l ved alt muligt – mĂ„den folk opfĂžrte sig pĂ„, de roller de spillede, maden som blev serveret, at strĂžmmen gik sĂ„ ofte, og hver gang vandforsyningen svigtede... De kunne naturligvis rejse nĂ„r de ville. Men de behĂžvede en undskyldning til at skrive deres egen historie om, inde i hovedet. De kunne ikke se i Ăžjnene, at de var ude af stand til at gennemfĂžre deres oprindelige beslutning. Det er utroligt sĂ„ mange bortforklaringer folk bruger pĂ„ at undgĂ„, at der bliver pillet ved deres vaner, og at de bliver rĂžrt ved. Men livet rĂžrer ved dig, det kan du ikke undgĂ„ – indtil den dag hvor du begynder at regne med dig selv. Indtil da, er det sĂ„ andres skyld det der sker i dit liv?

Det vi her har snakket om, er en indledning til det jeg egentlig vil sige...

En dag gav Swami Satyananda mig fÞlgende lille artikel at skrive rent pÄ maskine.

Han kaldte den Yogiens Kronologi. Den er i det fĂžlgende skrevet med kursiv.

Yogiens kronologi

‚Ved at praktisere yoga opnĂ„r man ikke uden videre selvvirkeliggĂžrelse, det har det ikke til formĂ„l.‛

Det siger sig selv: Oplevelsen af sandheden er ikke noget, du kÊmper for at opnÄ ved hjÊlp af en Þvelse. SÄledes at de som laver flest Þvelser nÄr der fÞrst. SÄ enkelt er det ikke.

‚Oplevelsen af sandheden, eller hvad du nu vil kalde det, er ikke et resultat, som man skal opnĂ„, det er en tilstand af vĂŠren. Det som du Ăžnsker at opnĂ„ gennem yoga findes allerede i dig, i den samme renhed som du vil virkeliggĂžre det, efter at du har fjernet en slags avidya (uvidenhed). Ærlig talt sĂ„ er alle de forskellige Ăžvelser kun en hjĂŠlp til at udvikle den individuelle bevidsthed til en sĂ„dan intensitet og hĂžjde – naturligvis pĂ„ en langsom og gradvis mĂ„de – at den som bruger disse Ăžvelser nĂŠsten bliver til en seer af sig selv. Ikke blot en seer af sig selv, som en eller anden svĂŠvende forestilling, men en seer af alt hvad han gĂžr, ser, fĂžler, tĂŠnker, osv. Derfor bĂžr denne bevidsthed ikke udvikles hos mennesker som ikke har opnĂ„et et vist kendskab til sig selv.‛

Hvorfor ikke? Jeg snakkede om det pĂ„ julekurset – det var Yogeswar som spurgte mig om det psykiske symbol. Det psykiske symbol viser sig nĂ„r du er nĂ„et til en tilstand hvor du har opgivet anstrengelsen helt og holdent – det er en slags tilbagemelding, men pĂ„ et dybere plan end f.eks. biofeedback.

NÄr du i biofeedback har elektroderne pÄ hjerneskallen og hÞretelefonerne pÄ Þrerne, sÄ hÞrer du en lyd. FÞrst nÄr hjernen slapper af forsvinder lyden. FÞrste gang sker det ved et tilfÊlde, men efterhÄnden lÊrer du at fÄ lyden til at forsvinde og holde hjernen lidt afspÊndt.

Det psykiske symbol bevirker noget lignende, men pĂ„ en mere omfattende og dybere mĂ„de. NĂ„r du i din meditation opgiver kontrollen, dine forestillinger og din viljesanstrengelse – nĂ„r du bliver modtagelig og oplevende – pĂ„ det tidspunkt dukker det psykiske symbol op.

NÄr du er sÄ ambitiÞs i meditationen, at du sidder og strÊber, sÄ dukker det aldrig op der. NÄr du derimod giver slip og hengiver dig, sÄ viser det sig. Det kan ogsÄ dukke op i andre sammenhÊnge, hvor du vover at slippe den strÊbende og kritiske indstilling et Þjeblik, for bare at opleve og modtage. Det er pÄ denne mÄde at man kan sammenligne det med biofeedback. Det psykiske symbol viser dig at 'nu er du der'. Det holder dig ogsÄ vÄgen i omrÄder som normalt er 'ubevidste'.

Dette er imidlertid kun fÞrste fase i brugen af det psykiske symbol. Anden fase opstÄr, nÄr du fastholder symbolet i dit sind i lÊngere tid af gangen. NÄr du gÄr ud over den periode, hvor du oplever symbolet som afslutningen pÄ din meditation. Hvis du forbliver i kontakt med symbolet i lang tid, sÄ er nÊste fase en udvidelse af bevidstheden.

Det som I fĂžrst lĂŠrte om det psykiske symbol, som det niende trin i Ajapa Japa meditationen, det angav slutningen af meditationen, og en samling af bevidstheden.

I den videregÄende yoga betyder symbolet fÞlgende: Nu begynder udvidelsen af bevidstheden - hvis du fortsÊtter i et lÊngere stykke tid - ud over sindets sÊdvanlige grÊnser.

At se sig selv

Det psykiske symbol fortĂŠller dig bl.a. at hvis du fortsĂŠtter sĂ„ vil du kunne 'lĂŠse' eller 'se' din personlighed som den er. Ikke blot de ideer du har om dig selv, alle de fine ting som retfĂŠrdiggĂžr dine handlinger og tanker – som ' jeg er Ă„h sĂ„ god' – eller de komplekser og neuroser som du gĂ„r og ynker dig over. Du vil ikke blot opleve ting, som du allerede kender. Der er mere at lĂŠre at kende og blive bevidst om end som sĂ„.

Lad mig komme med et eksempel. Forleden dag hĂžrte jeg nogen sige, det ville vĂŠre fint hvis kriminelle ogsĂ„ havde kriminelle sind eller snarere et kriminelt billede af dem selv. Men det har de ikke. De har alle disse illusioner om, hvor fine de er, hvor charmerende de er, hvor gode de er (f.eks. korrupte politikere) og hvor retfĂŠrdige deres handlinger er – samtidig med at deres handlinger er kriminelle. Derfor er der intet hĂ„b for dem.

Det er ligesÄdan med nogle alkoholikere. De siger: 'Nej, alkohol er ikke noget problem for mig'. Og det bliver de ved med at sige! Lige til den dag hvor de i fuldskab kÞrer nogen over pÄ gaden og drÊber dem. Den eneste mÄde man kan komme i gang med en kur for disse mennesker er, hvis de indser at de har et problem, at de hidtil har lÞjet for sig selv. SÄ kan kuren begynde.

TĂŠnk hvis den kriminelle, den korrupte politiker kunne gĂžre det samme – have kriminelle tanker om sig selv, sĂ„ ville de vide, at de var kriminelle. Deres handlinger er kriminelle. De udsĂŠtter andre for en kriminel opfĂžrsel som bringer smerte og lidelse. De behandler andre og taler om andre pĂ„ en kriminel mĂ„de. Men i deres eget hoved, i de forestillinger de har om sig selv, er alting ret og godt, og passer ind i det billede de har af deres virkelighed.

Enhver der lider af det som kaldes avidya (uvidenhed), ser ikke sig selv som han/hun er. Dermed siger jeg ikke at deres personligheder nĂždvendigvis er onde.

Selvindsigten bevirker ikke, at du indser du er et dĂ„rligt menneske, tvĂŠrtimod – men alligevel stĂ„r du overfor en stĂŠrk overraskelse. Pludselig ser du dig selv som nĂžgen! Der stĂ„r du, uden alle de pĂŠne manerer og smil, rollespillet, stoltheden... Ja, mĂ„ske indser du at du af bare vane udnytter andre. Vil I have eksempler? MĂŠnd som udnytter kvinder, og omvendt. MĂŠnd som udnytter andre mĂŠnd, for penge, fĂžlelser, position eller hvad ved jeg.

En dag sÄ stÄr du nÞgen overfor alt dette og ved ikke rigtig, hvad du skal stille op. Samtidig indser du, at det langt fra er alle mennesker som har haft en sÄdan indsigt. Det tilsyneladende ubevidste, som du oplever omkring dig, skrÊmmer dig og du indser at du behÞver vejledning.

Jeg fortĂŠller nu om min egen erfaring. Du indser at du virkelig er ansvarlig og en skaber af din egen fremtid.

„Men hvordan nĂ„r du dertil? Det er svĂŠrt at vĂŠre ĂŠrlig overfor dig selv...“

„Du kan ikke gĂžre det med dit intellekt alene. Du mĂ„ kastes ud i en tilstand af stĂžrre fĂžlsomhed og stĂžrre evne til at opleve – ud i en oplevelse af en udvidet bevidsthed. Og som Swami Satyananda siger i begyndelsen af den tekst som jeg lĂŠser fra her: gradvist og langsomt.

Hvis vi skal opfylde det krav som Swami Satyananda stiller her, sÄ mÄ vi trÊne sindet. Det gÞres bl.a. med de forskellige yogametoder. Det gÞres gennem meditationen og det gÞres med det psykiske symbol. Naturligvis med en personlig vejledning.

Gennem det psykiske symbol sker det, hvis du fastholder det lÊngere end normalt, nÄr det er dukket op i slutningen af meditationen. ForhÄbentligt er der ingen omkring dig som vil forstyrre dig. Du skal ikke gÞre det i al evighed, men bare, skal vi sige, uafbrudt en halv time lÊngere.

NĂžgenheden

I lĂžbet af denne proces begynder du gradvist at indse hvem du egentlig er – og nĂ„r du er forankret i dette, sĂ„ ser du ogsĂ„ hvordan din personlighed er, at den bestĂ„r af en bunke programmer. Indtil man fĂ„r denne oplevelse, er der ingen der rigtig ved, at det forholder sig sĂ„dan, jo, i teorien mĂ„ske, men de har ikke mĂždt det i sig selv. De vil helst for­blive i den forvildelse, at det jeg tĂŠnker, de meninger og de vaner, den smag og de interesser jeg har, at det er 'mig'.

Din personlighed bestÄr af en samling vÊrdier som nogle har pÄvirket dig til at have. Eller som dit dygtige intellekt har samlet op fra bÞger du har lÊst. Ideer du Þnsker at fÞlge, eller roller som du spiller for dig selv og andre. Det er ikke nÞgenhed.

En stor del af disse programmer er helt sikkert fine og nĂždvendige, det er det vi kalder kultur. Det skulle dog gerne vĂŠre sĂ„dan, at vi kunne benytte dem bevidst og ĂŠndre dem hvis det er formĂ„lstjenligt – og ikke at vi ligger under for dem, som slaver af sindet.

SĂ„ bevidsthed, i denne forstand, er en slags nĂžgenhed. Og nĂ„r Swamiji taler om bevidsthed, om opmĂŠrksomhed, sĂ„ taler han om dette. Teksten blev skrevet dengang jeg boede hos Swamiji. De af os som var der dengang forstod hinanden. Vi kom med mere eller mindre udvidede bevidstheder. Jeg mener dem som dengang levede fast i ashrammen – der var naturligvis mange som bare passerede gennem den - men vi som levede der var ikke en stor gruppe.

Vi vidste hvad han snakkede om, nÄr han talte om en udvidet bevidsthed. Og han vidste, at vi vidste.

‚Det som du Ăžnsker at opnĂ„ gennem yoga er allerede i dig, i den samme rene form som du vil indse det, efter at en slags avidya [uvidenhed] er blevet fjernet.‛

Uvidenhedens slĂžr

Denne slags avidya er alle de ting, som vi er blevet fortalt der hvor vi kommer fra, de pĂ„virkninger vi udsĂŠttes for i det milieu, i de omgivelser vi er vokset op i. Det er derfor man oprindeligt, i den tradition som jeg er blevet indviet i, ikke tog hjem til sin familie, til sine gamle venner, til der 'hvor det foregĂ„r', i 12 Ă„r. – Lige meget hvor svage eller usynlige forestillingerne er i milieuet, sĂ„ vil de fastholde dig i en sindstilstand, hvor du ser dig selv som den illusion, der gĂžr det umuligt at gennemskue uvidenheden.“

„Ja, jeg kan huske, hvordan det var lige efter jeg kom hjem fra at have levet i et kloster i Thailand. Min mor hentede mig i lufthavnen. Det var et chok. Jeg havde trĂŠnet min bevidsthed i over et Ă„r. Og sĂ„ stĂ„r jeg der – det forekom mig som om hun sov.“

„Jeg havde en lignende oplevelse med mine forĂŠldre: Jeg havde vĂŠret pĂ„ besĂžg hos dem. Det fĂžrste Ă„r jeg var her, havde jeg valgt kun at besĂžge dem en enkelt gang – og det var selvfĂžlgelig helt fint. I de senere Ă„r har jeg besĂžgt dem meget oftere. Men sidste Ă„r kom min far for at besĂžge mig her – og jeg indsĂ„ at jeg var i en helt anden tilstand, end nĂ„r jeg normalt var sammen med ham.“

„Ja sĂ„. Det mĂ„ vel have overrasket ham ogsĂ„? Eller sĂ„ han det ikke? Han sĂ„ mĂ„ske bare det billede han normalt har af dig?“

„Jeg kunne slet ikke se ham. Jeg sĂ„ bare en tĂ„ge hele ugen. Det fik mig til at indse noget. Det fik mig ogsĂ„ til at holde mere af bĂžrnene i familien.“

„Ja, hvis du virkelig ser det – og hvis du, som jeg gjorde, kommer ud af den indledende forskrĂŠkkelse, og begynder at leve med en udvidet bevidsthed – sĂ„ elsker du dine medmennesker. Ikke som bĂžrn, du skal ikke vĂŠre overbĂŠrende. RespektĂ©r dem og hold af dem, hvor de end befinder sig – som du ville gĂžre overfor dig selv, hvor du end befinder dig.

Sommetider har jeg siddet herude og med en udvidet bevidsthed arbejdet med andre mennesker, i de ret sĂ„ vilde 70ere for eksempel. Og sĂ„ tog jeg ind til byen og snakkede med den ĂŠldre mand som ejede den lokale tĂžmmerhandel; han er gĂ„et pĂ„ pension for lĂŠnge siden. Jeg stod bare der og snakkede med ham, mens vi trak nogle lister ud af reolen, som jeg skulle bruge i skolen. I lĂžbet af de fĂ„ minutter det varede indsĂ„ jeg: HĂžr sig mig engang, hvor arrogant kan jeg egentlig vĂŠre! Denne mand er sĂ„ vis. Hvem tror jeg egentlig jeg er, bare fordi jeg underviser i yoga? Jeg ved ikke om han er 'realiseret', men han er i hvert fald vis. Han har min respekt.“

„Sommetider er det som om at man ved det hele og de andre ingenting – og til andre tider, sĂ„...“

„Ja! Til andre tider er det lige omvendt. Som om alle har indsigten om selvet.“

„Ja. Men det er lĂžgn. Det der sker er mĂ„ske at du ser bagom deres illusioner, du ser mĂ„ske essensen af deres vĂŠsen – men det er langt fra sikkert at personen som du ser er i kontakt med sin egen vĂŠsenskerne.

Nogle mennesker pĂ„stĂ„r at alt er yoga; jeg har selv skrevet det i min bog, 'der er ikke noget der hedder yoga, liv hed­der det'. Men det afhĂŠnger af hvorfra du ser det. Det er ikke sandt i alle sam­men­hĂŠnge. Naturligvis ikke – man mĂ„ kunne se hvad der er hvad. Ellers gĂžr man yoga en bjĂžrnetjeneste.

Hvis du vil hjÊlpe nogen siger du: 'Nu skal jeg vise dig hvad du kan gÞre ved dit problem. Det her er yoga. Lav det og du vil fÄ det bedre.' Noget i den retning. Det er alt, hvad du kan gÞre for de fleste mennesker, og det er hvad vi gÞr, ikke sandt?

Men der er nogle mennesker som gÄr lÊngere end det, de har opnÄet en indsigt. NÄr de har sluppet nogle af de grovere spÊndinger og hÊmninger, ser de tingene i et nyt lys. De vil have en videregÄende vejledning. Og her gÊlder det om ikke at spise dem af med noget de kan sidde og drÞmme om, det er der nok, der gÞr.

Andre mennesker behĂžver ogsĂ„ at blive bekrĂŠftet i deres oplevelser. En kvinde i SmĂ„land havde en oplevelse den allerfĂžrste gang hun deltog i en klasse. Bagefter kom hun meget forsigtigt og spurgte: 'Er det OK hvis jeg gĂ„r ud af kroppen under afspĂŠndingen?‛ LĂŠreren mĂ„tte sĂ„ bekrĂŠfte oplevelsen for hende: 'Andre mennesker ligger der og forsĂžger at fĂ„ en sĂ„dan oplevelse i Ă„revis, uden at opnĂ„ det.‛ Og hun forstod at vĂŠrdsĂŠtte denne oplevelse.“

Oplevelse og „oplevelser“

„Jamen, kan alt for mange oplevelser ikke distrahere folk fra det vésentlige?“

„Jo desvĂŠrre. Det er her at man har brug for sin intelligens, ikke for at argumentere, eller for at bedĂžmme for eller imod – men for at nĂ„ frem til det vĂŠsentlige.

Hvis du vil nÄ hele vejen, gÊlder det om ikke at blive hÊngende i alle mulige oplevelser eller 'evner'. Nogle mennesker bliver revet med nÄr de opdager at de kan se et andet menneskes aura for eksempel, andre begynder med sÄkaldt 'healing'. Mennesket fascineres af oplevelserne og taber mÄlet af sigte. Men vi kan nÄ videre end det.

Lad os vende tilbage til emnet. Uden en gradvis trĂŠning kan det vĂŠre ganske overvĂŠldende – det at mĂžde sig selv, og samtidig at fĂžle pĂ„ en uventet intens mĂ„de, at andre eksisterer i dette nu sammen med dig - den direkte oplevelse af alt og alles vĂŠren.

FĂžr du har opnĂ„et dette er du alt for stolt, alt for ufĂžlsom. Du mener at alt hvad du gĂžr og tĂŠnker er rigtigt og sandt, men du oplever ikke sammenhĂŠngen med andre. Det er det som er avidya – du vildleder dig selv.”

„SĂ„ alt hvad du behĂžver er et chok?“

„Ja, man kunne jo godt fristes til at sige, at hvis intet andet hjĂŠlper, sĂ„ vil et chok mĂ„ske kunne vĂŠkke dig. Men der er andre veje og en af dem er yoga brugt pĂ„ den rigtige mĂ„de. Lad mig lĂŠse det igen:

‚Ærlig talt, alle Ăžvelser og praksis er kun hjĂŠlpemidler til at udvikle en individuel bevidsthed i en sĂ„dan grad og hĂžjde, naturligvis ganske langsomt, at aspiranten kan blive en seer i forhold til sig selv. Ikke blot en seer vagt udtrykt, men en seer af alt hvad han gĂžr, ser, fĂžler, tĂŠnker, osv.‛

Hvis du vil ud hvor du ikke kan bunde, sÄ mÄ du lÊre at svÞmme fÞrst

‚Derfor bþr denne bevidsthed ikke udvikles af mennesker som ikke har renset sig selv.‛

„Hvad betyder det?“

„Jeg har et problem med en sĂ„dan udtalelse, den kunne lyde lidt vel hellig, ja rent ud sagt fordĂžmmende – altsĂ„ hvis den misforstĂ„s. Og det er der masser af muligheder for. Den kan ogsĂ„ bruges som en undskyldning af de lĂŠrere som er kujoner, og som slet ikke vover at gĂžre noget for andre, men som i stedet holder dem hen med snak om forstĂ„else og opfĂžrsel.

„Men det betyder noget andet. Det betyder at du mĂ„ lave noget yoga. Og at du fremfor alt mĂ„ lave Karma Yoga. Hvordan kan du betragte dig selv som renset, hvis du ikke kan gĂžre noget for andre. Hvis du er fuld af reaktion, sĂ„ snart det ikke kun er dig selv, det drejer sig om. Ja din underbevidsthed reagerer sikkert, med en sort samvittighed, men du mĂŠrker det ikke. Og hvis du pludselig Ă„bner dit sind, sĂ„ ser du det og bliver skrĂŠmt.“

„Swamiji, hvad nu hvis du gĂžr det du gĂžr pĂ„ grund af en skyldfĂžlelse? Jeg mener, hvis du gĂžr Karma Yoga fordi du har en dĂ„rlig samvittighed og at du mĂŠrker den...?“

„Hvis du bliver ved med din Karma Yoga, og jeg taler ikke kun om den Karma Yoga trĂŠning du fĂ„r tildelt i en ashram, men ogsĂ„ det du selv tager initiativ til og ansvar for, sĂ„ vil du efterhĂ„nden frigĂžre dig for denne skyldfĂžlelse.

Det er det som Swamiji mener med langsomt og gradvist. De ting som du mĂžder i dit sind vil du sagtens kunne klare, hvis du er aktiv og „renser“ dig selv gennem handlinger, der ikke kun drejer sig om dig, og hvis resultat du ikke er alt for ophĂŠngt pĂ„. Jo, du gĂžr naturligvis dit bedste og med stor opmĂŠrksomhed, men hvis der er noget som ikke lykkes, sĂ„ fortsĂŠtter du bare og gĂ„r til den igen.

„SĂ„ selvom dine motiver forekommer dig selv lidt suspekte nĂ„r du laver Karma Yoga, sĂ„ betyder det ikke noget, Karma Yogaen vil alligevel have en rensende effekt?“

„Ja! NĂ„r det gĂŠlder den Ă„ndelige vej, sĂ„ skyder vi sommetider over mĂ„let. Vi sidder der og anstrenger os af bar ambition! Jeg vil have selvrealisation for mig selv. PĂ„ den anden side ville du vĂŠre et fjols, hvis du tror, at du kun skal hjĂŠlpe andre. Hvordan kan du f.eks. hjĂŠlpe andre til at vĂŠre lykkelige, hvis du ikke selv kender lykken - det ville vĂŠre en alvorlig illusion. Der mĂ„ vĂŠre en balance mellem at hjĂŠlpe dig selv og andre, og det gĂŠlder ikke mindst hvis du underviser. Hvis du gĂžr tingene kun for dig selv, er det ikke sikkert, at du kommer ud af stedet.

Men det handler jo ogsÄ om energi. Den energi du renser og fÄr til rÄdighed gennem yogaÞvelserne, kanaliseres og harmoniseres i Karma Yoga-aktiviteten. Det er jo ikke bare spÊndinger i musklerne og organerne i kroppen og hÊmninger og begrÊnsninger i sindet som du renser, men ogsÄ din energi, dine energistrÞmme. Man plejer at sige, at sindet stÄr over materien, underforstÄet kroppen. Men det er min erfaring at energien stÄr over sindet. SÄ hvis du behersker din energi, behersker du samtidig sind og krop. Derfor er ikke bare kropsÞvelserne vigtige, men ogsÄ ÄndedrÊtsÞvelserne, Pranayama.

Men lad os gÄ videre i teksten. Swamiji mener altsÄ, at de mennesker som vil gÄ videre mÄ gennemgÄ en rensning.

‚Ellers vil de, som jeg ved af egen erfaring, blive bevidste om deres egne manglende evner, hykleri, smerte, lidenskab, og lavere instinkter, sĂ„ at sige.'

Det som Swami Satyananda siger her, skal til en vis grad ses i lyset af den kultur som du lever i. Nogle kulturer og nogle tidsaldre er mere undertrykkende eller frihedsfjendske end andre. De opelsker skyld og dÄrlig samvittighed. Andre kulturer prÞver at mÞde livet ansigt til ansigt og slippe af med sÄ mange komplekser og hÊmninger som muligt. Dette sidste er sket meget her i Norden i de sidste tre eller fire generationer. Vist har vi et Ändeligt liv her, men vi Þnsker ikke at leve under en religiÞs undertrykkelse og manipulation. Derfor bliver de fleste af os ikke sÊrlig overvÊldede, nÄr vi ser noget i vore sind, som en eller anden prÊst siger ikke mÄ vÊre der.

NĂ„r vi lĂŠser hvad Swamiji skriver i denne del af teksten, sĂ„ mĂ„ vi ogsĂ„ tage vores kulturelle baggrund med i betragtning. NĂ„r alt kommer til alt sĂ„ har jeg vĂŠret i kulturer, hvor det var umuligt at undervise i nogen som helst konfrontationsĂžvelser eller lignende Ă„ndelige danse. De kunne simpelt hen ikke se en anden person lige i Ăžjnene – for slet ikke at tale om at berĂžre en andens krop.

„Jeg kommer til at tĂŠnke pĂ„ den amerikanske film 'The Rocky Horror Picture Show'. To pĂŠne unge mennesker havner pludselig i en situation, hvor de konfronteres med en masse hĂŠmninger og bizarre sĂŠrheder i den amerikanske kultur. Hvorfor mon den var sĂ„ populĂŠr?“

„Ja det er der jo nok en grund til. Der er ogsĂ„ en film med Michael Douglas, 'The Game', som pĂ„ en nervepirrende mĂ„de beskriver, hvordan et menneske kommer til indsigt om sig selv og hvordan han behandler sine medmennesker.“

„Lars von Triers 'Idioterne' rĂžr vist ogsĂ„ ved nogle nervetrĂ„de - hvis du ellers tĂžr leve dig ind i den.“

„Hvis du kan se hvad det er du bĂŠrer rundt pĂ„, sĂ„ kan du ogsĂ„ give slip pĂ„ det. Du behĂžver ikke at fĂžlge alle ideer eller tendenser der dukker op i dit sind.

Du har friheden til at vÊlge. SÄ det er vigtigt, at du lÊrer at opleve dit sind som en tilskuer - uden at identificere dig med, hvad der end mÄtte findes der.

‚Derfor bĂžr yogasadhana udĂžves, trin for trin. Man bĂžr gĂžre sig fĂŠrdig med en ting af gangen sĂ„ underbevidstheden ikke forvirres. Det vil ikke vĂŠre for meget at fortĂŠlle om hvordan jeg i et par mĂ„neder, som fĂžlge af en intens sadhana, blev sĂ„ bevidst om mig selv – overdrevet jegbevidst – at mangen en gang var jeg pĂ„ nippet til at tro at jeg var ved at blive skĂžr. For jeg sĂ„ mig selv (og jeg ved ikke i hvilken tilstand) som to. Men jeg blev selvfĂžlgelig reddet i tide af Swami Sivananda, som var en ekspert pĂ„ dette omrĂ„de.

Mit formÄl er her at prÊsentere dig for Yogaens Kronologi i forhold til din egen bevidsthed. Denne bevidsthed udvikles fra det subjektive pratyaya [sindets indhold] til en bevidsthed uden subjekt og objekt. Og den, som allerede har frigjort sig fra de mentale vildfarelser eller deres Ärsager, kan roligt udvikle denne bevidsthed i en sÄdan grad at han/hun ser sig selv; han/hun bliver et vidne til sig selv, og ser i sig selv noget herligt og strÄlende, noget af betydelig vÊrdi. Dette er et kernepunkt, som yogaudÞveren ikke mÄ glemme.

Det er imidlertid ikke realistisk at et menneske med alle dets svagheder og livsvilkĂ„r skulle vente pĂ„ at opnĂ„ en sĂ„dan renhed i sindet, og fĂžrst derefter at begynde med yogaens Ăžvelser. Hvis han tĂŠnker pĂ„ denne mĂ„de vil han aldrig opnĂ„ yoga. Det ene hĂŠnger sammen med det andet. Derfor er det sikreste i yoga at praktisere Karma, Bhakti og Jnana og deres beslĂŠgtede aspekter.‛

Swamiji taler nu om yoga som en hĂžjere bevidsthed. Det som de fleste mennesker kalder yoga, i Ăžst sĂ„vel som i vest, kalder han i det fĂžlgende for forberedende metoder. Personligt vil jeg helst kalde dem for fundamentale og nĂždvendige praksis. De fjerner mange af hindringerne pĂ„ vejen. De gĂžr meditationen lettere – for ikke at sige mulig. De gĂžr det lettere at gĂžre det du vil – f.eks. at realisere dig selv.

‚Asana, [fysiske Ăžvelser] Pranayama [Ă„ndedrĂŠtsĂžvelser] og Hatha Yoga [renselsesprocesser som nĂŠseskylning etc.] er helt grundlĂŠggende fremgangsmĂ„der, og som sĂ„dan bĂžr de ikke blive forvekslet med ordet 'yoga'.

Indsigten kan komme, Samadhi kan opnĂ„s, sundheden kan opretholdes, psykiske vildfarelser kan fjernes uden asana og pranayama.‛

Det er let nok for ham at sige. Han har brugt disse Þvelser i meget hÞj grad. Jeg har ogsÄ brugt dem. Jeg ville ikke vÊre kommet nogen vegne uden dem. Jeg ville helt sikkert ikke have mÞdt ham. SÄ hvad er det egentlig at han mener?

I virkeligheden handler det vi snakker om i aften, om den erfaring man Ăžnsker og de forholdsregler man mĂ„ kende til, nĂ„r man vil lĂŠngere end det velvĂŠre og den oplagthed som den almindelige yoga kan give.“

Karma, Jnana og Bhakti

‚Hvad der er mere vigtigt i denne sammenhĂŠng er, at man ikke kan opnĂ„ yoga – at man aldrig kan opnĂ„ det uden at udĂžve Karma, Bhakti og Jnana Yoga.'

„At Swami Satyananda har denne opfattelse om Yoga er interessant - Karma , Bhakti og Jnana Yoga. LĂŠg f.eks. mĂŠrke til vores tremĂ„nederskurser. Jeg ville ikke vĂŠre i stand til at kĂžre tremĂ„nederskurserne uden Karma Yoga. Det ville vĂŠre umuligt.

Kriya Yoga giver dig dybde og energi, frihed fra begrĂŠnsninger, bĂ„de dem du har fĂ„et i arv fra samfundet sĂ„vel som dem, der er selvforskyldte – men det mĂ„ lĂŠres samtidig med en vis portion Karma Yoga. Hvad nytter det at lave Kriya Yoga, hvis du ikke ved hvordan du kan drage nytte af den i de handlinger, som du udfĂžrer til daglig i form af Karma Yoga. Energien mĂ„ omsĂŠttes i handling, sĂ„ den ikke blokeres.

Jnana Yoga er noget du gĂžr i praksis. Du opnĂ„r det gennem opmĂŠrksomhedstrĂŠning og visse meditationer, isĂŠr Antar Mauna (Indre Stilhed), gennem Satsang (samtale med lĂŠreren – (desvĂŠrre er der ved at gĂ„ inflation i dette ord her i Norden)), og gennem vejledning i dagligdagen, i samlivet og samarbejdet med din lĂŠrer – derved opnĂ„r du indsigt om dig selv, om dine reaktioner og tendenser, og sĂ„ smĂ„t lĂŠrer du de pĂ„virkninger at kende i din underbevidsthed, som ubemĂŠrket har haft indflydelse over dit liv.

Bhakti Yoga er for mig noget ganske sĂŠrligt. Buddha bad sine elever om ikke at tilbede. Lav ingen billeder af mig. Men hĂžrte de, hvad han sagde? Det er svĂŠrt i dag at finde en religion med flere statuer og billeder end Buddhismen. Muhamed sagde det samme, lav ingen billeder af gud, og det samme gjorde jĂžderne.

Det, som Swamiji siger her om Bhakti Yoga, oplever jeg personligt, kan udtrykkes i Ă©n holdning: Hengivelse i alt hvad du gĂžr.

Har man denne evne, kan man give slip overfor livet, overfor sig selv - man behÞver ikke at stritte imod eller vÊre pÄ vagt hele tiden. Man vover at tro pÄ livet, man vover at leve det.

Det som du bÊrer i dit hjerte bÞr for­blive en hemmelighed. Hvis det bliver til forestillinger og billeder, sÄ vil det stÄ i vejen for din selvindsigt!

I nogle af de mere fremskredne stadier af Jnana Yoga, bliver du bedt om at opgive alle forestillinger, alle ideer. MÄske har du levet pÄ en bestemt overbevisning eller haft bestemte forestillinger hele dit liv, men dem mÄ du kunne slippe, sÄ du kan opleve uhindret og direkte. Denne yoga vil du kunne finde udtrykt i nogle fÄ specielle bÞger eller skrifter: Yoga Vasishta (den esoteriske Ramayan): 'For den sÞgende er bÄde handlinger (karma) og viden (jnana eller gyana) nÞdvendige, som de to vinger er for fuglen' en viden som ikke blot er om det begrÊnsede individuelle selv, men om altings sammenhÊng, om det absolutte, om helheden. Og fra Tibetansk tantra har vi meditationen eller disciplinen Maha Mudra som den kommer til udtryk i f.eks. Evanz Wentz: The Tibetan Book of the Great Liberation. BÞger alene, er imidlertid vÊrdilÞse. Uden kendskab til de virkelige metoder og uden vejledning, vil du blot danne nye forestillinger og forventninger, mildest talt.

Indsigt er noget andet, direkte oplevelse er noget andet. At lĂŠre sig selv at kende fjerner frygt – og jeg taler ikke om at forstĂ„ sig selv – men om en oplevelse, en erfaring.

GrundlÊggende handler Jnana Yoga om det, vi har snakket om i dag. Det handler om, at opnÄ en udvidet opmÊrksomhed og om, hvordan man administrerer den viden man derved opnÄr om sig selv.

(Se ogsÄ Bindu nr. 24, Harmoni mellem opleveren og det oplevede, om meditation, Antar Mauna (Indre Stilhed).

‚Til slut:
Yogiens vigtige mĂŠrkepĂŠle er:

1. Ønsket om at opnÄ indsigt og viden .

2. En proces hvor man opnÄr forstÄelse ved satsang [hvor du kommunikerer] med lÊreren .

3. Forberedende þvelser udfþrt i overensstemmelse med de givne betingelser.‛

Her er tale om Hatha Yoga, Asana og Pranayama.

SĂ„ sent som i 1994, besĂžgte jeg Swami Satyananda i Rikhia, hvor han nu lever, efter at han har trukket sig tilbage. Under vores samtale sagde han, Bhakti er ikke mulig uden Pranayama.

Naturligvis, tÊnkte jeg - Bhakti er en fÞlelse, en tilstand. Det er som en strÞm, du stiller ind pÄ, nÄr du giver slip. Jeg opnÄede selv at blive del af denne strÞm af energi, nÄr jeg gav mig hen til den og lod det ske. Jeg opdagede denne pranastrÞm, som fÞles som forbunden til en kilde hÞjt over mig, i de Är hvor jeg til daglig gjorde intense ÄndedrÊtsÞvelser. SÄ jeg kunne vÊrdsÊtte, hvad han sagde.

Dette kan man imidlertid ikke fortĂŠlle hvem som helst. Hvordan skal de kunne forstĂ„, hvad du mener, nĂ„r der ikke er tale om tilbedelse, men alligevel om en hengivelse. Hvor du bliver del af en vibrerende strĂžm, som du fĂ„r kontakt med ved at bruge yogaens Ă„ndedrĂŠtsĂžvelser - og som du siden forbliver i kontakt med i meditationen. Du kan bruge denne strĂžm til at slippe af med selv de vĂŠrste tilstande og spĂŠndinger, den er i allerhĂžjeste grad rensende. Den Ă„bner dig, du knytter en slags forbindelse, hvor energien vibrerer og strĂžmmer bĂ„de opad og nedad og du fĂžler hvad Bhakti er, nĂ„r det ikke bygger pĂ„ forestillinger. Uden denne fĂžlelse kan du ikke fĂ„ en ordentlig pranastrĂžm op at stĂ„. FĂžlelsen af hengivelse giver strĂžmmen kraft - ligesom du opdager, hvad det vil sige virkelig at give slip. FĂžrst Bhastrika (blĂŠsebĂŠlgen), og sĂ„ Nadi Shodana. ÅndedrĂŠtsĂžvelsen Nadi Shodana er mest effektiv til dette, nĂ„r man holder vejret ved at lukke nĂŠseborene med fingrene og ikke, som nogen pĂ„stĂ„r er mere avanceret, med hagelĂ„s (se ogsĂ„ s. 10).

NÄr mennesker ikke kender til denne oplevelse, sÄ kan de meget vel sidde med deres ambition og let frustrerede kÊmpe med deres ÄndedrÊtsÞvelser. De ved ikke hvordan man bogstavelig talt fÞler opad i Nadi Shodana. Uden 'flammen' eller 'strÞmmen' er det ikke helt sÄ let at holde vejret og fÄ mere ud af det. Alle fÄr balance og klar­hed i hjernen og inspiration bagefter naturligvis, nÄr de bruger Nadi Shodana - men dette er grÊnseoverskridende.

4. ‚Indvielse af guruen.

5. Tilbagevenden til Karma.‛

PÄ et tidspunkt er du nÞdt til at vende tilbage til Karma Yoga! Hvorfor? Fordi du skal bevare kontakten med livet omkring dig, og fordi du ikke skal blive selvoptaget og overdrevet fÞlsom. Karma Yoga bevarer din jordforbindelse, mens du med andre metoder kan udvide sindet. Hvis du ikke har jordforbindelse, kan du ikke leve med en udvidet bevidsthed, og tingene begynder at flyde. Hvis du deri­mod er udadvendt og aktiv med Karma Yoga, kan du bevÊge dig langt, hurtigt.

Swamiji sagde engang til en person som spurgte ham: 'Hvor meget bĂžr jeg meditere? Man kunne se at denne person ikke var sĂŠrlig aktiv i sit liv. Han drĂžmte formodentlig om alt muligt og fik nĂŠring til det i 'Ă„ndelige' bĂžger og tidsskrifter.

SĂ„ Swami Satyananda sagde til ham: 'Tja, det afhĂŠnger af hvad du ellers gĂžr. Hvis du ikke er aktiv og laver noget med dit liv - sĂ„ skal du slet ikke meditere. Men hvis du bare er lidt aktiv – sĂ„ kan du meditere 5 minutter hver dag. Men naturligvis, hvis du arbejder, skal vi sige, 4 eller 5 timer hver dag, sĂ„ kan du meditere et kvarter. Og hvis du har et almindeligt arbejde pĂ„ 8 timer om dagen, sĂ„ kan du uden videre meditere en halv eller en hel time hver dag. Og hvis du laver Karma Yoga hele dagen og ind pĂ„ aftenen, skal vi sige 16 timer om dagen - sĂ„ er du pĂ„ den sikre side. SĂ„ behĂžver du ikke at sove, du kan meditere resten af dĂžgnet.'

Det er derfor at vi laver Karma Yoga ved siden af de andre metoder.

6. ‚Eksperimenteren med intens Sadhana.‛

...i begyndelsen da jeg gjorde det, med yogaÞvelser adskillige timer hver dag og ÄndedrÊtsÞvelser fire gange i dÞgnet, var resultatet naturligvis ogsÄ en meget stor fÞlsomhed - og derfor mÄtte jeg ty til Karma Yoga. Derfor siger Swamiji:

7. ‚Tilbagevenden til Karma Yoga.‛

Du kan ogsÄ sige, Karma Yoga samtidig med. Men naturligvis, hvis du gÞr det 16 timer om dagen, som Swami Sivananda gjorde det inden han skabte sin ashram - han brugte bl.a. de timer, hvor vi andre sover, til at hjÊlpe folk i Rishikesh med at kurere spedalskhed, Þjensygdomme, etc. Han havde en vÊldig energi den mand - men energien fik han ved at vÊre aktiv i kombination med yoga!

8. ‚At sĂŠtte sindet pĂ„ prĂžve med negative metoder.‛

For det meste sÞrger livet for, at man havner i situationer hvor man bliver 'testet'. Men man kan ogsÄ selv tage initiativet og skabe en konfrontation med tilstande og situationer som normalt ville 'forstyrre' en. Du udsÊtter dig selv for pÄvirkninger, sÄ du kan se om du kan klare dem, uden at glemme dig selv.

9. ‚Intens Japa, (Bhakti) Anuashthana.‛

Enkel mantrameditation med hengivelse, over en lÊngere tid f.eks. en vinter. Det passer dog ikke alle i Vesten. Det kan ogsÄ vÊre andre metoder, som ÄndedrÊtsmeditation med eller uden mantra.

10. ‚At sĂŠtte sindet pĂ„ prĂžve med stĂŠrke stimulanser.‛

Er du Äben og modtagelig for hvad som helst? Er du virkelig i stand til at opleve pÄvirkninger og tilstande uden at miste dig selv. Det foreslÄr Swamiji her at du efterprÞver, inden du fortsÊtter med at vÊkke bevidstheden.

Der vil sikkert vÊre forskellige ting som normalt vil forstyrre din ro eller din tilstand. Glemmer du dig selv under deres pÄvirkning? SÄ vend tilbage til Karma Yoga!

11. ‚Indvielse i en stþrre bevidsthed, hvis alting er OK.‛

Hvad er bevidsthed eller 'awareness' som Swamiji kalder det pĂ„ engelsk? Denne indvielse kommer fĂžrst under punkt 11. Indtil videre har han kun talt om forberedelsen: Sadhana, yoga, alle disse ting. SĂ„ bevidsthed i denne sammenhĂŠng er, nĂ„r du pludselig er dĂ©r, hvor du ser, hvor du oplever alting i og omkring dig, det er en meget stĂŠrk nu­tilstand. Kan du klare det? Hvis du kan, sĂ„ er alting fint, sĂ„ er det bare at fortsĂŠtte. Men for at vĂŠre pĂ„ den sikre side, check det igen – her i ashrammen er det naturligvis let at gĂžre, det er det vi beskĂŠftiger os med. Du fĂ„r stĂžtte i meditationerne, hvor du hele tiden lĂŠrer at opleve pĂ„ denne mĂ„de og give slip.

12. ‚SĂŠt sindet pĂ„ prĂžve med ugunstige stimuli eller negative betingelser.‛

Jeg kan genfinde alle disse punkter, som Swamiji taler om her, i mit liv. I visse tilfÊlde har livet sÞrget for at jeg mÞdte dem, i andre tilfÊlde har Swamiji nok haft en finger med i spil­let, som nÄr man blev drillet i ashram­men og ens tÄlmodighed blev sat pÄ prÞve.

NÄr det sker, at du kommer ud for forskellige ting som rÞr ved dig, kommer det jo ikke som noget, du har aftalt i forvejen. PÄ den mÄde er du ikke forberedt pÄ det der sker. Det kommer nÄr du mindst venter det. Men i din holdning er der ikke tale om en flugt fra livet, men om at mÞde og acceptere det der kommer. Du prÞver heller ikke at undgÄ fÞlsomheden. Nej, du gÄr videre og dybere med din Sadhana.

Alle mennesker kommer ud for sindsoprivende ting. Det vi taler om her er imidlertid at gĂžre det med en hĂžjnet bevidsthed.

Det kommer hele tiden – for eksempel at vĂŠre involveret i en retssag, ogsĂ„ selvom du selv har startet den; det er helt sikkert 'ugunstige betingelser'. Eller hvis nogen er jaloux pĂ„ dig, og forsĂžger at skade dig offentligt – det fik jeg en smagsprĂžve pĂ„ tidligere i mit 'yogiske' liv.

Men jeg mĂ„ sige at 'negative betingelser', nĂ„r jeg ser tilbage og ser de ting jeg har vĂŠret udsat for, og hvor jeg er blevet revet med af stĂŠrke fĂžlelser, eller lige netop har vĂŠret i stand til at holde balancen, gennem Ă„rene – at det bestemt fortjener betegnelsen negative betingelser.

13. ‚Hvis alt er i orden sĂ„ gĂ„ videre med bevidstheden.‛

- Du kan altsÄ leve i denne hÞjnede tilstand.

‚Hvis ikke, sĂ„ vend tilbage til en enkel meditation eller afspĂŠnding – din praksis bestemmes af dit sinds renhed.

14. Hvis sindet viser sig at vĂŠre urent, sĂ„ det forstyrrer at du kan hvile i dig selv, pĂ„ en mĂ„de sĂ„ det fremkalder smerte og anger, sĂ„ vend tilbage til Karma og Bhakti. Men hvis du er i stand til at forblive i en uberĂžrt tilstand af opmĂŠrksomhed, som en tilskuer til dit sinds aktivitet og indhold, sĂ„ fortsĂŠt med den udvidede bevidsthed . ‛

Det betyder at du er vidnet, du er seeren eller opleveren af din sindstilstand. Du oplever sindet uden at identificere dig med det. Men uden at holde det pÄ afstand, dine fÞlelser og tanker kommer til udtryk i dit indre.

Hvordan identificerer man sig med en sindstilstand? Det er nemt nok at illustrere. Jeg ved en mÄde hvor jeg kan drille hvemsomhelst her, og de vil reagere med det samme og smide noget tilbage i hovedet pÄ mig. I den situation er man ikke i stand til at bevidne noget som helst. Man er involveret. Og det mÄ man lÊre at indse. SÄ kan man arbejde med det, bruge yoga, meditation og lÞse karma yoga opgaver.

‚Men, i det Ăžjeblik du indser at den udvidede bevidsthed forĂ„rsager anger, skyld smĂŠrte osv. SĂ„ er det altid bedre for den Ă„ndelige aspirant at tage en pause og udvikle Karma Yoga og Bhakti Yoga, for pĂ„ den mĂ„de at rense sindet.

Dette er yogiens kronologi.‛

„Jeg har et spĂžrgsmĂ„l om den sidste del.“

„Ja?“

„Swami Satyananda siger i teksten, 'at nĂ„r din bevidsthed udvides, og hvis du oplever at dette skaber anger og smerte...' Betyder det at nĂ„r bevidstheden begynder at udvides, sĂ„ ser du mere og mere af dig selv og dine egen fĂžlelser?“

„Det betyder ikke, at du oplever mere og mere pĂ„ en intellektuel mĂ„de, hvor du kan kritisere eller analysere dig selv eller andre mennesker – det er ikke en sĂ„dan bevidsthed. Nej, her oplever du direkte. Du sidder ikke og tĂŠnker over det eller filosoferer. Det er ligesom nĂ„r vi bruger meditationen Antar Mauna (Indre Stilhed). Jeg har undervist dig i at forholde dig til sindet gennem Antar Mauna. Men at udlĂžse en stĂžrre bevidsthed er en anden historie.“

„Er det pĂ„ den mĂ„de at du oplever dine fĂžlelser stĂŠrkere og stĂŠrkere?“

„Nu er du i stand til at se dem som det de er, nemlig som fĂžlelser – og ikke som dig. SĂ„, skulle du fĂ„r en reaktion, sĂ„ kan du stĂ„ ved siden af dig selv og se pĂ„ den, uanset om den er stĂŠrk eller svag. Du bliver ikke mere drevet til en handling hvor du smider ting efter andre mennesker. Du er i sandhed uberĂžrt. Alligevel tillader du dig selv at fĂžle. Det har ikke noget at gĂžre med at kontrollere dig selv, nej, du hviler i dig selv. Eller sagt med Swamiji's ord:

„Godt eller ondt, jeg er seeren;
forstyrrelse eller samlethed, jeg er seeren.
Hvis jeg Êndrer pÄ kroppens stilling, er jeg seeren.
Jeg er ikke den som koncentrerer mig,
jeg er ikke den som mediterer.
Nej, jeg er blot seeren af alt det, som sker i mig.
Jeg er upartisk, objektiv og klynger mig ikke til noget.“

Noget andet er det, hvis du er lÊrer, sÄ mÄ du reagere, stÊrkt og tydeligt, sÄ eleven forstÄr.

Vi kan imidlertid ikke leve pÄ intolerante idealer og forvente, at vi altid skal vÊre Äh sÄ rare ved hinanden. Naturligvis bÞr vi opretholde en vis standard, sÄ vi kan leve sammen og bevare denne enestÄende situation som vi kalder en ashram. I den forstand er det at leve i en ashram ikke sÄ forskelligt som hvordan det er andre steder.

Man kan f.eks. se mennesker som bliver revet med af en situation, og som klynger sig til den involverede tilstand, fordi de identificerer sig med den.

Hvorimod mennesker, som har evnen til at opleve sindet og fÞlelserne, ikke er bundet af dem. De kan hurtigt skifte mellem forskellige udtryk. Du er mÄske gal over et eller andet, men i nÊste Þjeblik sÄ vender du dig om og fyrer en vittighed af. Det er med andre ord ikke tilstanden som er vigtig, den blev blot brugt til at kommunikere med, derefter gÄr man videre.

Hvis man derimod har en elev som ikke vil give slip pÄ sin tilstand. SÄ har man lyst til at sige: ' Jeg kan desvÊrre ikke hjÊlpe dig, du mÄ finde et andet sted.' Men at vÊre involveret i en fÞlelsesmÊssig tilstand eller i en intellektuel holdning, det er ikke sÊrlig farligt. De fleste mennesker er involveret det meste af tiden.

I dagliglivet i ashrammen, opdager jeg nĂ„r jeg bliver fanget og revet med af noget. Ved hjĂŠlp af meditationen og menneskene i mine omgivelser, lĂŠrer jeg at se det og slippe det. Hvis du derimod er i en hĂžjere tilstand og ikke er i stand til at give slip – sĂ„ mĂ„ du have ekstra hjĂŠlp.

Ashrammen har et sikkerhedsnet som bestÄr af den forstÄelse, der hersker her, omkring disse emner, og af Karma Yoga.

Tak for i aften! I inspirerer mig.“

Billederne gjort af emalje pÄ kobber, samt det treflÞjede maleri, er af Swami Janakananda. De er fra hans autodidakte yogaperiode, inden han mÞdte sin lÊrer, Swami Satyanandas og flyttede til hans ashram i 1968. Fotografierne er taget af Ingela Hageman.