Yoga og meditationslærerne som underviser på Håå Internationale Kurssenter

Ma Sita Savitri

kommer fra Island, hvor hun har læst sprogvidenskab ved Universitetet i Reykjavik. Spontane oplevelser i sin ungdom gjorde at hun blev tiltrukket af mystikkens vej og begyndte at søge en der kunne lære hende ægte meditation. Under sine studieår lavede hun yoga, men det var først da hun flyttede til København i 1982, at hun fandt det hun ledte efter. Hun deltog i kurserne ved Skandinavisk Yoga og Meditationsskole og i Swami Janakanandas undervisning.

Ma Sita har gennem årene været aktiv som lærer ved skolens forskellige afdelinger i Århus, København og Stockholm. I 1991 flyttede hun til Håå Kursuscenter, hvor hun nu, i nært samarbejde med Swami Janakananda, underviser i yoga og meditation og er med i ledelsen af kursuscentret. Foruden omfattende undervisning i Håå og yogalæreruddannelsen, er der to områder hvor Ma Sita især er gået i dybden; Prana Vidya (avanceret tantrisk meditation og helingsmetode) og Kirtan (yogamusik, sang og dans).

Franz Jervidalo

Franz Jervidalo

kommer oprindeligt fra Nordjylland. Han har boet og undervist syv år på skolen i Stockholm og har afholdt kurser i yoga og meditation i hele Sverige. I 1985 kom han til København og leder nu Skandinavisk Yoga og Meditationsskole der.

Franz har 30 års erfaring med undervisning i yoga og meditation, og han underviser i mange sammenhænge, f.eks. blandt sportsfolk, gymnastiklærere og ansatte i sundhedssektoren. Franz varetager desuden kurser i virksomheder med træning i at anvende yoga og meditation i hverdagen til at forebygge stress.

Mira

Mira

leder Skandinavisk Yoga och Meditationskola i Stockholm. Hun er født og opvokset på Sveriges vestkyst udenfor Varberg og påbegyndte sin uddannelse på skolen i København, hvor hun boede i fem år. I denne periode var hun i sommermånederne drivkraften bag den økologiske grønsagsdyrkning i Håå.

I 1987 begyndte Mira at undervise på skolen i Stockholm. Foruden de daglige kurser i yoga og i meditation underviser hun regelmæssigt på virksomheder og helserejser. Mira skriver og oversætter til tidsskriftet Bindu.

Turiya

Turiya

er fra Odense i Danmark. Han begyndte med yoga og meditation som 18-årig og gik Tremånederskurset efter gymnasiet. Derefter flyttede han ind i ashrammen i København for at kombinere sine musikstudier med en intensiv praksis af yoga og mediation. Efter at have hjulpet til bag flere længere kurser i Håå begyndte han yogalæreruddannelsen. Han boede et par år på Kursusstedet inden han i 1996 kom til Stockholm, hvor han nu deltager i ledelsen af skolen.

Turiya har kreativt talent og står for en del af skolens foto- og layoutarbejde. Han har bl.a. designet næseskyllekanden Yogi's NoseBuddy.

Anandananda

Anandananda

kommer fra Oslo i Norge, hvor han har studeret ved Statens Håndværk- og Kunstindustriskole.

I 1980 begyndte han sin yogalæreruddannelse efter at have deltaget på Tremånederskurset på Håå Kursuscenter. Anandananda har siden boet og undervist i yoga to år ved skolen i Stockholm, fem år på Håå Kursuscenter og otte år ved skolerne i Århus og København.

Anandananda er skolens grafiske kunstner. Hans kreative arbejde kan findes på plakater, i udstillinger såvel som i tidsskriftet Bindu. Han underviser nu i Gøteborg og i de nærliggende byer.

Agnidhara

Agnidhara

kommer fra Finland. Hun begyndte at bruge yoga i slutningen af 80’erne mens hun uddannede sig til, og arbejdede som konservator. I 1995 startede hun på yogalæreruddannelsen efter Tremånederskurset og overgik fra at bevare den materielle tradition til at bevare den åndelige.

Efter i længere tid at have boet og undervist på Håå Internationale Kursuscenter og på skolen i København, bor Agnidhara nu i Helsinki i Finland hvor hun begyndte sin undervisningsvirksomhed i efteråret 2007.

Klara

Klara Torbiörn

er opvokset i Älta udenfor Stockholm. Hun har læst på idrætslærerlinjen på Idrætsuniversitetet i Stockholm, og på en Fjeld og vildmarkslederuddannelse i Sverige og Norge. Derefter begyndte hun at læse til læge.

Klara har været i yogalæreruddannelsen siden 2003. Hun bor nu i Håå, hvor hun underviser i yoga på kursuscentret og i de omkringliggende byer. Hun er desuden ansvarlig for stedets administration.

Vigyana Shakti

Vigyana Shakti

kommer oprindelig fra Estland men har boet i Sverige siden 1997. Hun har tidligere studeret til og arbejdet som fotograf.

Efter Tremånederskurset i 2004 begyndte hun yogalæreruddannelsen og har siden boet på Håå Kursuscenter, hvor hun bl.a. tager sig af kursusstedets heste.
Vigyana Shakti underviser i yoga i de omkringliggende byer med gravidyoga som speciale.

Ottar

Ottar G. Sørensen

kommer fra Norge. Han begyndte med yoga da han studerede filosofi ved universitetet i Bergen.

Efter en tid som udvekslingsstudent i Reykjavik deltog han i Tremånederskurset på Håå Kursuscenter i 2003.

To år senere flyttede Ottar til Håå, hvor han har boet lige siden. Han er praktisk anlagt og står for vedligeholdelsen af kursusstedet.

Jan Chmilewski

Jan

er oprindelig fra Tyskland. Efter at have læst nordiske sprog ved universitetet i Hamborg begav han sig ud for at lære mere om sig selv og for at udforske livets mere praktiske sider.

Først arbejdede Jan med biodynamisk landbrug i Skandinavien og Spanien, og siden deltog han på 3-månederskurset på Håå Kursuscenter, hvor han påbegyndte sin uddannelse til yogayogalærer i 2006. Udover at undervise her er Jan også ansvarlig for stedets økologiske landbrug. Fra august 2010 er Jan desuden en del af lærergruppen på vores skole i Stockholm.

Wini Hald

kommer fra Danmark, hvor hun begyndte at gå til yoga en gang om ugen i 1974 hos Swami Janakananda. Hun deltog i 1976 på tremåneders kurset i Håå, hvorefter hun begyndte på yogalæreruddannelsen og boede i ashramen i København, Stockholm og Århus 1976 – 83. Hun har siden da undervist i forskellige byer på Vestsjælland i samarbejde med aftenskolen.

Wini har tidligere sunget i Vor Frue Kirkes kor i Århus og studeret musikteori der. Hun ledsager sitarmesteren Roop Verma, på Tambura, ved koncerter og Nada yoga seminar.