Lotusstillingen

– en klassisk meditationsstilling

Jeg var 15 år gammel, da jeg i det kommunale friluftsbad for første gang så et levende menneske sidde i Lotusstillingen. En ung pige lagde lynhurtigt og med største lethed benene over hinanden. Min forbavselse og vantro var ikke så lille endda. Selvom jeg havde læst om det, var jeg indtil det øjeblik overbevist om at Lotusstillingen var forbeholdt nogle ganske få – og at den var stort set uopnåelig for almindelige mennesker.

Sammen med Hovedstand er Lotusstillingen formodentlig den mest kendte yogastilling, de fleste har på en eller anden måde hørt eller læst om den. Benene lægges over hinanden så fødderne ligger på lårene, hænderne hviler på knæene, og man sidder med ret rygsøjle. Padmasana, som Lotusstillingen hedder på sanskrit, er en af de klassiske meditationsstillinger.

Hvorfor en meditationsstilling?

Når man vil meditere er det nødvendigt at kunne sidde opret og samtidigt afspændt i en vis tid. Gennem denne ubevægelighed og stabilitet i kroppen falder også sindet til ro, og det er en forudsætning for at kunne gå dybere.

Naturligvis er det ikke nødvendigt at sidde i Lotusstillingen for at kunne meditere. Det er først og fremmest vigtigt at du kan sidde stille, uden at skulle bekymre dig om kroppen. Der findes også mere enkle stillinger, som enhver kan bruge uden besvær, også den helt utrænede. I nogle meditationer, som f.eks. Indre Stilhed, kan man også sidde på en stol eller en skammel, sålænge man bare sidder behageligt og opret.

Når det derimod kommer til meditationer hvor man arbejder med den psykiske energi som f.eks. Energiens Kilde og Kriya Yoga, og specielt når man vil gå dybere, er det en nødvendighed at lære en af de ægte meditationsstillinger, da også kroppens form i stillingen har en virkning.

Lotusstillingen

Når man først har lært at beherske Lotusstillingen, så kan man sidde ubevægelig i lang tid uden at anstrenge sig. I nogle stillinger, som f.eks. skrædderstillingen, kan kroppen let trættes, og overkroppen synke sammen. I en rigtig meditationsstilling som Lotusstillingen undgår man derimod rastløshed og muskelspændinger. Måske vil man indvende, at man lige så godt kan ligge langt mere behageligt på ryggen i Dødstille (Savasana), som man gør i forskellige former for afspænding. Men afspænding og ro i kroppen er ikke det eneste der får Lotusstillingen til at virke.

Energi

I rygmarven, midt i rygsøjlen, løber centralnervesystemets baner, der forbinder hjernen med kroppen, og hvorigennem alle kroppens vigtigste funktioner styres. Rygsøjlens oprette og frie holdning i Padmasana er vigtig for at nerveimpulserne skal kunne strømme uhindret under meditationen.

Disse nervebaner, og også hjernen, er omgivet af en beskyttelsesmembran, under hvilken den såkaldte cerebrospinalvæske strømmer. Den forsyner nerveenderne og hjernen med den nødvendige næring og også denne væske kan strømme optimalt ved rygsøjlens oprette holdning. (Indenfor kiropraktik helbreder man mange sygdomme ved at fjerne blokeringer i cerebrospinalvæskens strøm).

Også på de finere planer, i forbindelse med den psykiske energi, finder man i rygraden energistrømmene Ida, Pingala og Shushumna. Disse, de tre vigtigste kanaler i vores netværk af psykisk energi, står i tæt forbindelse med nervesystemet, men skal dog ikke forveksles med det. Nutidens videnskab bekræfter at mennesket kun disponerer over en brøkdel af den samlede hjernekapacitet, og at store dele slumrer. I yogatraditionen kender man imidlertid til åndedrætsøvelser og meditationer (f.eks. Kriya Yoga) som stimulerer og vækker energien og via energistrømmene aktiverer de sovende områder af hjernen. Her er det meget væsentligt at bruge en rigtig meditationsstilling – den sikrer at den energi der frigøres under meditationen overalt kanaliseres i de rigtige baner og at bevidsthedsudvidelsen forløber harmonisk.

 

Bedre kondition gennem at sidde stille?

I det klassiske yogaskrift Gheranda Samhita siges det at Lotusstillingen „tilintetgør alle sygdomme», og den har vitterligt en række helbredende virkninger.

 

Følgende undersøgelse fandt sted i 1975 under ledelse af den indiske læge, Professor Salgar. Forskerholdet sammenlignede en gruppe af mennesker, som i 6 måneder sad i Lotusstillingen 40 minutter om dagen (uden samtidig at anvende en meditations- eller afspændingsteknik) med en anden gruppe, der i et tilsvarende tidsrum lavede et traditionelt styrketræningsprogram. En tredie gruppe som ikke udførte nogen speciel aktivitet tjente som kontrolgruppe.

Forskerne fandt bl.a. at den optagne ilt blev udnyttet mere effektivt i Lotusstillingen. Før og efter de 6 måneder udførtes en konditionstest for alle deltagere. Som ventet opnåede styrketræningsgruppen en tydelig forbedring af konditionen, men det gjorde overraskende nok også den gruppe der „kun» sad i Lotusstillingen.

Ved tung belastning der krævede stor muskelstyrke havde styrketræningsgruppen de bedste resultater, men ved almindelig belastning var lotusgruppen endog stryketræningsgruppen overlegen. Selv om der ikke var sket nogen muskeltilvækst, var de bedre i stand til at udnytte kræfterne effektivt. Kontrolgruppen viste ingen ændringer.

Professor Salgar viste med sin undersøgelse, at det blot at sidde stille i Lotusstillingen, havde en tydelig indflydelse på stofskiftet, og at den almindelige kondition blev væsentligt forbedret.

Hvad afstedkommer sådanne forandringer?

Man placerer naturligvis ikke kroppen i en så usædvanlig stilling ved et tilfælde, at man gjorde det vidner om at de gamle yogier besad en præcis viden om processerne i menneskekroppen – skønt de ikke brugte nutidens medicinske fagudtryk.

Ved benenes stilling mindskes blodtilstrømningen til benene og mere blod ledes i stedet til maveområdet. Den øgede blodgennemstrømning i maveområdet kommer de indre organer til gode og forbedrer bl.a. fordøjelsen. Personer med nervøse lidelser kan anbefales at sidde i Lotusstillingen. Desuden påvirkes de nerver der udgår fra hale- og korsbenet; disse nerver forsyner hele underlivet, tarmene og kønsdele med impulser.

Også nadierne, de finere energistrømme bliver aktiveret gennem den særlige benstilling. I forbindelse med akupunktur, hvor man også arbejder med de finere energistrømme, har man beskrevet hvordan Padmasana påvirker vigtige energibaner. (Nadierne kaldes her for meridianer). Det gælder først og fremmest mave-, galde-, milt-, nyre- og lever-meridianerne, som igen påvirker andre vigtige kropsdele og organer.

Brugen af Lotusstillingen bringer en række glædelige sundhedsforbedrende virkninger med sig, når kroppens energistrømme grundlæggende harmoniseres. Men stillingens egentlige formål når længere – Lotusstillingen er en hjælp til åndelig fordybelse.

 

24_lotus_butterfly_image_200_wFor nogle er det meget let at lære Lotusstillingen – børn gør det f.eks. spontant når de leger – hvorimod andre behøver mere øvelse. Men forsøg ikke at presse dig ind i stillingen; som ved alle yogastillinger skal kroppen have tid til at vænne sig. Hofte, ben, knæ og fodled smidiggøres ved systematisk forberedelse.

Se det andet afsnit i programmet af luft- og spændingsfrigørende øvelser (Pawanmuktasana), f.eks. Kragegang, Sommerfugl, Pumpe m.v. (Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag s. 38-39). At sidde i Halv Lotus er også en god forberedelse.

Men bliv ikke forskrækket, hvis begge dine fodsåler en dag smiler til dig nedefra!

 

 

 

Ikke kun i Indien