Afslappet konfrontation
– en metode i yoga

Hvordan får jeg et afspændt forhold til påvirkninger?

Har du nogensinde prøvet at sidde et stykke tid og tillade sindet at tænke på alle de bekymringer, der normalt gør dig urolig?

At være uafhængig af påvirkninger kaldes i yoga for Pratyahara eller abstraktion.

Pratyahara er en naturlig proces og har intet med anstrengelse at gøre. Du tvinger ikke dit sind til at holde op med at tænke på forstyrrelser, tværtimod. Du lader dit sind være optaget af forstyrrelserne, indtil det er tilfredsstillet – mens du iagttager det der sker.

Hvis du tvinger dit sind bort fra tanker og forstyrrelser, så vil det altid vende tilbage til dem. Pratyahara er en yogametode som imødekommer sindets vanemæssige måde at reagere på.

Derfor må du som en nødvendig basis for afspænding i sindet lære Pratyahara. Sindets behov bliver tilfredsstillet, og du vil lettere kunne blive i stand til at koncentrere dig.

«Luk øjnene lige der hvor du er nu, og lyt et øjeblik tid til de lyde der omgiver dig. Lyt til dem alle sammen – uden at foretrække eller undgå nogle af dem – hør dem alle sammen på én gang.»

Pratyahara omtales i en artikel om Pyramiden og Pratyahara

Læs mere om metoden Pratyahara i kapitel 9 i bogen Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag af Swami Janakananda

Næste: Afspænding i yoga – Yoga Nidra