Drivhuset, processen og ritualet

KRIYAR&B

Om at indvi og blive indviet i avanceret Kriya Yoga


Det er med Kriya Yoga som med musik, det er ikke nok at få et instrument i hånden, man skal også have lyst til at spille – og når man har lært at spille, så gælder det om at spille så godt at det tilfredsstiller en selv og andre – siden kan man måske også opnå virtuositet.

De to første betingelser bliver mulige under indvielsen, den sidste ved eget brug.

Kriya betyder proces, en proces som i første omgang renser og styrker – skaber lethed i kroppen og klarhed i sindet. Det er grundlaget, derfra går man videre.

 

Tilegnet Paramhansa Satyananda – se billedet (1968) – og dem som vil leve op til den undervisning han gav os personligt i sin tantriske meditationsperiode i 60’erne og de allerførste år af 70’erne.

Indledning

For at eleven skal kunne bruge Kriya Yoga på egen hånd efter indvielsen, må læreren først kunne lede denne gennem en anden form for erfaring end ‚bare‛ det at videregive nogle metoder.

Under indvielsen overlades eleven ikke til sig selv, hverken med fritsvævende forventninger eller med egne forestillinger om hvad han eller hun kan.

Indvielsen skal sikre at man lærer metoderne at kende på den mest dybtgående måde – og at man kan udnytte de kriyaer, som giver styrke og åbenhed til at gennemleve det man møder på vejen.

At blive fortrolig med hele sig selv og siden at kunne kommunikere med andre ud fra sig selv, det er et vigtigt resultat af en indvielse.

Kurset må være tilrettelagt og forløbe på en sådan måde, at vejleder og aspirant sammen kan rejse gennem tilstande og dimensioner, møde og gøre op med hæmninger, angst og frustrationer og opnå indsigt og viden.

Man kan da bygge videre på det vi kalder åndelig ‚udvikling‛. Ja, det er egentlig ikke en udvikling, men en indsigt om eller opdagelse af slumrende muligheder, der allerede eksisterer og som vækkes til live og bevidstgøres under processen – en transformation af den tilstand man allerede kender, til en dybere og større.

Målet er altså ikke at skabe en overfladisk euforisk tilstand eller at få en forhastet teknisk viden om nogle øvelser, men at have tid til at nå ind til selve livets væsenskærne.

…yoga betyder ikke denne selvvirkeliggørelse, men midlerne hvorved den opnås. Yoga er derfor et udtryk for de fysiske og psykiske processer som man benytter sig af for at opdage menneskets indre væsen, som er det højeste.
Det er derfor ikke et resultat, men den proces, metode, eller praksis hvormed dette resultat opnås.

(Sir John Woodroffe, The Serpent Power, om Laya-Krama yoga, hvor også Kriya Yoga indgår)

At få en perle…

Kriya Yoga underviser man ikke i ud fra en bog.
Kriya Yoga lærer man ikke fra en bog.
Kriya Yoga opleves i en præcis og samtidig kunstnerisk videregivelse, side om side med andre metoder som hjælper med til at holde sindet åbent og processen gående.

…der ikke skal kastes for svin

Vil du have succes, brug Kriya Yoga, hørte jeg engang Paramahansa Satyananda sige.
Jeg var lige ved at briste i latter, det lød bogstaveligt talt som en filmreklame for en hårpomade fra 50’erne.
I dag, mere end tredive år senere, må jeg give Swami Satyananda ret, den udtalelse er ikke en tom påstand. Men:

Man kan ikke tvinge et andet menneske til at være lykkeligt. (Swami Yogananda)

For at få det fulde udbytte af Kriya Yoga må du føle en hensigt med livet og hvad du vil med dig selv.
En vigtig side af Kriya Yoga er den fordybelse du opnår, det er rigtigt, men hvis du ikke tager initiativet og fører et aktivt liv, vil du ikke ane hvad du skal gøre med den forøgede energi og inspiration, som du også får gennem denne praksis.

Hvorfor en indvielsesproces?
Kunne man ikke bare …?

Den første tilskyndelse til at skrive om de krav man må stille til undervisningen i Kriya Yoga fik jeg i 1990 på min første rejse i Australien og New Zealand. Her mødte jeg folk der havde lært Kriya Yoga på en måde, som ikke stemmer overens med det jeg har lært, brugt og erfaret som lærer.

Disse mennesker havde haft virkninger som ikke var de tilsigtede og nogle havde tabt lysten til at bruge det de havde lært, de kom derfor på kursus hos mig med spørgsmål, der fik mig til at undersøge hvad der kunne være sket.

Der havde ikke været tale om en egentlig indvielse. Det havde drejet sig om tekniske instruktioner i en undervisning, der havde været overfladisk og uden nogen kontrol af, om selv de mest grundlæggende kriyaer blev udført ordentligt. Endvidere havde man delt indlæringen af kriyaerne op på flere kurser, så eleverne i første omgang kom hjem med et ufuldstændigt billede af forløbet. Flere havde da heller ikke fuldført undervisningen.

Eleverne havde ikke fået noget kendskab til de enkelte kriyaers indbyrdes funktion i processen. Ej heller havde de fået en tilstrækkelig erfaring i at kunne bruge det hele på egen hånd.

Det må have været som at læse op af noder til en komposition i flere omgange, uden at kunne spille musikken og uden at kunne opleve helheden.

Også forskellige steder i Europa har folk spurgt mig, hvad de skal gøre ved visse oplevelser eller fortalt mig, at de, på baggrund af hvad de havde lært, ikke havde fået det de forventede.

Det kan naturligvis skyldes forskruede forventninger. Hvilket jeg dog tillader mig at tvivle på, virkningen af Kriya Yoga går man ikke glip af, hvis man lærer den ordentligt. Det kan derfor skyldes, at en lærer ikke har haft det fornødne kendskab til denne dynamiske meditation, og ikke undervist udfra en personlig brug og erfaring. Eller også har vedkommende ikke haft tid eller mod til at give sine elever mulighed for at gennemføre en fuldstændig og dybtgående proces – undervisningen har ikke fundet sted under de rette betingelser.
Her taler jeg naturligvis om den avancerede tantriske Kriya Yoga, som indeholder mere end tyve virkningsfulde kriyaer.

Inden selve indvielsen forberedes eleven i både krop og sind med en opvarmning der varer i mindst en uge (på et 1-måneds kursus), og det under forudsætning af at eleven har deltaget i kurser tidligere og lært at bruge de forberedende øvelser derhjemme. På et 3-måneders sadhana kursus varer opvarmningen fem uger.

Og når indvielsen først er gået i gang, så er det helt grundlæggende at man har tid til at bearbejde alt hvad der sker undervejs. Sammen med eleven må læreren kunne gennemleve en proces, hvor oplevelser og energi udnyttes på en sådan måde, at man virkelig erfarer Kriya Yogaens væsen.

Ved at gå hele vejen gennem en nøje planlagt proces vil ingen „underbevidste udbrud” (sagt med Swami Satyanandas ord) ske siden hen, når eleven bruger meditationen derhjemme.

Når dette er sagt, skal det også siges, at naturligvis afhænger en stor del af en selv – både når man forbereder sig inden indvielsen, under oplevelsen af selve processen, og siden hen når man bruger Kriya Yoga på egen hånd.

„Under dette kursus har du lært mig mere og mere at værdsætte Kriya Yoga som et ritual. Det vil sige, at jeg er begyndt at forstå nytten af at man hele tiden bryder sin tilstand, med en hovedbøjning eller ved at skifte stilling mellem to kriyaer eller hvad vi ellers gør under forløbet. Jeg tror, eller rettere, jeg føler stærkt, at de geniale mennesker, som har opfundet Kriya Yoga, har vidst hvordan de kunne holde mit sind beskæftiget på den rette måde. At det bedste jeg kan gøre er at tage den med ro og blot følge metoden og opleve den kriya jeg er i gang med, inden jeg går videre til den næste.

Denne for mig nye holdning har ændret mit forhold til de enkelte kriyaer … i stedet for at anstrenge mig, tillader jeg mig selv at hengive mig. Den effekt det giver er endnu mere harmonisk end hvad jeg tidligere har oplevet.

(Gunnar, en svensk elev, som har brugt Kriya Yoga gennem længere tid og som nu er tilbage i Håå for at opleve endnu et kursus i Kriya Yoga)

„Åh Swamiji, jeg så alle disse vidunderlige farver, sagde June Jackson (psykolog fra Australien) på et kursus i Indien, 1973.

Swami Satyananda svarede: „Var det egentlig det, du skulle gøre? Og han fortsatte: “Husk to tredjedele af sindet på teknikken, en tredjedel på oplevelserne.

 

 „Mennesker går på universitetet i årevis for at få en uddannelse, som de kun har glæde af i nogle få årtier af deres liv – hvor mange bruger blot nogle få uger eller måneder på deres åndelige udvikling, en udvikling som har betydning for hele livet og mere til? (Swami Satyananda)

Ikke alt som skinner er guld

I de senere år er der sket en devaluering af begrebet Kriya Yoga, hvis det skal betegne den meditationspraksis som Swami Yogananda først introducerede i Vesten og som Swami Satyananda siden viste os i sin fulde potens.

Jeg skrev min første artikel om Kriya Yoga i 1994. På det tidspunkt var der ikke megen omtale af den eller undervisning i den andre steder. Jeg havde da undervist i avanceret Kriya Yoga i tyve år.

Kort tid efter gik der mode i ordet, og man hørte om kriya yoga både her og der. Folk som ikke kendte til den oprindelige Kriya Yoga ‚fandt på‛ at kalde anden yoga for Kriya Yoga. Pludselig kunne man lære Kriya Yoga på en weekend.

Den avancerede tantriske Kriya Yoga skal ikke forveksles med den ‚kriya yoga‛ som man kan lære i løbet af en weekend eller på en uge, ej heller er det de fysiske renselsesprocesser Hatha Yoga Kriya eller Shat Karma, som indgår i forberedelserne til indvielsen.

I Yoga Sutra kan man også læse om Kriya Yoga, men det handler om noget helt andet, nemlig de holdninger og discipliner i Raja Yoga, som forfatteren Patanjali står for, og slet ikke om de meditationer og praksis som den tantriske Kriya Yoga består af.

Tantrisk Kriya Yogas 3 trin:

Begynder-Kriya Yoga består af 5 små kriyaer. I vor skole har vi kaldt denne variation for Energiens Kilde. Oprindeligt hed den Lille Ajapa Japa eller Vishuddhi Shuddhi – nu kaldes den for weekend kursus Kriya Yoga. Dog ikke hos os.

Vishuddhi Shuddhi betyder „Den som renser Vishuddhi Chakra, hals-chakraet eller renselseschakraet, men omfatter ikke kun Vishuddhi. Den psykiske rensning som den her hentydes til er del af de forberedelser som er nødvendige for at lære den egentlige Kriya Yoga.

Vi underviser i denne begyndermetode både i byerne på vore skoler og på weekendkurser rundt omkring i landet. På vore retreats på Håå internationale kursuscenter i Sverige læres den på weekendkurserne og på de længere kurser, som forberedelse til Ajapa Japa, se nedenfor.

Om virkninger se også Energiens Kilde
En fuldstændig instruktion af denne metode findes i min bog, Yoga,Tantra og Meditation i min hverdag, i kapitel 11 side 114-115.

Mellem-Kriya Yoga består af 9 kriyaer, og kaldes i vor tradition for Ajapa Japa . Den underviser vi i på vore 10- og 14 dages kursusophold.
Navnet Ajapa Japa blev oprindelig brugt om det femte trin i Japa– eller Mantra Yoga. Det beskrev en spontan gentagelse eller oplevelse af mantraet.
Derefter blev navnet Ajapa Japa brugt om en enkel meditation hvor man synkroniserer åndedræt og mantra.

Når vi taler om Ajapa Japa i forhold til den tantriske Kriya Yoga drejer det sig om en meditation som består af 9 forskellige kriyaer eller processer. De indeholder bl.a. et specielt åndedræt, et mantra og brugen af vitalenergiens strømme i forbindelse med kroppens chakra eller psykiske centre.

„Med hele din opmærksomhed
oplev nerven, fin som lotustråden,
midt i din rygsøjle
– og lad dig transformere.

(Vigyana Bhairava Tantra)

Ajapa Japa indgår som en nødvendig del i forberedelserne til Kriya Yoga.

Swami Yogananda nøjedes ofte med kun at give dele af denne meditation til sine elever i Amerika.

Det psykiske åndedræt

En af de grundlæggende dele i disse meditationer er det psykiske åndedræt. Det har mange navne: Ujjayi Pranayama, Kriya Kundalini Pranayama eller Den psykiske varmes åndedræt.

Vigtigheden af rigtig instruktion

Anstrengelse, forkert eller ingen lyd, manglende pauser efter ind- og udånding, kan give forkerte og utilsigtede virkninger, f.eks. som under hyperventilation.

Det er derfor vigtigt at læreren kender til dette åndedræt fra sin egen praksis, så denne med sikkerhed kan instruere og rette eleven.

Jeg har desværre hørt om et tilfælde fra Indien hvor en australsk kvinde skulle instruere en gruppe mennesker i dette åndedræt. Det skete på en så grov og overfladisk måde, at man må tvivle på om instruktøren selv havde et personligt kendskab til dette vidunderlige redskab. Vi fik en elev fra ovennævnte kursus i Indien til Sverige. Da vi skulle checke hans åndedræt, så genkendte vi det ikke – ligesom han ikke rigtig vidste hvad det han havde lært skulle være godt for.

Når det psykiske åndedræt udføres på den rigtige måde styrker det kroppens energifelt og fremkalder en stabil meditativ tilstand, det kan også normalisere blodtrykket og fjerne depressioner.

Videregående Kriya Yoga og dem som underviser

Indtil for få generationer siden var Kriya Yoga en praksis, som var forbeholdt swamier, Det var vores praksis” sagde Swamiji en dag til mig. Den blev ikke afsløret for andre.

I vor tid har bl.a. Swami Yogananda og Swami Satyananda besluttet at give den videre og at uddanne nogle få swamier til at undervise i den. Hvilke krav kan man udover denne baggrund stille til en lærer?

Ja, foruden rent kunstneriske evner og håndværksmæssig grundighed, så går det efter min mening ikke at undervise i dette uden at man personligt har søgt det dybe og inderlige gennem denne tantriske meditation.

Den som ikke selv har søgt denne yoga og virkelig brugt den, lige meget hvor stor autoritet han eller hun måtte have i verdens eller sine elevers øjne, kender intet til den.

Ukendskab afføder forestillinger og det igen afføder angst – angst for det ukendte. Angst begrænser måden yogaen undervises på og forhindrer folk i at opdage dette åndelige guld.

Man må have lært dette direkte fra sin lærer og siden forsket i det på egen hånd. Det, og at man har en mangeårig fuldtidsuddannelse og erfaring som yoga- og meditationslærer bag sig. Det må være de egentlige krav, og ikke hvilken klub man tilhører eller hvem man tilbeder for tiden.

Lige meget hvor godt en aldrig så hemmelig proces beskrives af en der har lært beskrivelsen udenad, men som ikke kender de dybere processer på sig selv, så kan den aldrig afsløres til fulde. Om man så skrev alt ned i mindste detalje, eller underviste på grundlag af udenadslære – uden den indvielse der vejledes direkte, som et uafbrudt forløb med alle betingelser, forberedelse og deltagernes indstilling i orden, kan man ikke tale om en indvielse i Kriya Yoga.

Vejledningens betydning for to af de finere kriyaer, beskriver Swami Yogananda i En Yogis Selvbiografi:

„Sri Yukteswar valgte den følgende morgen til at indvie mig i Kriya Yoga. Jeg havde allerede lært teknikken af to af Lahiri Mahasayas disciple – min far og min lærer, Swami Kebalananda. Men min mester besad en forvandlende kraft; ved hans berøring vældede et stort lys ind over mit væsen, som utallige soles samtidige glans. En flodbølge af usigelig lyksalighed oversvømmede mit hjerte til dets inderste kærne.

 

Træning og fejring –

konfrontation og indsigt –

harmoni og styrke

Inden selve indvielsen overhovedet begynder, med alt hvad det indebærer, må den som ønsker at deltage forberedes på stedet, hvor indvielsen skal foregå. Det drejer sig om at gå gennem en tarmskylning, komme ned i omdrejninger, vænne sig til arbejdsgangen og fordybe sin meditation.

Når indvielsen først er i gang, vil forskellige andre meditationer, yogaøvelser, dans og musik m.m. understøtte forløbet, holde kroppen smidig og sindet åbent.

Det hele må kunne foregå uforstyrret af ydre påvirkninger og distraktioner – „under Ashram-betingelser ifølge Swami Satyananda.

Aspiranterne bor på stedet hvor det foregår, og forlader det ikke under hele forløbet – og de som arbejder bagom kurset, med f.eks. køkken, administration eller som hjælpelærere, må have et personligt kendskab til og erfaring med Kriya Yoga – så de ved hvad der foregår i meditationsrummet og under processen som helhed.

Her drejer det sig ikke bare om en giver og en modtager, men om et samspil mellem alle som deltager i processen.
For deltageren er det vigtigt ikke, som en god skoledreng eller -pige, på forhånd at lade et ønske om at “forstå” blokere for evnen til at opleve. Denne må, med andre ord, være indstillet på at give sig hen og deltage uden forbehold.

„Blot der er én blandt publikum, som åbent lever med i stykket, så bliver aftenen en succes”,

siger den danske skuespiller Ove Sprogø om en aften i teatret. Det synes at være en naturlov der gælder alle former for menneskelige udtryk og samvær. Åbenhed inspirerer og spreder sig.

Også læreren må være indstillet på at give sig hen. Denne må opleve sig selv som et medium der, på sin egen krop og i sit eget sind, møder og overvinder forhindringer og til en vis grad deler oplevelser med eleverne.

Derfor er læreren udsat. Ligesom sneglen der trækker sine følehorn til sig ved den mindste berøring, eller mimosen som hurtigt lukker sin blomst – så skal der ikke meget til at dræbe den kreativitet, der bruges til at tydeliggøre hemmelighederne under meditationen. Blot lidt mistro, ufølsomhed eller ligegyldighed udtrykt gennem misforståelser eller manglende opmærksomhed kan være nok. Mangen en virkelig lærer har da også sluttet før tiden med at undervise i de egentlige yogametoder – andre har ikke vovet sig ud af det beskyttende guru-rollespil og ind i det fællesskab i processen som kræves for at en indvielse skal kunne ske fyldest.

Og alligevel, de tantriske ritualer er fulde at kraft og styrke, og det drager både vejleder og aspirant nytte af.

Med en effektiv meditationsmetode og god vejledning har målinger vist, at hjernefrekvensen hos de som allerede befinder sig i en afspændt tilstand påvirker resten af gruppen til lettere at opnå samme tilstand.

„I kroppen findes den højeste bevidsthed-energi (Shiva-Shakti) som gennemstrømmer alting. I kroppen er selve naturens energi (Prakriti-Shakti) og alle hendes frembringelser. Faktisk er kroppen et enormt magasin af kraft (Shakti).

Formålet med de tantriske ritualer er at bringe kraftens forskellige former til deres fulde udfoldelse.
Det er det arbejde der finder sted under en Sadhana.

(Sir John Woodroffe “The Serpent Power”)

Hvad er formålet med ritualet?

Er det til for at genoplive eller genindføre et trossystem med ydre tegn og gebærder? Udføres det for at fastholde en magtstruktur eller sikre en nedarvet autoritet? Vil man ophidse folk til euforiske tilstande eller persondyrkelse, så deltagerne kan fralægge sig selvstændighed og ansvar?

Nej! Det er en proces hvor du forbliver i kontakt med eller genopdager din inderste natur, din kreativitet og kilden til energi og udfoldelse.

Måske ønsker du at overvinde modløshed, skepsis, ufrugtbar sladder og gold kritik – den grådiges arrogance og kujonens frygt – alt det som forhindrer dig i at efterleve din inderste bestemmelse.

Ritualet er til for igen og igen at tænde bevidsthedens lys så det kan brænde højt over det begrænsede sinds bedreviden og teoretiseren og give dig mulighed for at opleve.

At få lyset til at strømme og lade Sushumnas rensende flamme brænde klart – hvad andet kunne være formålet?

En proces, et ritual eller en cyklus, som skabes af en sammensætning af bestemte yoga- og meditationsmetoder må, ligesom komponeret musik, følge bestemte love. Metoderne spiller sammen og forstærker og uddyber hinandens virkning.

Musikken kan både være baseret på nedskrevne noder og på improvisation, når man kommer i kontakt med dens væsen – det er udgangspunktet – men det er musikernes evne til at kommunikere og deltagernes åbenhed og medleven der får musikken til at leve og gør det til en berigende oplevelse.

Hvis man forlader koncerten hører man ingen musik, og hvis en eller flere tilskuere af principielle eller andre grunde skulle kræve at der skulle spilles noget andet eller at det skulle spilles anderledes, eller med en anden begyndelse fordi de allerede kender nogle af de indledende strofer, eller at de vil have det som de er vant til, eller hvis de skulle ville forholde sig teoretiske til musikstykket i stedet for at lytte – så ville det være umuligt at få den skabende og oplevende proces i gang. Da ville det hele dø i en vanemæssig og mekanisk udførelse. Man ville give sig tilfældet i magt og ikke træde en vej der leder til et resultat – til en højnet oplevelse, eller sagt i forhold til yoga: en stabil ændret bevidsthedstilstand.

Ligesom megen musik har også forløbet af de forskellige kriyaer en bestemt lovmæssighed og rækkefølge, en begyndelse, mellemstykker, et højdepunkt og en forløsning. Indvielsen i den avancerede Kriya Yoga kan ikke deles op i små stykker, lige så lidt som et musikstykke kan, da ville den grundlæggende oplevelse af helheden gå tabt – og man ville miste den gavnlige og gensidige virkning, som kriyaerne har på hinanden, når de udføres sammen.

Swami Satyananda under det store mangotræ i ashramhaven, 1969.

„Oplev dit væsen som lysstråler,
der stråler opad fra center til center,
sådan stiger selve det levende op i dig.

(Vigyana Bhairava Tantra)

 

Hvorfor en vejleder

„Lad dem ikke alene, sagde Swami Satyananda til mig en dag, hvor vi talte om at undervise. Hvad han udtrykte var ikke bare, at jeg skulle give mine elever en grundig vejledning i metoden.

Under læreprocessen foregår en træning hvor læreren forstyrrer‛ eleverne når de glemmer sig selv i andre ting og bringer dem tilbage til det egentlige, til meditationen.

Efter træningen er det metoden i sig selv som fastholder interessen eller får en til at vende tilbage når man er ved at fortabe sig i andre ting.

Det jeg taler om her er et princip i Tantra. Sindet må hele tiden holdes engageret af det virkningsfulde. Metoden skal være så omfattende at den umuligt kan gøres automatisk – tankestrømmen brydes derved uden anstrengelse. Det sker i alle de tantriske processer, både i de seksuelle og i de mere avancerede som Kriya Yoga.

I visse zenklostre går en af munkene bag de andre mens de mediterer. Når han ser en af deltagerne ændre kropsholdning og læne sig let forover, så er det tegn på at denne har forvirret sig ind i tanker. Denne bliver da høfligt kontaktet med en hilsen, og får så et ordentligt rap over skuldrene med et fladt bræt. Derefter går der et stykke tid inden han glemmer sig selv i tankerne igen.

En væsentlig forudsætning

En grundlæggende del af træningen er meditationen Indre Stilhed (Antar Mauna) som praktiseres i et forløb på 7 trin – og meditationen Returning. Den er helt nødvendig for at lære Kriya Yoga.

Desuden indgår Indre Stilhed som del af opvarmningen lige inden indvielsen og under denne. En daglig vejledning eller brug af Indre Stilhed eller Returning giver bl.a. en evne til ikke at blive revet med af alt hvad der strømmer gennem sindet af tanker, følelser og tilstande. Denne meditation gør, at man ikke så let glemmer sig selv. Den forstærker evnen til at leve et tolerant og selvstændigt liv overfor de forestillinger, fantasier og ideer som man kan komme ud for.

De forskellige andre daglige rutiner, karma yoga, ja endog vittigheder og drilleri, kan i allerhøjeste grad hjælpe med til at frigøre et menneske fra årelange neuroser og frustrationer.

I dagliglivet i den lille ashram som Swami Satyananda havde i 60’erne blev man ladt i fred, når man var tilstede og opmærksom. – Men i det øjeblik, man var havnet i en selvoptaget, euforisk eller entusiastisk tilstand eller i et rollespil, hvor man foregav at være noget andet end sig selv – f.eks. at man var hævet over det hele, selvom det var tydeligt for enhver at det var man ikke. Da var det næsten som om hele situationen blev iscenesat, blot for at man selv skulle indse tilstanden, man var havnet i. Man blev ikke kritiseret, men oplevelsen fik en til at indse…

Under meditationen kan det ske at man glemmer sig selv i dagdrømme eller bekymringer, reagerer eller begejstret sidder og tænker på det man laver – i stedet for at gøre det. Så hjælper et uskyldigt spørgsmål fra læreren under vejledningen en til at vende tilbage til praksis, til oplevelsen af det der foregår.

Mange har en ‚guru‛ på distance, som man møder ved festlige lejligheder, eller som man end ikke møder, men som man drømmer om, men det har intet at gøre med direkte vejledning i en daglig træning.

Jovist, man kan forestille sig alt muligt, og altfor ofte sidder folk derhjemme med deres ‚yoga‛ og bliver oversarte eller ‚lærde‛ på grundlag af bøger og drømme. Eller de går den anden vej og bliver stærkt fysiske og tror at overdreven gymnastik og smidighed er den eneste løsning, selvom det hverken gør fra eller til.

En introvert, selvoptaget eller indbildsk holdning hører nok til de sværeste hindringer for at kunne opnå en åben tilstand, en udvidet bevidsthed og en følsom og respektfuld indstilling til sig selv og alt levende. Derfor bruger vi de tantriske teknikker.

Ved du det eller gætter du?

Når du udtaler en mening eller dom over andre. Når du fortolker hvad andre siger, din lærer for eksempel. Ved du det eller gætter du?

I Patanjali’s Yoga Sutra nævnes forskellige hindringer for selvvirkeliggørelsen. En af dem er misforståelsen. Det at eleven er hurtig til at fortolke lærerens instruktioner efter sit eget hoved, for derved at undgå at opgive tilvante forestillinger. Det giver ingen indsigt, men hindrer en i at opfatte det gavnlige.

Lysets rotation

„Efter cirkulationen i overensstemmelse med loven,
vender man opad mod himlen under indåndingen.
Under udåndingen ledes energistrømmen mod jorden.
En tidsperiode består af seks pauser.
I løbet af en periode med to pauser samler man sig.
Det store Tao udspringer af midtpunktet.
Søg ikke efter den oprindelige kerne udenfor dette.
(Hui Ming Ching – Secret of the Golden Flower)

I den kinesiske bog Secret of the Golden Flower finder vi spor
af det som Tantra bygger på:

„At holde sig til det virkningsfulde og ikke forfalde til forestillinger.

Man advarer mod at gå ind i fantasiens hule. I stedet bør man holde til i energiens uendelige rum og lade energi og åndedræt forenes i eliksirens [Amrit, nektar, ambrosia] område… dette er det rette univers.

„I fantasiens hule derimod åbner man for ‚dæmonernes verden‛…

Under meditationen må mennesket besidde en slags bevidst intuition, så denne kan føle at energi og åndedræt forenes i nektarens virkefelt; man må føle at en varme udløses i forbindelse med at det ægte lys, let som en tåge, begynder at røre på sig.

„I modsætning til vor måde at tænke på, så har aboriginierne ingen ord eller begreber for noget der ligger mellem den arketypiske drømmetids epoke og den faktiske fysiske verden. Der findes ingen ord eller betegnelser for fiktion, fantasi eller personlig indbildningskraft. Noget som ikke finder sted eller som ikke sanses er ganske enkelt løgn.
( Voices of the First Day. Awakening in the Aboriginal Dreamtime by Robert Lawlor)

„Hvad der er her er andetsteds,
hvad der ikke er her er intetsteds.
(Visvasara Tantra)

Så hvad vil du helst? Drømme om alle tilværelsens muligheder, eller leve i overensstemmelse med din energi og dit åndedræt? Hvis dine handlinger udspringer deraf, behøver du ingen fantasier. Du vil kunne se hvad livet i virkeligheden har at byde på!

Yoga, åndedrætsøvelser og afspænding er del af processen

Den indre oplevelse forstærkes under indlæringen af Kriya Yoga – og det kan give tydelige minder, indsigt og aha-oplevelser, men kan også gøre en bevidst om stemninger og tilstande som tidligere har været mere eller mindre ubevidste.

Under kurset spiller, foruden selve Kriya Yogaen, mange forskellige ingredienser ind. En bestemt metode eller meditation sættes ind netop når den behøves, for at fange og frigøre en tilstand, for at inspirere gennem oplevelse – og for at lede processen i den ønskede retning. Det er hele sammenhængen, der er med til at holde koncentrationen på sporet og bevidstheden vågen.

Boen-2

Derfor fortsætter vi, side om side med Kriya Yoga indlæringen, med klasser i fysiske yogaøvelser (asana) og åndedrætsøvelser. Det sikrer yderligere at energiens strømme holdes rene og modvirker blokeringer, af fysisk, mental og psykisk karakter.

Meditativ sang eller dans en aften eller to om ugen er ikke blot et afbræk fra rutinerne, men er i sig selv med til at holde processen gående og sindet åbent og modtageligt. I positiv forstand bliver du under dansen del af et fællesskab og ikke overladt til dig selv, med fantasier og bekymringer, og du opøver evnen til at hengive dig.

I en kano kan en ukoncentreret og selvoptaget tilstand forårsage at du kæntrer, så der går det heller ikke at glemme sig selv.

Ja selv en ridetur spiller ind. Det er ganske svært at være introvert når du sidder på en hest eller passer den. Hesten ønsker, ja ligefrem kræver, at du er til stede og giver kontakt mens du rider og er sammen med den. Gør du det ikke, skal du nok blive gjort opmærksom på det. Hvis du behandler et levende væsen som en maskine eller noget ufølsomt, nedværdiger du det jo, og hvad glæde har I begge af det?

Dette gælder i øvrigt også de mennesker du har med at gøre. Det er godt for både dem og dig selv hvis du vover at give en ordentlig kontakt – og ikke bare snakke dig fra det.

„Det viste sig at være langt stærkere at arbejde inden for faste rammer, end når jeg lod alting flyde. Rammen var: samme sted, og den daglige gennemgang af teknikkerne. Rammen giver fasthed, tryghed, grænser; så min tvivl, forvirring, tøven eller angst ikke længere kan forhindre mig i at handle. (Synne)

Ashrambetingelser i ‚drivhuset‛ under kursusopholdet

Diæten

I ashrammens beskyttede miljø bliver sindet ikke ophidset af unødvendige stimuli. Under indvielsen indebærer diæten efter tarmskylningen og på kurset som helhed, at du ikke indtager nogen stimulanser – hverken sort te, kaffe, chokolade, alkohol eller stærkere sager, som narkotika eller f.eks. lykkepiller. Det er bandlyst for at holde tilstanden under indlæringen både følsom, klar og stabil, og for at gøre nervesystemet stærkt og uafhængigt af stimuli.

I diæten indgår heller ikke stærke krydderier. De kan, når følsomheden øges, risikere at binde energien i tarm- eller maveregionen og derigennem påvirke humøret og den psykiske tilstand. Diæten må altså være af en sådan art at hverken nervesystem eller mave kan blive irriteret.

Massemedier og miljø

At leve på andre menneskers fantasier gennem et vanemæssigt forbrug af nyheder og underholdning i medierne kan begrænse ens virkelyst og selvstændighed, og det skaber frygt. På skærmen oplever du ikke at du kan gøre noget ved dit eget liv, og du mister evnen til at være dig selv.

I stedet for at identificere sig med mediernes bekymringer, kan man under et kursusophold tage ferie fra alt det, for at være sammen med sig selv og andre levende mennesker.

Jeg kan sammenligne et ophold i Håå med afspændingstanken, ‚Pyramiden‛ som vi har på kursusstedet. Den fungerer som en ‚sansehviler‛.

I en sådan pyramide er et 2.40 x 2.40m svømmebassin indbygget. Det er fyldt med ca 25 cm vand som har en saltopløsning der får din krop til at flyde. Pyramiden er lydisoleret, og når døren er lukket er det mørkt. Saltvandet har kroppens overfladetemperatur, og luften fornyes konstant på en lydløs måde. Du udsættes altså ikke for nogen påvirkninger eller variationer af temperatur eller luft, og saltvandet gør at du til en vis grad føler dig vægtløs.

Når du i cirka en times tid flyder helt stille i Pyramiden og slet ikke udsættes for ydre påvirkninger, så falder sindet til ro. Når sanserne får hvile skabes der ingen nye tanker – og det, som allerede er i sindet, tænkes færdigt. Dette svarer til den yogametode som kaldes pratyahara, og som bruges i afspændingen Yoga Nidra og i en del af Indre Stilhed. Bagefter befinder man sig i en tilstand af ro og klarhed.

Et sadhanakursus eller retreat i en ashram kan sammenlignes med den virkning som man opnår i Pyramiden. Uden indflydelsen fra mediernes rastløse underholdning, telefoner og miljøet derhjemme, giver man ikke blot sindet, men hele organismen en sådan ferie, at man får ro til at gennemgå den indvielse og træning man er kommet for. Sindet kan nu fordøje og gøre sig fri af gamle ting og gå i dybden med indlæringen. Og det er noget andet end at jage nyheder, bekymringer og underholdning, alle de kunstige oplevelser vi lader os bombardere af; et medieforbrug som binder os til en ganske snæver del af bevidstheden.

Derfor er en af betingelserne for at lære den avancerede Kriya Yoga, at det sker under så specielle forhold, som dem vi har skabt i Håå.

Hvis man ville undervise i Kriya Yoga i en by så har man f.eks. ingen garanti for at folk virkelig bruger de supplerende yogaprogrammer og en sideløbende Indre Stilhed meditation, som tilsammen holder krop og sind fri af blokeringer, indtil Kriya Yogaen begynder at virke. Tilstanden under indvielsen må være balanceret, ren og fin, både mentalt og fysiskt. Det opnås gennem diæten og de betingelser hvor man ikke bliver fristet til at indtage andet end diæten. I byen udsættes man for alle mulige slags stimuli og påvirkninger.

Der findes eksempler på at en sådan undervisning har fundet sted i europæiske storbyer. Dette, som jeg har hørt om på anden hånd, skulle have givet dårlige og uønskede resultater.

Ritualet er ikke en flugt bort fra noget, men en søgen mod det oprindelige, en genetablering af kontakten til den indre kilde, til det spontane og evnen til at være.

Medens processen foregår, kræver den, som den spæde plante der skal vokse sig stærk, et beskyttende drivhus. Ikke en hvilken som helst institution, men en ashram der er indrettet til dette særlige formål, og i overensstemmelse med dette:

Først er der TAO, det naturlige, det spontane og uforstilte…
…når Tao mistes opstår hellighed.
Når hellighed mistes opstår retfærdighed.
Når retfærdighed mistes opstår godgørenhed.
Når godgørenhed mistes opstår formalisme.
Når formalisme mistes opstår kaos.

Derfor:

Opgiv hellighed,
lad retfærdighed fare
og de titusinde familier
vil leve i fred og lykke

(to citater fra Tao te King af Lao Tze)

Tantra

Madhubani maleri

Tantra tager udgangspunkt i det sunde og oprindelige.

Al for megen tænkning her på jorden tager udgangspunkt i det syge menneske og i det lidende og ulykkelige menneske.

Det gælder indenfor medicin, hvor patienten ofte holdes i en underordnet og uselvstændig rolle, som kræver omsorg. Man har ikke noget at skulle have sagt overfor lægens alvidenhed om ens egen tilstand, og man lærer ikke at deltage aktivt i den helbredende proces.

Indenfor psykoanalyse, i forskellige former for ‚healing‛, kunst, filosofi, religion, ja endog i visse retninger i yogaen betragtes mennesket som grundlæggende lidende.

Derved skabes og fastholdes en falsk identitet for os mennesker, et vrangbillede af vor sande natur. Når vi skal helbredes, bliver arbejdet derfor, som når man i politik har et dårligt lovkompleks man hele tiden lapper på – et lovkompleks som hævder at alle mennesker er forbrydere til det modsatte er bevist.

Menneskets inderste væsen er friskt, raskt, sundt og strålende. Det er en sådan opfattelse af os selv, som må danne udgangspunkt for enhver hjælp vi giver hinanden eller den enkelte giver sig selv. Når vi af og til glemmer os selv og hænger fast i en falsk identitet, så behøver vi blot at indse vor sande natur for at komme videre – også selv om det sommetider er lettere sagt end gjort.

Ægte indvielse (og dermed den helbredelse, som ofte følger med som en bieffekt) giver dig en oplevelse, hvor du ser dig selv som du egentlig er – du vender tilbage til dig selv.

Det er her læreren må kunne tage dig igennem den krise, det er, at skulle give slip på falske og selvfornedrende forestillinger – og gennem oplevelse og indsigt vise dig at tilstande ikke er vedvarende og altafgørende. Du lærer hvordan du undgår at miste dig selv, i det du ikke er.

Tantras metoder og den viden du modtager kan bruges til at kalde det menneske frem i dig som går livet i møde og er stærkt nok til at være tro mod sin egen natur.

Jeg opdagede hvad det vil sige at være levende ved at være det, ikke ved at leve på drømme og idealer. Metoderne hjalp mig, og jeg fjernede de mange variationer af undskyldninger og angst, som jeg havde bygget op omkring mig, hindringer som stod i vejen for at jeg kunne være den jeg egentlig er – og dermed være noget for andre.

„Kriya Yoga er en ritus, en ceremoni, en metode, en sadhana. Det er en metode til at forfine ens kræfter, så den individuelle bevidsthed kan trænge igennem til dybet af ens natur. (Swami Satyananda)

Tantra er mere end seksuelle ritualer

Der findes tantriske ritualer, som med alle deres elementer kan vare en hel dag og en nat, ja endog længere. De bedst kendte er de sexuelle. Kriya Yoga har en struktur som kan ligne det seksuelle ritual i forløb og opbygning, men er mere dybtgående og med en vedvarende virkning. Det kræver sin forberedelse, sin opvarmning, og under selve forløbet sine forskellige kriya – nogle sikrer en harmonisk proces, andre finstemmer sindet, eller renser energien og styrker opmærksomheden, og det hele kulminerer til slut i de dybe kriyaer, de allerfineste meditationer.

 

Mens åndedrættet skifter fra ned til op, og igen mens åndedrættet vender fra op til ned – under begge disse skift, indse.

„Eller når åndedrættet er helt oppe og har stoppet af sig selv, eller helt nede og stoppet – i en sådan universel pause forsvinder ens lille selv.

(Vigyana Bhairava Tantra)

 

I slutningen af tresserne da Paramahansa Satyananda selv underviste i den store tantriske Kriya Yoga, blev det hele gennemført som én lang indvielse. Resultatet var at vi lærte et tantrisk ritual, der bestod af mere end tyve kriyaer. Hemmeligheden ved at lære og praktisere kriyaerne på denne måde er mere end blot en indlæring af nogle øvelser, det er transformerende og energigivende.

Vi bevægede os gennem alle vore dimensioner, fra det fysiske, over det mentale, emotionelle, energimæssige (med pranaens eller livsenergiens strømme), det psykiske (bl.a. med chakraerne), det astrale, det kausale til den rene bevidsthed.

Selve indvielsen i Kriya Yoga, foruden den forberedelse som finder sted umiddelbart før, bør vare mindst 21 dage. Derfor må det hele, opvarmning, indvielse og et par dage til at komme ud af tavsheden i slutningen, sammenlagt vare mindst en måned. Læs om Om Sadhana – om cykler i helbredelse og indlæring og om at holde tavshed under indvielsen i Kriya Yoga

Kortere kan det ikke gøres! Men gerne længere. Jo længere tid man har til indlæringen af Kriya Yoga, jo dybere kan man gå, jo mere kan man opdage om sig selv og de muligheder der findes i Kriya Yogaen, jo større indre renselse kan man opnå. På det årlige tremåneders-retreat udgør selve Kriya Yoga indvielsen mindst 33 dage, og den sker efter en fem ugers opvarmnings- og forberedelsesperiode og den efterfølges af 3 uger til at fordøje det hele – og til yderligere fordybelse og undersøgelse af andre metoder, som man på det tidspunkt er klar til at få et udbytte af.

Det andet af de Kriya Yoga-retreater jeg underviser på varer en måned. Det kræver derfor mindst ét kursus inden, hvor aspiranten bliver forberedt med yoga og meditation, Indre Stilheds syv trin og Ajapa Japas ni trin, metoder som han eller hun så bruger derhjemme i en periode inden indvielsen i Kriya Yoga.

Den lærer som ikke har tid til at tage den så meget med ro, at tingene kan få lov til at lejre sig og opleves i et sammenhængende forløb og ikke opdelt i flere korte perioder, burde, alene af den grund, afholde sig fra at undervise i Kriya Yoga.

En elev i New Zealand viste mig tydeligt, hvad der kan ske når en lærer, der ikke har et ordentligt forhold til Kriya Yoga, underviser i den. Denne lærer må have haft en eller anden rækkefølge at gå ud fra, og har så formelt besluttet sig til at lære den elev jeg havde på et kursus de 10 første kriyaer på listen. Det resulterede i at Tadan Kriya, som var den sidste på denne tilfældige liste, kom til at afslutte forløbet. Og så kommer han og siger til mig, at han føler sig rastløs eller urolig i kroppen, når han laver det omtalte program. Det er klart for enhver der kender til dette at man ikke kan afslutte med Tadan Kriya. Tadan må følges af kriyaer der forfiner den relativt grove, men tilsigtede virkning som den har, og derefter af meditative kriyaer, der integrerer og harmoniserer den forøgede energi.

Det er grundlæggende vigtigt at indvielsen består af alle kriyaerne både de grove, de mellemste og de fine, så eleven ikke bliver sendt hjem med en ufuldstændig erfaring af et forløb og hver gang kan afslutte det på en harmonisk måde.

En indvielsesproces må nå længere end hæmninger, begrænsninger og vaner

En proces i tantrisk betydning er en cyklus som har en begyndelse, et forløb som udvikles og ændres, og en slutning – det er noget du gennemlever.

Under indvielsen skal forløbet bringe aspiranten videre end der hvor denne er når forløbet begynder. Hvis man ikke når ud over tidligere begrænsninger, så er det ingen indvielse. Vi ser det af navnet Kriya, som i denne sammenhæng ikke blot betyder handling, altså en beslutning der føres ud i livet, men en dynamik – en proces, hvor noget sker – en transformation af forestillinger og tilstande.

Kriya Yoga forløbet er en sådan tantrisk proces: hver meditations-metode, hver kriya den indeholder spiller en rolle og de forskellige kriyaer supplerer hinanden, ligesom for øvrigt alt andet der sker på kurset. Hver del af forløbet forbereder for den næste, og åbner døren til at gå længere. På den måde bygges en følsomhed og evne til at gå i dybden gradvist op, så du kan opfatte og bruge de finere nøgler‛ til dit væsens dimensioner i slutningen af forløbet.

Processen virker ikke blot gennem de øvelser man udfører, men også ved at man gør noget andet end man plejer – at man ikke følger de vaner og rutiner og tankemønstre om hvad som er muligt og ikke muligt.

Netop det, at man slipper det der tynger og spærrer for udsynet, er måske det vigtigste ved indvielsen.

Men ingen kan tvinge en. Jo, processen hjælper en, med alt hvad den indeholder af metoder, ikke mindst kriyaerne, lærerens erfaring og de medvirkendes indstilling. Man må altså selv være åben for mulighederne og bruge dem, og det lykkes de fleste med.

Grotowski

Lad mig komme med et eksempel fra en helt anden sammenhæng:

Da jeg var i tyverne, beskæftigede jeg mig med teater af forskellig slags.

Gennem pantomimen fik jeg et uhøjtideligt, robust og praktisk forhold til de klassiske yogastillinger (Hovedstand, Skulderstand, Plov osv.), sådan som de har været brugt af kunstnere i den kinesiske og indiske tradition.

Siden søgte jeg videre, både med det yogaen kunne give mig og indenfor teatret.

Mit møde med et par østeuropæiske teaterfolk lærte mig, hvordan et forløb kan bære en længere end det man forventer af sig selv. Det var polakken Jerzy Grotowski og hans assistent og dengang ledende skuespiller tjekken Ryszard Cieslak. (Se også bogen Towards a Poor Theater af Grotowski, Odin Teatrets Forlag, 1968, med forord af Peter Brook).

Grotowski og hans trup var blevet inviteret til Danmark af Studenterscenen, hvor jeg var aktiv, og af Odinteatret, som i dag er verdenskendt for sine helt specielle forestillinger og sin måde at træne skuespilleren på. Odinteatret blev grundlagt af italieneren Iugenio Barba, oprindeligt elev af Grotowski, og fik til huse i Holstebro i Danmark.

Træningen, som Grotowski og Cieslak udsatte os for, kunne typisk begynde med en blid opvarmning, hvor vi fulgte Cieslak og lavede alle øvelser og improvisationer i et forløb. Han begyndte med både statiske øvelser og dynamiske forløb, som vi let kunne efterligne. Det hele udviklede sig snart til stadig mere krævende bevægelser og kropslige udtryk.

Forløbet gik også op i tempo, så der var ikke tid til at tænke på egne begrænsninger. Enten fulgte man med og udførte mere og mere fantastiske øvelser, eller også hoppede man af. Ingen af deltagerne havde nogen mulighed for at hæmme forløbet for de andre, hverken ved at holde igen eller begynde at teoretisere!

De som lykkedes – og dermed mener jeg ikke bare at vi kunne følge Cieslak med de fysiske øvelser, hvoraf nogle var yogastillinger, men også i stærke konfrontationer med blottede følelser at stå ansigt til ansigt med ham – nåede i slutningen af forløbet frem til ægte, dybe og uhæmmede udtryk, og på det fysiske plan f.eks. til tigerspring – og her var ikke tale om folk som i forvejen var trænede som gymnaster eller akrobater, men om almindelige skuespillere, instruktører og andet teaterfolk.

Det at vi satte os ud over begrænsninger – uanset hvor langt den enkelte kunne følge Cieslak i forløbet – gav os alle en forløsende erfaring som jeg i hvertfald har haft glæde af senere. Mødet med Grotowski og Cieslak blev til en indvielse som viste mig at det kan lade sig gøre at sprænge rammer uanset om det er ens egne eller andres forestillinger som sætter dem.

Vi har gjort det fra tidernes morgen

I den dans, som indgår i naturfolkenes ritualer og indvielser, finder vi det samme mønster som hos Grotowski.

Også her varmer man op, først med langsomme rytmer og bevægelser – og siden når dansen et højdepunkt hvor man opnår en utrættelighed og alting går hurtigere og hurtigere.

Kroppen frigøres og overtager styringen så sindet må glemme alle ønsker om præstation og skønhed. Det er her at deltageren oplever den bevidsthedstilstand, som er nødvendig for at modtage indvielsen, og udvide den opfattelse af virkeligheden som vedkommende hidtil har haft.

„Vær rede, vær rede at skifte vej. Vi er vore handlinger. Livet lader dig vælge og forklare hvad som er hvad. Gå bort fra os Esu, forsvind din skælm. lyder sangen under dansen.
(Birgit Åkesson Källvattnets Mask, om dans i Afrika).

Esu forvirrer, er vore fejltagelser, men også den som gør at vi bliver bevidste og kan slippe dem.

Hos naturfolkene finder der en indvielse sted flere gange i løbet af livet, først i overgangen fra barn til voksen, så mellem ungdom og modenhed, og siden, midt i livet, og i slutningen, mod en stadig større viden. Hvert livsafsnit behøver sine introduktioner og frigørelse af gamle begrænsninger.

Processen i det tantriske ritual

Nuvel, yogaen og de forskellige tantriske ritualer, beskæftiger sig måske ikke med tigerspring, men formålet er det samme – at få mennesket til at være sig selv – bag al forstillelse og selvbedrag, bag alle komplekser som binder os til sygdom og lidelse.

„Vi fjerner det fra skuespilleren, som fastlåser ham, men vi lærer ham ikke at skabe – for eksempel hvordan man spiller Hamlet, hvad en tragisk gestus består i, hvordan man opfører en farce – for det er netop i dette ‚hvordan‛ at frøet til de banaliteter og klicheer plantes, som lader hånt om den skabende proces.
(Jerzy Grotowski, Towards a Poor Theatre)

I Tantra ‚lærer‛ du ikke at opføre dig ordentligt, som så mange ‚hellige‛ yogier (ja, undskyld ironien) kræver af sine tilhængere. Det må du selv tage ansvar for. Men du finder ind til din egen evne til at forme dit liv på en selvstændig og moden måde.

BoenKriya Yoga er nok den mest gennemgribende af alle de tantriske processer, men det er som med flere af de andre avancerede ritualer: Tilsyneladende er de ikke for alle og enhver, ligesom alle og enhver ikke skal undervise i det, kun dem som kan og vil leve op til betingelserne for Kriya Yoga diksha, for indvielsen i Kriya Yoga.

At slippe det der står i vejen

At opgive en involveret tilstand, er at dø – og blive genfødt, friere end før.

Når en dreng skulle indvies hos Aboriginierne i Australien skete det i en sikker forvisning om at han virkelig skulle dø og genfødes under ritualet. Hele ritualet er opbygget på en sådan måde at den endnu uindviede ikke forventer andet. Hele stammen (de allerede indviede) spiller med i dette skuespil, for at bevare illusionen eller spændingen og derved intensiteten i oplevelsen, som viser sig at være en utrolig effektiv måde at bibringes ny viden på.

Indvielse i forskellige livsafsnit kan også i al hemmelighed ske hos os. Det er som om livet selv hjælper med, pludselig står vi overfor muligheden at møde de udfordringer og få de oplevelser vi behøver, eller vi får mulighed for at møde den eller de personer som kan hjælpe os videre.

„Stop ikke når en smerte dukker op, men bliv ved til du har gennemlevet eller overvundet den. (Ramamurti Mishra)

At slippe en spænding eller en involveret tilstand er sommetider som at gå op ad en stejl bakke, man vil ikke og ønsker sig alle mulige andre steder hen. Når man så kommer over toppen, og det atter går ned ad bakke, undrer man sig: Var det det hele?

 

En foreløbig konklusion

En cyklus må fuldbyrdes, forløbet gennemleves og helheden opleves, de grundlæggende hæmninger som isolerer og skygger for horisonten slippes.

„I har nu gennemlevet det meste af et kursus. I er gået hele vejen. I har deltaget i renselsesprocesserne, I har trænet de fysiske øvelser, oplevet og lært hele cyklen af kriyaer i Kriya Yogaen, sammen med de forskellige andre meditationer og processer, og alt sammen har det udgjort en helhed, et samspil.

Denne helhed har givet jer en stabil virkning og en renselse, som ikke kun er fysisk. Når I kommer hjem med resultatet af denne renselse, og forhåbentlig med en indsigt, og ser det på baggrund af dagliglivet så vil I opleve en forskel i forhold til den tilstand I var i, inden I kom på kurset.

I fornemmer at det I nu har, både af virkninger og redskaber, er håndgribeligt og I ved også at I ikke har været her for at forvilde jer ind i uvirkelige tilstande eller drømme om fjerne idealer, ej heller har I været her for at lære at tilbede nogen. Nej, der har ikke været muligheder for den slags udflugter eller fejltagelser. Det har betingelserne, vejledningen og sammensætningen af aktiviteter, øvelser og meditationer sørget for. Vel at mærke fordi I selv var indstillede på det og aktivt har deltaget i det hele.

I har nu en forståelse for hvad en indvielse vil sige – og kan se, hvad det indebærer hvis man ikke får mulighed for at kunne gennemleve en komplet proces, men bliver stående på halvvejen. Det ville være som den troldmandens lærling der ikke selv er gået hele vejen eller som ikke formår at bibringe nogen anden den komplette erfaring. Uden at gå hele vejen i forløbet, er det ikke sikkert at vi ville have kunnet rive de illusioner, som fascinerer og involverer os, op med rode, og i så fald ville der stadig have været plads til fejltagelser.

I har nu den sikkerhed at I kan bruge dette bagefter – det er det som I er i gang med at opdage i disse sidste uger af kurset. Og uden denne indsigt, hvor ville overblikket og motivationen være blevet af – det ville da være let at blive involveret igen og miste den klarhed som I er ved at stabilisere…

Med alle de teknikker og vilkår som I har haft til rådighed her på kurset, og det, at I har fulgt de betingelser der bl.a. er knyttet til tavsheden, har gjort at I ikke har kunnet hypnotisere jer selv ind i noget andet. Hver for sig, er I forblevet det I er – jer selv – på en gang uafhængige og del af vor fælles virkelighed.

Når vi mister vore rødder og forbindelsen til traditionen, både i vor egen kultur og med hensyn til de metoder vi benytter os af, så famler vi i blinde. Vi bliver til forbrugere og opfindere. Vi tror at vi kan købe os til alting, nøjes med at “studere” det, af nysgerrighed og uden engagement. Vi forventer at få det byttet eller lavet om hvis vi ikke forstår det eller synes om det. Alt bliver forvrænget på den måde. Psyken og naturen bliver ødelagt. Det kan man ikke gøre med livet – og da slet ikke med dets dybere sider.

Processen i den komplette indvielsescyklus har beskyttet jer. Den har vist hvordan I, uanset hvilke ydre betingelser I måtte komme ud for i fremtiden, kan forblive i kontakt med jer selv og i balance. Sådan er det i alle indvielsesritualer overalt på kloden, i hvert fald hvor det drejer sig om ændrede bevidsthedstilstande, og det sker jo især hos naturfolkene og i den oprindelige Tantra-tradition.

Man bliver indviet for at kunne leve med en større viden og bevidsthed i det livstrin som følger.

(Fra en snak i slutningen af et tremåneders sadhana retreat på Håå Retreat Center).

Om Tat Sat

MadhuBaniTrisule

Denne artikel er den femte i serien om Kriya Yoga.

Andre tekster om Kriya Yoga finder du under Tremåneders Sadhana Retreatet og Kriya Yoga Retreatet, i beskrivelserne af retreaterne på Håå internationale Retreat Center; samt i følgende artikler om pilotstudier og forskning af Kriya Yoga: Kortlægning af hjernens aktivitet efter Kriya Yoga – og – Varige og dybdegående virkninger.


Billederne er fra Mithila, i det østlige Bihar i Indien, hvor især kvinderne dekorerer husvæggene. Billederne er dog ingen overfladisk pynt, men udspringer af folkekunstens stærke primitive kilde, hvor også, i gammel tid, de tantriske yantra har deres oprindelse. Under et kaldes denne kunst Madhubani efter en by i området. Tegningen, “tigerspringet,” har Sohan Qadri gjort til denne artikel. Fotografierne af Swami Satyananda i 1969 er taget af Swami Janakananda. Fotografierne fra 3-månederskurset 2007 er taget af Turiya. Aboriginal billedet fra Australien er gjort af Joanne Nangala.