Erfaring og viden

– om at uddanne lærere ved Skandinavisk Yoga og Meditationsskole

Første del – Fuldtids træning

Det som er planlagt er tradition.
Det som ikke er planlagt er fantasi.
Det som består af begge er ånd.
(gammelt Sufi ordsprog)

Yoga sirkel

Yogalæreruddannelsen er både en kreativ proces, en dynamisk træning, en læretid og frem for alt en måde at leve på. Det er en proces der er udadrettet mod det samfund vi hele tiden kommunikerer med, og dyb i forhold til de meditationer og metoder vi bruger og den måde vi lever på i de forskellige skoler og ashramer.

Vores yogalæreruddannelse omfatter mere end blot at mødes engang imellem i løbet af ugen og i bestemte weekender. Det er en fuldtidsuddannelse. Den er til for mennesker som oprigtigt søger en meningsfuld måde at leve og arbejde på, og som også vil hjælpe andre.

De livsbetingelser der er skabt omkring uddannelsen gør det muligt at opnå værdier som normalt er uopnåelige i samfundet: at vække og styrke glæden ved at være, og kæmpe mindre for at blive noget andet.

Uddannelsens og træningens mål er personlig vækst og åndelig indsigt, baseret på et grundigt kendskab til yoga og meditation. Det er en træning der står i kontrast til mediesamfundet, hvor menneskers sind fyldes med information mens manglen på personlig erfaring er katastrofal. Dette resulterer i angst, følelsesløshed og passivitet. Desværre lider mange former for uddannelse af netop denne mangel. Selv visse yogalærerkurser lægger vægt ved at proppe eleven med teoretisk og mytologisk viden, og indeholder ingen vejledning eller tilskyndelse til en individuel praksis, hvilket begrænser oplevelsen af yogaens og meditationens virkning.

Det tager fire år at blive selvstændig yogalærer ved vores skole, og to år mere hvis man også ønsker at undervise i meditation.

Uddannelsen ses som et spændende og rigt kapitel i ens liv, ikke noget man gør blot for at få et diplom. De som har fuldført læreruddannelsen kan få et diplom svarende til uddannelsens længde og art:

1) yoga;
2) yoga og meditation;
3) yogacharya (en åndelig vejleder og mester i yoga).

Diplomet indeholder både generel og personlig information såvel som en liste over hvad læreren er kvalificeret til at undervise i.

3-måneders internat kursus – et stærkt og solidt grundlag

Vores yogalæreruddannelse begynder med tremåneders sadhana retreatet på Håå Retreat Center. Der er ingen andre adgangskrav til dette internationale retreat end lysten til at deltage, gå på opdagelse og drage nytte af det som kurset indeholder.

Kurset er i sig selv mere omfattende og dybtgående end mange yogalærerkurser rundt omkring i verden. Alligevel er formålet med tremåneders sadhana kurset ikke at uddanne lærere, og det giver heller ikke kompetence til at undervise. Det er først og fremmest en proces for ens egen udvikling og indsigt. Uanset hvad man vil lave efter tremånedersretreatet, danner det man lærer her et enestående grundlag for ens Sadhana (ens personlige arbejde med yoga og meditation) i årene fremover.

De fleste af de mennesker som deltager i dette retreat kommer dog ikke med det formål at deltage i yogalæreruddannelsen bagefter.

Et yogalærerseminar i Håå handler, foruden klasserne i yogasalen, også om at løse praktiske opgaver sammen. Her bliver en kloakring lirket på plads, mens børnene kigger til i baggrunden.

Den formelle begyndelse

I slutningen af tremånedersretreatet finder en samtale sted mellem læreren og den elev som ønsker at gå ind i uddannelsen. Hvis denne samtale er tilfredsstillende for begge parter, forpligter eleven sig til at følge uddannelsen, og læreren til at acceptere og undervise eleven svarende til de vilkår der er skitseret i denne artikel.

Uddannelsen vil så finde sted i en af byskolerne og/eller på Håå Retreat Center.

Kan stillingen strammes mere op? Korrigering af skulderstand under et 14 dages retreat i Håå

Uddannelsen i hovedtræk

Året er opdelt i 3 undervisningssæsoner som hver består af ca. fire måneder.

Om sommeren er skolerne i byerne åbne det meste af tiden, men lærerne og aspiranterne bruger også tid på Håå Retreat Center, ligesom de løser personlige opgaver. I Håå deltager de enten i et kursus eller hjælper til med at køre kurserne og deltager i relevante yogalærerklasser.

Resten af året (september-december og januar-april) bibringer yogalærerklasserne teoretisk såvel som praktisk indsigt i yoga.

Moduler

Emnerne for en del af klasserne er grupperet i moduler. Ét større og flere mindre moduler gennemgås mellem september og april. Alle moduler behandles i løbet af fire år.

Der er ikke nok at være en dygtig yogalærer. Der er mere at lære når man skal drive en yogaskole, f.eks. lave layout og arbejde med websider på en computer.

De fire hovedmoduler er:

1.  Hatha Yoga renselsesprocesser, inklusive Tratak (en koncentrationsteknik). Asana, de fysiske yogastillinger og deres virkning på krop, sind og psyke. Yoga-terapi som omfatter både yogiernes traditionelle viden om og aktuel videnskabelig forskning på hvordan yoga kan bruges som helbredelsesmetode.

2.  Renselse af energistrømme og vækning og brug af den psykiske energi, omfattende Pranayama (åndedrætsøvelser); Mudra og Bandha (holdninger og låse); Prana Vidya (‘kendskabet til energien’ – en helbredelsesmetode). Fysiske og psykosomatiske gavnlige virkninger af Pranayama. At skabe ligevægt i kommunikationen mellem de to hjernehalvdele m.m.

3.  Yogisk afspænding i teori og praksis, hovedsageligt baseret på Savasana (at ligge dødstille), på de forskellige strukturer og variationer af Yoga Nidra (yogisk dybdeafspænding); og på metoder til at mestre påvirkninger (Pratyahara), hvilket sker gennem oplevelse, accept og det at komme tingene i møde, såvel som gennem afspænding og meditationsteknikker.

4.  Koncentration, Dharana; Tratak (indre og ydre) og visualisering (se del 2: Et modul); an Nada Yoga

Andre emner som dækkes indenfor de samme fire år i forbindelse med hovedemnerne er:

  • Yogaens grundbegreber;
  • Tantra, holdning og praksis;
  • Oprindelige eller klassiske tekster;
  • Sange og danse fra forskellige dele af verden, med vægt på Kirtan (sang af Mantra);
  • Videnskabelig forskning på yoga og meditation (forskning foretaget på skolen, samt rapporter om undersøgelser foretaget andre steder);
  • Grundlæggende anatomi og fysiologi;
  • Yoga for gravide;
    m.m. …

Meditation:
Det meste af undervisningen i meditation finder sted på yogalærerseminarerne og kurserne på Håå Retreat Center (se nedenfor), på Antar Mauna-kurser på de større skoler, ved Satsang med Swami Janakananda, såvel som ved personlig vejledning og praksis.

Emner i uddannelsen

Listen indeholder navne på de fleste emner, metoder, discipliner eller grupper af sådanne, som aspiranten vil stifte bekendtskab med i løbet af uddannelsen, både i praksis og teori.

Abstrakt meditation
Afspænding
Ajapa Japa
Antar Mauna (Indre Stilhed)
Asana
Bandha
Bhakti Yoga
Brahmacharya
Chakra
Chakra Arohan/Awarohan
Chaya Upasana
Chidakasha Dharana
Chit-Agni Kriya
De-automatisering
Dharana og Dhyana; sthula, jyotir, sukshma, swarupa
Drømme
Foredrag
Hatha Yoga Shatkarma (renselsesprocesser)
Ikke-meditation
Japa Yoga
Jnana Yoga
Karma Yoga
Kirtan
Kommunikation
Konfrontation
Kriya Yoga
Kropsbevidsthed
Kumbhaka
Kundalini Yoga
Laya Yoga
Maithuna, det tantriske seksuelle ritual (i teori)
Mantra
Mauna
Medicinsk forskning på yoga og meditation:
– Andres rapporter
– Det vi selv deltager i
Mudra
Mysticisme
Nadi
Nada Yoga
OM – meditativ sang
Opmærksomhed
Prana
Prana Vidya
Pranayama
Pratyahara
Psykisk symbol
Raja Yoga
Sadhana
Samadhi
Sankalpa
Satsang
Shamanisme sammenlignet med yoga og Tantra
Skrifter om yoga og Tantra
Spejlmeditation
Spontan meditation
Sufi-dans
Swara Yoga
Tantra
Tratak; Antar, Bahir, Tattwa
Vairagya
Vishuddhi Shuddhi
Visualisering
Viveka
Yantra
Yoga i forskellige (fortidige) kulturer
Yoga Nidra; og til sammenligning med Yoga Nidra også emner som: Klinisk hypnose; Autogen træning; Progressiv afspænding; o.s.v.
Yoga-terapi
Yogaens grundbegreber
Åndedrætsbevidsthed

Klasser

Yogalæreraspiranten deltager i tre yogalærerklasser om ugen. Hver klasse varer ca. to timer. Emnerne er:

1.Yogaens pædagogik og praksis. Her underviser læreraspiranten de andre yogalærere og modtager konstruktiv feedback. Han eller hun lærer de forskellige yogaprogrammers struktur at kende, og hvordan man underviser elever på forskellige trin, indholdet af hver klasse, samt hvordan man går frem uge for uge og fra sæson til sæson.

2. Ugen der gik… Ved at stille spørgsmål, og gennem rapporter fra undervisningen i skolens almindelige klasser, får aspiranten hele tiden den nødvendige vejledning efterhånden som uddannelsen skrider frem (se også nedenfor, det første år).

3. Hver af de førnævnte fire moduler præsenteres ved hjælp af:
a. Kildemateriale i form af tekster
b. Videnskabelige rapporter
c. Praktiske klasser i de metoder der hører til emnerne i det aktuelle modul
d. Individuel praksis og oplevelse af de metoder der bruges i forbindelse med modulet

Hver uge deltager man tillige i fællesmeditationer; og man er med som elev eller undervisningsassistent i nogle af de almindelige yoga- og/eller meditationsklasser der undervises af skolens mere erfarne lærere.

Hver sæson holder Swami Janakananda satsang i de forskellige ashrammer – og underviser Antar Mauna-kurser (se også Harmoni mellem opleveren og det oplevede), som aspiranten deltager i.

Karma Yoga

En væsentlig og uundværlig del af uddannelsen og træningen er Karma Yoga. Den omfatter samarbejde og kommunikation med de andre yogalærere om driften af yogaskolen, med alle de opgaver det indebærer, såsom at skrive, arbejde med computere, lave lay-out, trykke og uddele brochurer, butikspasning og kommunikation med elever, administration, planlægning af kurser, madlavning, rengøring, bogholderi, passe og træne vores heste, landbrug og havearbejde, skovarbejde, bygningsarbejde, at passe elevernes børn under klasserne på de kurser hvor eleverne bor på skolen, rådgivning og – selvfølgelig – undervisning.

Karma Yoga træner din opmærksomhed og forøger din energi. Intellektuelt er det nemt at vide hvad man skal gøre og hvordan man skal klare en situation eller en opgave, men hvad sker der i praksis? Er du i stand til at bryde med gamle vaner og begrænsende påvirkninger? Det finder du ud af ved at hengive dig til Karma Yoga.

Holdningen i Karma Yoga er afgørende for en yogalærer. Man gør det der er nødvendigt og man lærer at ikke være egocentreret. Der skal ikke være noget skjult motiv med at undervise i yoga. Jeg forventer at eleverne siger farvel når de går, men jeg forventer ikke at de takker mig. Dette betyder ikke at der er en mangel på kommunikation…

Ashrammen danner et godt grundlag for at udføre Karma Yoga i praksis. (Mira – leder af skolen i Stockholm)

I yogalæreruddannelsen arbejder vi i praksis med evner der er en forudsætning for god ledelse: Overblik ved at tage sig af forskellige opgaver, intuition gennem personlig praksis, træning i kommunikation og et bevidst forhold til ansvar. Træningen i forbindelse med Karma Yoga er ikke planlagt på forhånd, men udvikler sig som et personligt kursus i overensstemmelse med evner og kvalifikationer – på samme måde som en sund organisations dynamik. Faktisk oplever jeg at uddannelsen berører en essens bag det hele, som går dybere end teori om sundt lederskab og kommunikationsanalyse. Det er den spontane evne til at være til stede og handle i en given situation uden at have bagtanker. Paradoksalt nok er denne holdning ikke i overensstemmelse med et samfund bygget på konkurrence – en leder uden nogen grund… (Uri – yogalærer under uddannelse)

Yogalærerseminarer

Skolen samarbejder løbende med læger og forskere omkring videnskabelige undersøgelser af yoga og meditation. Her måles en af lærerne på universitetsklinikken i Køln. EEG, vejrtrækningen, blodtrykket m.m., data registreres i en computer for senere udvurdering.

En grundlæggende del af uddannelsen er fire årlige yogalærerseminarer på Håå Retreat Center: to uger i maj, to uger i august/september, en weekend i oktober og to og en halv uge i december.

Disse seminarer vejledes af Swami Janakananda sammen med de erfarne lærere fra skolens forskellige afdelinger.

Elevgruppen ved skolen består af såvel skandinaver som andre nationaliteter. Derfor tales der lige så meget engelsk som ‘skandinavisk’.

Udover brugen af yogaøvelser, meditation og satsang, har hvert seminar et hovedemne eller tema, omkring hvilket klasserne og diskussionerne drejer sig.

Seminarerne er ret intensive og tjener til at styrke de enkelte læreres meditation og indsigt – de fungerer tillige som en ‘renselsesproces’ ved hver sæsons slutning. De tillader lærerne på en mere gennemgribende måde at give slip på påvirkninger og spændinger som er samlet op gennem sæsonens travle arbejde med at undervise på de forskellige skoler – og igen og igen at lade op, genfinde balancen og midtpunktet i sig selv og således se det arbejde vi udfører lidt fra oven – med perspektiv. Her er kun lidt af det vi beskæftiger os med rent ‘teoretisk’.

Under disse seminarer lægges der vægt på den enkeltes brug af yoga og meditation. Dagen begynder med Kriya Yoga i yogarummet (hvilket også er tilfældet i hverdagen på skolerne), og efterfølges af en eller to yogaklasser i løbet af dagen. Om aftenen, udover samtaler og diskussioner, er der fællesmeditationer og engang imellem Kirtan (musik og dans).

Lærerne og læreraspiranterne fra alle ashrammerne mødes og udveksler erfaringer. Derudover samordnes uddannelsen for hver sæson mellem skolens forskellige afdelinger. Vi arbejder også sammen om forskellige praktiske opgaver, f.eks. produktionen af websiden, og det at vedligeholde retreatcentret.

Folk kommer og går, og nogle af de uafhængige lærere, som har afsluttet deres formelle uddannelse, bliver ved at vende tilbage til yogalærerseminarerne i Håå.

Gæstelærere

Fra tid til anden er læger og forskere indenfor psykologi blevet inviteret som gæstelærere i yogalæreruddannelsen, for det meste på vore yogalærerseminarer. Der er blevet afholdt kurser med Roop Verma i den form for Nada Yoga som indiske musikere lærer og bruger. Af andre kurser kan nævnes et om de tantriske Yantra med den indiske tantriske maler Sohan Qadri; Sufi-dans; afrikansk trommemusik og dans. Vi har haft et kursus i time management, konfliktløsning og kommunikation med Robyn Taylor, en højt kvalificeret lærer fra Australien; besøg af en talepædagog og en neuropsykolog; og en læge fra Australien med yogaterapi som speciale …

Ajit Mookerjee, som har udgivet flere bøger om Tantrisk kunst, og Jabrane Sebnat, marokkansk sufimester, er nogle af de gæstelærere som yogalærergruppen har mødt i årernes løb.

Fire år:

Forud for det første år går deltagelsen i Tremånedersretreatet i Håå, fra januar til april. Efter kurset bliver aspiranterne boende i Håå, hjælper til på sommerkurserne og deltager eventuelt i nogle yogalærerklasser under sommeren. I september begynder de ugentlige yogalærerklasser og aspiranterne tager del i det daglige arbejde samtidig med at de får træning.

Sadhana: Ens egen selvstændige yoga- og meditationspraksis er del af hvert års daglige rutine sålænge uddannelsen varer.

Undervisningserfaring: Man begynder med at undervise en eller to begynderklasser i løbet af dette år under vejledning af en erfaren lærer.

Det andet år. Den individuelle praksis fortsættes, fordybes og stabiliseres yderligere. Yogalærerklasserne fortsættes. Yogalærereleven begynder at undervise flere klasser og påtager sig mere ansvar i de forskellige Karma Yoga-opgaver. Hvis aspiranten er flyttet til en af skolens andre afdelinger hjælper hun/han til i Håå om sommeren og deltager også som elev på et af 14-dages kurserne der.

Det tredie år. Nu har aspiranten fået erfaring og påtager sig mere ansvar for driften af skolen, i administrationen og planlægningen, i uddannelsen og i undervisningen og vejledningen af andre.

Det fjerde år. Aspiranterne begynder at forberede sig til at undervise i meditation. Efter det fjerde år får de flere og flere muligheder for at undervise i meditation.

Selvfølgelig varierer uddannelsen efter individuelle behov og ønsker, motivation og evner. En yogalæreruddannelse alene er dog ingen garanti, det afhænger af individet – eller sagt med Swami Satyanandas ord Yoga frigør dig ikke, det gør du selv.

Yogashow med Swami Janakananda og yogalærerne i Olympia Hall, London 1979. Billedet nedenfor t.v. er fra samme show, mens billedet t.h. er fra en undervisningssituation samme sted.

Internationale begivenheder

Fra tid til anden, første gang ved den Internationale Kongres i Monghyr i 1973, rejser grupper af lærere ud og deltager i internationale yogakongresser arrangeret af The International Yoga Fellowship Movement. I 1977 arrangerede skolen selv en sådan kongres: Yoga, Meditation 77 med Paramhansa Satyananda som protektor. En gruppe af lærere besøgte Paramhansa Satyananda i Deoghar i 1994 og en anden gruppe deltog i en kongres som afholdtes i Bogota i 1995, for blot at nævne nogle.

Grupper af lærere og aspiranter har også deltaget i adskillige festivaler, såsom Krop, Sind og Ånd i London, New York, København, Oslo, Stockholm og andre byer.

 

Ashram – en måde at leve på

Nogle få af os lærere har modtaget en swami-indvielse i årenes løb. Nogle har fået nye navne. Dette er baseret på en personlig beslutning og er ikke et krav for at være en del af ashrammen eller uddannelsen. Det liv vi fører er derimod ligeså inderligt og konsekvent som en sannyasins, i hverdagen har vi mulighed for at opleve glæde og kreativitet i en balance mellem et indre liv støttet af meditation, og et liv i samfundet som aktive lærere. Det der tæller er en meningsfuld livsstil og den måde hvorpå vi udforsker vore evner (Sadhana).

Mange af os er blevet trænet af og har haft værdifuld kommunikation med Swami Janakananda i mere end 12 år. Vi ses nu mere som lærere og vejledere end som elever og vi driver de forskellige skoler i samarbejde med hinanden. Andre har, efter mange år i skolen, skabt uafhængige skoler eller underviser på egen hånd.

Der er også mennesker som bor og er med i ashrammen som ikke vil være yogalærere, men som ønsker at vie en periode af deres liv til Sadhana, hvor de kan arbejde med yoga og meditation i de bedst mulige omgivelser.

Mange af lærernes oprindelige motiv for at komme til skolen var faktisk at bo et sted hvor Sadhana var en del af dagligdagen. Lidt efter lidt begyndte de så at se nytten af og meningen med at undervise andre i yoga.

Økonomi

Se om omkostningerne for uddannelsen i introduktionen til Yogalæreruddannelsen.

Årsagen til at omkostningerne er lave er at man lever et integreret liv i ashrammen. Med større udgifter ville man sandsynligvis være nødt til at have forpligtelser andre steder, og ikke have tid tilovers, og det ville være umuligt at modtage en omfattende træning og uddannelse.

Personlig vækst kan ikke måles i penge eller tid. På den anden side gør tid og motivation det muligt at opnå solid og konsekvent vejledning i overensstemmelse med en yoga som er levende og tidløs.

25_satyananda

Paramhansa Satyananda på Kongressen “Yoga, Meditation ’77” i Stockholm

Perspektivet

Uddannelsen har egentlig tre formål:

  • at lærerne, når de har færdiggjort deres uddannelse, kan arbejde selvstændigt og sammen med andre, og bruge den rige tantriske traditions viden og erfaring og videregive den til andre.
  • at de er blevet så rodfæstede at de kan udføre deres arbejde uden at blive overvældet af frygt, tvivl eller manglende mod som man ofte møder i samfundet, og som vi ser begrænse den måde mange yogalærere underviser på rundt omkring i verden.

Og sidst men ikke mindst,

  • at lærerne gennem uddannelsen, træningen og deres Sadhana har fået både redskaber og et perspektiv på livet som muliggør at det åndelige og det verdslige, det indre og det ydre, kan opgå i en naturlig og harmonisk enhed – et godt grundlag for et liv fuldt af inspiration og mening.

>>> Anden del – et modul