Jeg står på hovedet for mit helbred

Chris har ikke haft én sygedag i 36 år

 


chris11-headstandFor nogen gælder devisen, at hvad du ikke har i hovedet, må du have i benene. Den gælder bare ikke for Hundesteds Chris Sylvest. Han er formentlig Danmarks bedste 92-årige til at stå på hovedet. Og Chris gør det ikke for at prale af sine gymnastiske evner. Men for at holde sig rask!

I midten af 50‘erne emigrerede jeg, min kone og to sønner til USA. Min rige søster havde skaffet os husly og arbejde i Californien. Og det gik sådan set meget godt. Men i 1958 blev jeg angrebet af et eller andet i mit hoved. Jeg ved stadig ikke hvad det var. Men det var utroligt ubehageligt. Min hjerne blev angrebet, og jeg fik det dårligere og dårligere. Jeg var faktisk ved at dø. Vi anede ikke, vores levende råd. Men så skete der det, som jeg har valgt at kalde et mirakel.

Vi var i USA i 14 år. Og i den periode så vi hverken danske aviser eller ugeblade. Men midt under min sygdom i 1958 dumpede et gammelt nummer af Familie Journalen ned i vores skød. Jeg aner stadig ikke, hvor det kom fra. Og inde i bladet var der en artikel om en urmager fra Aalborg, som havde kureret en voldsom migræne ved at stå på hovedet 10 minutter hver dag. Den opskrift købte jeg på stedet. Og halvanden måned senere var jeg helt kureret. Og siden har jeg stået på hovedet 10 minutter hver morgen og jeg har ikke haft en sygedag i 36 år. Jamen er det ikke bare utroligt.

Chris Sylvest gestikulerer med hele sin spinkle krop, alt imens han fortæller om sin helbredelse og sit lange lange liv.

 

Sund som en 25-årig

For nogle måneder siden blev jeg undersøgt på alle leder og kanter af to læger – helt uafhængigt af hinanden. Og de nåede begge frem til samme konklusion: „Deres krop fungerer fuldstændig normalt for en mand på 25 år!“

Min egen læge udtrykte det sådan efter at have undersøgt mig:
– I morgen starter jeg med at stå på hovedet i 10 minutter. Og det vil jeg fortsætte med livet ud.

Jeg ved ikke, hvad det er der sker. Men det har selvfølgelig noget at gøre med at der kommer masser af blod og ilt til hjernen.

Chris Sylvest blev alene for 14 år siden, da hans hustru gennem et langt og smukt liv døde:

– Mine to sønner, som begge har været bosiddende i USA i mange år, inviterede mig til at bo hos dem. Så jeg solgte vores store hus her i Hundested og rejste over there. Men det var ikke lykken. Jeg blev opfattet som en gammel mand af mine omgivelser. De ville hele tiden have, at jeg skulle sidde ned og slappe af med et slumretæppe om benene. Så efter 14 måneder rejste jeg hjem til Hundested igen. Kun med to kufferter som bagage. Alt det andet lod jeg blive hos mine sønner og deres familier.

Chris Sylvest er født på en stor gård ved Frederikssund i 1902 under ret så dramatiske omstændigheder.

Jeg skulle slet ikke have været her. Min mavemunding ville ikke åbne sig, og lægen gav mig otte dages levetid. Men min mor ville det anderledes. Hun hældte noget kærnemælk i mig, og så blev jeg rask. Som voksen tjente jeg mit brød som handelsmand i frugt og grønsager. Jeg havde en engros-virksomhed, som leverede de nævnte varer til kaserner og hospitaler. Og det levede vi af til vi emigrerede i 1954.

chris12-closeup

Og det var åbenbart, at mit liv skulle slutte i 1958. Men heldigvis dumpede Familie Journalen ned i vores skød, med opskriften på et langt og sundt liv. Så uanset om det hagler eller solen skinner, om det er jul eller påske, så starter jeg dagen med at stå på hovedet. Forhåbentlig i mange år endnu, fortæller Hundesteds Chris Sylvest.

 

(Fra Familie Journalen nr. 6 1995. Tak for tilladelsen til at trykke artiklen. Foto: © Karl Ravn)