Man kan ikke hive i græs for at få det til at gro

men jorden gødes, når børn og unge laver yoga


Ovennævnte udtalelse lød ved en konference jeg deltog i, november 94 i Paris. Konferencens titel var Opfind morgendagens uddannelse. Yogalærere, pædagoger, skolelærere, psykologer, forskere m.fl. præsenterede deres visioner og erfaringer med en mere menneskeegnet uddannelse for børn og unge. Der var 300 deltagere fra 14 lande.

Foredragene spændte vidt, fra meget teoretiske, f.eks. var der en halv times udredning af hvad stilhed er, analyseret fra alle vinkler og præsenteret af en meget larmende foredragsholder, og til helt konkrete erfaringer med brug af yoga, afspændings- og meditationsmetoder i klasseværelserne. Mens jeg sad der i konferencesalen, faldt en historie mig ind: To døre, den ene stod der «Himlen» på, den anden «Foredrag om Himlen». I gulvet hen mod den dør som ledte til foredraget om Himlen var der slidt en dyb fure, mens gulvet foran døren til Himlen var næsten ubrugt.

Men – teoretisk eller praktisk – så var det gennemgående tema et ønske om at få indført nogle metoder og idéer der muliggør at lære, at forstå, at forholde sig til undervisning ud fra en selv, med lyst, energi og glæde. At drivkraften ikke blot er, at et vist pensum skal læres, og at læreren forventer et bestemt svar, at børnene ikke bare proppes med viden som de lærer udenad. En af foredragsholderne refererede til en undersøgelse lavet i det franske uddannelsessystem som viste at 95% af eleverne følte sig stressede af skolen.

Konferencens organisatorer, R.Y.E. (Research on Yoga in Education), skriver i en præsentationsfolder: «Man beder lærerne gennemgå et mere og mere overlæsset pensum, men man gør ingenting for at udvikle hukommelsen. Man siger til børnene: ‘Så hør dog efter!’, men lærer dem ikke at koncentrere sig.»

Foredragsholder Jacques de Coulon, yogalærer og rektor på et gymnasium i Schweiz:

«Der bør være forskellige niveauer indenfor uddannelse. Hvis man sammenligner et menneske med en diligence, så er selve vognen den fysiske krop. Hestene er følelserne og kusken intellektet. Det er selvfølgelig vigtigt at der er et tæt samarbejde mellem kusk og heste. I diligencen er der en rejsende, og han/hun er det spirituelle niveau, og her har vi at gøre med livets mening, for den rejsende kender målet med rejsen, han ved hvor han vil hen. Du kan have en kusk som virkelig kan kontrollere og dirigere hestene, men hvis han ikke ved hvor den rejsende vil hen, kører han bare rundt i ring. Uddannelsen bør udvikle alle disse niveauer og fremme forbindelsen mellem dem. Yoga skaber forbindelse mellem det fysiske plan, følelser, intellekt og det åndelige.

I skolesystemet i Schweiz hvor jeg arbejder, hører 90% af disciplinerne hjemme på det intellektuelle plan.»

En af konferencens workshopledere, Paula Gatti, var fra Montevideo i Uruguay, hvor hun er den ene af to ansatte yogalærere på en skole med 200 elever. Ved skoledagens begyndelse laver hele skolen 10 minutters afspænding eller meditation, og det samme sker om eftermiddagen når skoledagen slutter – alle 200 elever på præcist samme tidspunkter. Alle klasser har to yogalektioner om ugen i et rum som kun bruges til yoga. Samtlige klasser starter med nogle minutters stilhed. Enten sidder eleverne bare helt stille med lukkede øjne eller – de mindre børn – tegner i stilhed. Ifølge Paula oplever lærerne hos eleverne en langt større motivation og arbejdsglæde og en større oplevelse af socialt fællesskab – sammenlignet med almindelige skoler. Workshoppens titel var «En lykkelig skole i Montevideo».

R.Y.E. er oprindeligt en fransk organisation, startet og ledet af Micheline Flak (Swami Yogabhakti) som er elev af Swami Satyananda. R.Y.E. har afdelinger i mange større byer i Frankrig samt i 5 andre lande, og har til formål at udbrede anvendelsen af yoga i skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Én af R.Y.E.’s aktiviteter er at varetage en uddannelse af lærere, så de bliver i stand til at anvende forskellige fysiske øvelser, åndedrætsøvelser og afspændingsteknikker i deres undervisning. Metoderne er tilpasset så eleverne enten sidder på eller står bag stolene. En forudsætning for at kunne deltage i uddannelsen er at man selv regelmæssigt praktiserer yoga.

Ved Skandinavisk Yoga og Meditationsskole har vi ofte kontakt med folkeskoler og gymnasier rundt omkring i landet. Vi får besøg af klasser og tager ud på skoler og laver introduktion med både teori og praksis, hvor eleverne ikke bliver siddende på stolene, men laver et helt yogaprogram, en afspænding og en meditation.

Nogle klasser vælger også at tage 3 lektioner i 3 på hinanden følgende dage, og får på den måde en mere tydelig oplevelse af hvordan de igennem yoga bl.a. bliver i stand til at rette deres energi mod det der betyder noget for dem, og samtidig bliver de bedre til at koncentrere sig.

At en skolelærer, midt i en time ved hjælp af nogle enkle øvelser, igen kan skabe opmærksomhed og interesse hos eleverne er værdifuldt. Det største udbytte af at lave yoga i skolen mener vi dog at man kan få ved at kombinere ovennævnte øvelser med egentlige yogaklasser nogle gange om ugen, undervist af en yogalærer med en grundig uddannelse bag sig.

Det er meget inspirerende og forfriskende at undervise grupper af børn eller unge, fordi de har en naturlig nysgerrighed og lyst til at udforske hvad der sker når man laver yoga. Og spørgsmålene de stiller er meget ærlige og direkte. Studerer man børn kan man se, at de fra fødslen har en utrolig evne til – og nogle gange fra det ene sekund til det andet – at skifte bevidsthedstilstand. Et barn kan have fuld fart på indtil det med ét bliver optaget af noget og glemmer alt omkring sig. Hvem har f.eks. ikke oplevet et barn der stirrer på én, f.eks. i en bus. Et blik der bare hviler på én, uafbrudt, uden at miste koncentrationen et eneste sekund, mens man selv har nået at kigge væk de første mange gange. Man oplever ofte at børn går til yogaen på en meget umiddelbar måde, som om det er noget de allerede kender.

Afspændingen Yoga Nidra er altid meget populær, også på vores almindelige yogahold for børn. Ca. 20 minutter ligger de helt stille med lukkede øjne og lytter; Yoga Nidra er en afspænding, hvor man hverken bliver bedt om at slappe af eller skal forestille sig, at man er afspændt, den afspændte tilstand udløses ved hjælp af teknikken. I slutningen af Yoga Nidra skal man se forskellige billeder, og det er noget børn både holder af og bare gør uden videre. I nogle skoler har man taget CDen med Yoga Nidra til sig helt og holdent. Den bruges regelmæssigt i klassen som en metode til virkelig at holde en pause og «viske den mentale tavle ren», til at give eleverne mulighed for og tid til at fordøje al den information og de indtryk de får.

Yoga er metoder til at vende tilbage til sig selv, midt i det liv man lever, så man igen kan opleve, handle – og lære.