På bølgelængde med sig selv

Beretninger om lyden i os – og om hvordan vi kan bruge den

„En morgen da jeg gik i 3. klasse var jeg meget søvnig. Regnelæreren havde alt for meget tryk på, og ligesom de andre børn havde jeg ikke særlig meget lyst til at følge med. Jeg stoppede fingrene i ørerne, og til min forbavselse kunne jeg høre lyde. Det lød som klokkekimen, og jeg undrede mig over, hvor de mon kom fra. Jeg tog fingrene ud men hørte ingen klokker i klasselokalet, kun regnelærerens ensformige stemme. Jeg stoppede fingrene i ørerne igen, og begyndte at lytte til denne klokkekimen. Jeg lagde mærke til, at lydene ændrede sig, og at en højfrekvent lyd efterhånden blev tydeligere. Lyden var ikke ubehagelig, og den blev stadig tydeligere og lysere.

Efter et stykke tid tog jeg igen fingrene ud af ørerne, og forundredes over, at jeg nu helt uden besvær kunne lytte til og følge med i hvad læreren gennemgik. Jeg følte mig klar og kvik helt i modsætning til mine klassekammerater, der sad og hang over bøgerne.” (Ananda Murti)

 

„Min mor kom fra et kristent miljø i Sønderjylland, men selv om hun som voksen ikke var kristen, brugte hun nogle gange udtryk som havde rod i kristen mystik.

Hun arbejdede dagligt i sin urtehave og når hun kom ind sent om eftermiddagen med grøntsager til aftensmaden ville hun sige, `Uhmmm – der er så dejlig udenfor, det er så englene synger…’

Jeg kan huske at jeg som 10-årig næsten hver dag gik og fiskede nede ved åen i skumringen. På det tidspunkt kunne der være en åndeløs stilhed lige før lyset forsvandt. I dette samvær med naturen hørte jeg høje toner over mig, som fine lyse stemmer – men når jeg så op i aftenhimlen, var der ingen engle. For mig var lyden der bare når jeg legede allerbedst.” (Omkarananda)

 

„En kvinde som deltog i et længere kursus (i Østrig) blev meget begejstret over Nada Yoga for hun havde hørt den skønneste musik under Nada Yoga-meditationen – det overgik simpelthen alt hvad hun havde hørt tidligere. Hun ville gerne have skrevet det ned, men som en drøm toner bort efter nogen tid tonede musikken også bort…

En anden kvinde kom hen til mig efter en klasse på et weekendkursus (for fortsættere – november 96 i Hannover) og sagde at hun var blevet forstyrret af den musik der blev spillet et eller andet sted i huset under Nada Yoga-meditationen. Det var dejlig musik hun havde hørt – spansk guitarmusik – men det havde været så påtrængende at hun ikke kunne høre nogen andre lyde. Jeg forsikrede hende om at der ikke var blev spillet musik i nærheden under meditationen – og i øvrigt havde hun jo haft fingrene i ørerne.”
(Hamsananda)

„En formiddag lå jeg på ryggen og praktiserede Yoga Nidra, efter et kort program af yogastillinger og åndedrætsøvelser. Pludseligt oplevede jeg en meget behagelig klassisk musik med bl.a. strygere, fløjter og harpe. Musikken var mindst lige så virkelig som en rigtig koncert. Måske var det afspændingen der gjorde at jeg nød musikken uden at undre mig over hvorfra den kom. Men da det gik op for mig at musikken var en del af min meditation, blev jeg så overrasket at musikken forsvandt.” (Omkarananda)

Tinnitus, Nada Yoga og Hopi Ørelys

„Lizzie har tinnitus [susen for ørerne] . Hun fik det efter et uheld, hvor hun slog hovedet kraftigt. Hun har dog altid været følsom overfor lyde. Hendes tinnitus lyder i bedste fald som susen i en skov, men kan også lyde som en dieselmotor og andre brumme-lyde. Da lydene er der konstant, bevirker det, at hun altid har hovedpine. Ved brug af ørelys oplever hun en lettelse. Hovedpinen går væk, og selv om lydene er der i svagere grad, generer de ikke. Virkningen varer i et par dage.

Jeg lærte Lizzie Nada Yoga. Hun fortæller, at hun tit lytter til tinnitus-lydene uden at putte fingrene i ørerne. Lydene transformeres og bliver lysere og finere, og dermed ikke generende. Hun fortæller, at når lydene således kommer højere op bliver hun helt afspændt i kroppen.

For Lizzie er Nada Yoga lyden væsentlig anderledes end tinnitus-lyden.” (Ananda Murti)

Musikere bruger Nada Yoga som et kreativt værktøj – bevidst eller ubevidst

Det er ikke noget nyt at opleve musik i sindet. Flere klassiske komponister og moderne musikere har beskrevet hvordan de har oplevet musikken i en afspændt tilstand, hvorefter de har kunnet skrive det ned på et nodeark.

„Tidligere brugte jeg næsten al min tid på at spille musik. Jeg havde en intens øvepraksis hvor jeg tit var i gang i flere timer i træk, og der fik jeg brug for en effektiv måde at holde korte pauser på – for at ‚viske tavlen ren‛, hvile ørene og genfinde spontanitet og koncentration.

Jeg fandt ud af, at Nada Yogaen var noget af det bedste, jeg kunne bruge. Når jeg nåede til et punkt i min øvning hvor det passede ind, og når jeg havde brug for det, så rullede jeg en hård lille ,pølse’ af hvad jeg nu havde for hånden – en sweatshirt, jakke, halstørklæde eller lignende – og satte mig på gulvet ovenpå den i Nada Yoga stillingen… (se billedet på denne side og Nada Yoga her).

Efter at have spillet musik i længere tid, var Nada-lyden altid kraftig og let at høre. En høj klar tone, som regel, som jeg lyttede intenst til indtil en finere tone bagved blev hørbar. Så ,hoppede’ jeg over til den og lyttede videre.

Jeg fortsatte til det punkt hvor jeg ikke længere blev afbrudt af tanker, tilstande eller følelser. Det punkt hvor jeg glemte alt andet og bare hørte lyden. Så stoppede jeg. Det hele havde kun taget få minutter, og måske havde jeg kun været ét med Nada-lyden en brøkdel af et sekund. Men det var nok.

Jeg følte mig klar i hovedet, koncentreret og afspændt på samme tid og min hørelse var igen åben og skarp. Og når jeg fortsatte med at spille, så var det igen musik jeg spillede og ikke tom teknik.

Musikken var ikke længere et arbejde, men en leg.” (Turiya)