På vej mod en større bevidsthed

– omkring en tekst af Swami Satyananda: Yogiens Kronologi


Visdommen lærer os at man bedre kan møde det åndelige, hvis man ingen forventninger har – at det er langt at foretrække, at opleve det som virkelig sker frem for de forestillinger vi med vores begrænsede bevidsthed er i stand til at danne os på forhånd.

Scope – Udsynet, og det som begrænser – Issens lys

Det er i et sådant lys at emnet i denne artikel skal ses. I den avancerede yoga søger vi at holde bevidstheden åben og udvide den. Det sker i forhold til den tilstand vi befinder os i, når vi identificerer os med sindets tilvante og udenadlærte meninger og forventninger.

At leve med en større bevidsthed kræver en krop som ikke ligger under for forskellige tilstande. Det samme gælder det forhold man har til sit sind – man må være forberedt og trænet i at kunne opleve sit sind som en tilskuer, så man ikke så let bliver revet med af alle de ting det bliver optaget af.

Det kommer ikke uden videre.

Alligevel kan det ske, at et menneske spontant får en oplevelse af en større bevidsthed, af en utilsløret tilstede­værelse, ja, man mangler ord for denne ualmindelige stærke oplevelse af væren, af nu. Årsagerne kan være mange, f.eks. et chok, en stor sorg, en pludselig ændring af ens livsbetingelser…

Hvis man ikke er forberedt og pludselig oplever sig selv som nøgen – hvis tilstanden er så stærk, at det er umuligt at lyve for sig selv, umuligt at dække sig bag roller, masker og bortforklaringer – så er det naturligvis overvældende og kan fremkalde angst hos nogle mennesker. Andre derimod oplever en sådan pludselig ændring af bevidstheden som stærkt positiv, også selvom de er uforberedte. Ofte efterlader oplevelsen et savn, når den igen er forbi.

Almindelig yoga og meditation giver et godt grundlag for at møde en sådan oplevelse på en frugtbar måde. Uanset om den er ønsket eller ej, klarer man den bedre, når man har erfaring med yoga. Ligeså kan mennesker, der har været ude for uønskede tilstande, have nytte af yoga.

Lærer- og elevsamarbejdet

Den tantriske yogatradition indeholder imidlertid også metoder og måder at bruge yogaen som har til formål at åbne bevidstheden og at holde den åben på en uundgåelig og harmonisk måde. De egentlige yogier (hvis modstykke sjældent findes blandt vesterlandske yogalærere eller blandt lederne af moderne bevægelser i Indien) har netop den udvidede bevidsthed som et mål på vejen.

Ingen bliver overtalt til at blive yogi i den oprindelige tradition som bygger på Matsyendras og Gorakhnaths lærdomme. Man forsøger snarere at overtale eventuelle aspiranter til at opgive at blive yogier, eller man skræmmer dem bort. Det er op til den enkelte at vise vilje, konsekvens og mod. Når aspiranten begynder sin forberedelse, sker det uden angst for at højne bevidstheden eller hæve energiniveauet. Her er selvfølgelig ikke tale om den forholdsvis lille og kortvarige energiforøgelse som man kan opnå for eksempel efter en almindelig kropstræning.

Samarbejdet med den lærer fra hvem aspiranten modtager hemmelighederne i den levende tradition, foregår på en både kunstnerisk, systematisk videnskabelig og helt naturlig dagligdags måde. Træningen forløber gradvist og præcist, både i dagligdagen, ved indlæringen af metoderne og ved indvielsen i højere tilstande. Alt spiller ind, livsbetingelserne, diæten og elevens evne til at se sig selv i øjnene.

Læreren må også kunne vejlede eleven bort fra det narcissistiske og selvoptagede, så eleven ikke tager fejl af det og oplevelsen af og identifikationen med sig selv som bevidsthed, altså som den der oplever, og ikke det som opleves.

Intet kunne være mere forkert end at betragte indlæringen eller brugen af yogametoderne som mekanisk’ eller automatisk, som megen ‘fitnessyoga’ udøves.

Stillinger, åndedrætsøvelser og meditationer kan naturligvis beskrives og betragtes udefra – man kan vide noget om det. Men under indlæringen af f.eks. de forskellige kriya i Kriya Yoga følger en oplevelse og en tilstand der er så grundlæggende fri som kun den der selv har søgt Kriya Yogaen og virkelig brugt den kender til.

Normalt forestiller man sig telepati som overføring af tanker og følelser. Under indlæringen, i forholdet mellem lærer og elev, er der imidlertid tale om en kanalisering af energien, så spændinger, hæmninger og blokeringer kan slippes og strømme videre, eller brændes’ så snart de opstår.

Indlæringsprocessen er først og fremmest noget der opleves. På den måde opnås indsigt. Bagom denne proces foregår imidlertid en endnu dybere rensning af energiens strømme, end den som påbegyndtes med de almindelige yoga- og åndedrætsøvelser.

Nu får eleven hjælp med at harmonisere og kanalisere energien yderligere – og – vejledning i både at kunne konfrontere og slippe de oplevelser der vil komme i løbet af renselsesprocessen. Det gælder ikke kun eventuelle ubehagelige oplevelser, men også de som fascinerer en.

Du behøver ikke at gardere dig bag et forbehold eller glemme dig selv i en reaktion. Reaktioner er noget som de fleste oplever når de går på opdagelse i sig selv, men her hjælper vejledningen, så man hurtigt kommer ud af dem igen.

Der findes forskellige meditations­metoder i Tantra-traditionen. Jeg taler her om rigtige’ meditationer og ikke om det som nogle i dag gerne vil kalde meditation, men som i stedet for at virke befriende, manipulerer med positive og negative værdier, eller spiller på dine forventninger og forestillinger og skaber fantasier på det grundlag. Det samme gælder for øvrigt det som visse vejledere’ i dag kalder Tantra sex. Det har ikke meget at gøre med den bevidsthedsudvidelse og energiforøgelse som er formålet med de oprindelige tantriske ritualer.

„Uvidenhed“ og forestillinger

Både indenfor åndeligheden og videnskaben – ja også i yogaen, når den optræder som en bevægelse eller er tilknyttet en religion – stræber man ofte efter at give et færdigt billede af verden, af livet. Men at forklare alt gennem beskrivelser og mytologier, holder det mon angsten borte? Det giver i hvert fald ikke nogen førstehåndsoplevelse eller direkte erfaring af virkeligheden. Det lærer os ikke at se tingene på ny eller at åbne bevidstheden, så vi oplever på en dybere måde.

Indenfor videnskaben er alt ikke kun erkendelse og nye opdagelser. Jeg vil f.eks. sætte spørgsmålstegn ved størrelsen på den tidsramme man opererer med i beskrivelsen af menneskets historie. I øjeblikket sker der hele tiden nye opdagelser som langsomt men sikkert daterer menneskets bosætninger og højkulturer på de forskellige kontinenter langt tidligere end historiebøgernes eller leksikonernes oplysninger. Den ide at alle vi nu­levende mennesker har vor stammoder og -fader i Afrika for ca. 200.000 år siden, tror jeg ikke vil kunne holde mange årtier til. Vi vil efterhånden indse at tidsperspektivet for vor historie eller forhistorie er meget større end hvad man hævder i dag.

Indtil denne opfattelse ændres definitivt er holdningen: Det er videnskabeligt bevist! Ja, så ved vi det. Vi behøver altså ikke at diskutere det yderligere. Desværre grunder bevisførelsen i videnskaben sig mange gange på, at man udelukker de fund der ikke passer ind i den teori som man er i gang med at formulere.

Da „Ismanden“ eller „Ötzi“ blev fundet i Alperne for nogle år siden, ærgrede en professor i München sig over, at man nu måtte ændre dateringen af bronzealderen og lægge den tidligere. Jamen, han burde da være blevet glad for, at der blev rokket en lille smule ved verdensbilledet, så man igen kunne se lidt friskere på tingene.

Med hensyn til den medicinske forskning kan vi ikke klage over dens interesse for yoga og meditation.

Jeg ved imidlertid, at virksomme medicinske metoder bliver direkte modarbejdet med disinformation og med utilstrækkeligt udførte undersøgelser. Et eksempel er EDTA behandlingen af hjertesygdomme og åreforkalkning. Med mit kendskab til mange tilfælde af bedring, for ikke at sige direkte helbredelse, er jeg overbevist om, at EDTA er mere effektiv end de fleste andre mediciner på markedet – og stort set uden bivirkninger. Der er da også fuld gang i behandlingerne i de fleste lande. Så hvorfor modarbejdes den? Jo, hvordan ville det gå for aktionærerne i de store pillefabrikker, hvis det kom i brug på de større sygehuse og ikke kun på privatklinikkerne? EDTA-stoffet som renser kroppen for tungmetaller og nedbryder forkalkningen er nemlig så alment tilgængeligt at man ikke kan tage patent på det!

Det er en skam at det ikke er mere kendt hvor effektivt dette stof er. Det kunne redde livet for mange, forhindre amputationer og by-pass operationer og spare sygehusvæsenet for millioner.

Problemet med sandheden er at den ikke kan fastlægges en gang for alle. Hvis både forskeren og den åndeligt søgende virkelig vil opnå erkendelse og indsigt, så må de først og fremmest kunne stille sig uvidende – lade sig overraske. Men det er jo farligt, det rører ved det etablerede, det trygge, det allerede fastlagte. Det rører ved verdensbilledet eller den måde man opfatter sig selv på.

Hvem af præsterne eller videnskabsmændene vover i Galileos samtid at se ind i hans kikkert? Ingen. De ved jo allerede at Jorden er verdens centrum og at planeterne og Solen og alt andet kredser omkring Jorden.

Hvorfor blev Sokrates i slutningen af sit liv udnævnt til statens fjende? Fordi han på Athens torv lærte ungdommen om uvidenhed, om at undre sig, og ikke om at forsvare færdige forklaringer. Han sagde også: Kend dig selv’.

En krise som den både Sokrates og Galileo tilsyneladende afstedkom i deres samtid kan man sammenligne med den man kan løbe ind i, når man møder sig selv. Det man møder, når man lærer sig selv at kende, er ikke værre end de forestillinger man ellers har om sig selv, tværtimod. Der er ikke megen ubevidst angst tilbage, når du først har gennemlevet mødet med dig selv.

Opmærksomhedstræning

For at kunne holde bevidstheden åben kræves en opøvelse i opmærksomhed. I meditationen lærer du at finde ind til, og vænne dig til, din egentlige identitet – dig selv som den oplevende bevidst­hed. I meditationen drejer det sig om dig som oplever, og ikke om det du oplever, hverken i det indre eller i det ydre.

Ligeledes må man have et kendskab til hvordan man hæver energiniveauet i krop og sind – for på den måde at ændre tilstanden og slippe de hæm­ninger der binder krop og sind.

Evnen til at opleve og evnen til at forstærke sin psykiske energi er to principper som supplerer hinanden. Når bevidstheden og energien går op i en sådan enhed, kan vi tale om en højnet bevidsthed.

Den ene evne kan vi, kort fortalt, træne med de 7 trin i meditationen Indre Stilhed, Antar Mauna, den anden med Kriya Yoga metoderne. Men der er andre ting som spiller ind og må tages i betragtning.

Begrebet udvikling er en af de største og mest destruktive illusioner et menneske og en kultur kan leve på. Den som „stræber“ på den åndelige vej synes alt for ofte at ville et andet sted hen end der hvor ved­kom­mende befinder sig.

Som om indsigten er at finde andre steder end der du er.

Det som er her er også andre steder.
Det som ikke er her er ingensteds.
(Vishvasara Tantra)

Sommetider bruges begrebet udvikling på en misvisende måde om cykliske forløb. For mennesket kan man i åndelig forstand tale om en „puppetilstand“ og en „sommerfugletilstand“ eller om en modning, men det har ikke med „tilvækst“ eller „udvikling“ at gøre.

Som vejleder og træner for beboerne i en ashram må jeg beskæftige mig både med de indre og de ydre ting – og de synes at hænge sammen. Hvis man ikke kan finde det man søger i det indre, kan man sikkert heller ikke finde de ting, man har brug for i det ydre. Og omvendt, lever man her og nu i det ydre, er der store chancer for at man også er i overensstemmelse med sig selv i det indre.

Et eksempel er en ung aspirant som har fået en Karma Yoga-opgave, f.eks. at reparere noget på et af husene. Huset ligger et par kilometer fra hovedbygningerne. Pludselig ser jeg vedkommende, på en cykel eller med en traktor, køre af sted i fuld fart for at hente et værktøj eller nogle materialer på skolen. Når jeg har stoppet vedkommende og spurgt om disse ting ikke var tilgængelige på stedet, får jeg straks det svar at det er de vist ikke. Få er de gange hvor vi ved fælles hjælp ikke straks har fundet det vi skulle bruge, der hvor vi allerede var.

Der er forskellige grader af udvidet bevidsthed. Det begynder med en tilstedeværelse og følsomhed der er så stærk at den ikke skal skelnes fra intuitionen. Man ser det man behøver at se.

Det viser sig uden videre i det daglige praktiske liv: Den elev der ikke laver øvelsen ordentligt er den man ser direkte. En fejl i administrationen dukker op for øjnene af en, uden at man har søgt efter den.

Og i det indre: Når man et øjeblik reagerer eller forsøger at skjule en følelse eller tanke for sig selv. Når man er på vej til at lade sig overvælde eller glemme sig selv…

Det modsatte er at være ubevidst, uopmærksom og ufølsom for andres behov, og at ligge under for påvirkninger, hæmninger og sine egne og andres luner.

Man ved, hvor man kan give slip – og hvor det gælder om at holde ud. Omkring en falder tingene på plads af sig selv.

En udvidet bevidsthed

(Uddrag fra en samtaleaften om bl.a. en tekst af Swami Satyananda, mellem de mennesker som lever og arbejder på Håå Retreat Center, nogle er yoga­lærere med en lang fuldtids yogalærer­uddannelse bag sig, andre er kommet til for nylig, en er student fra Indien som er på kursuscentret på et etårigt stipendium. Den måde som man bor, lever og arbejder på samtidig med at man laver yoga og mediterer i fællesskab og alene, og hvor en del uddanner sig til yogalærere, er hvad man kan kalde et åndeligt værksted’, en såkaldt ashram.)

Swami Janakananda: „Hvorfor lever mennesker i en ashram?
Hvorfor lever I i en ashram?“

En af aspiranterne: „Fordi det er interessant!“

„Interessant! Ja, det kan man vist godt sige!“

„Fin træning!“

„Fin træning til hvad? Fin – er den virkelig fin’? Nu må I være ærlige!“

„Nej ikke fin’ – Jeg vil sige god’. Du oplever hvad der er godt for dig“.

„OK. Men hvorfor yoga? Er der nogen der kan sige mig det – hvad er yoga?“

En anden aspirant: „Nogen sagde til mig forleden at sindets indhold er temmelig sammenfiltret – og så laver du yoga og meditation og det retter trådene ud.“

En tredje: „OK det retter trådene ud… Men kan alle gøre det? Hvad med dem som klynger sig til deres intellekt og deres såkaldte intelligens? Kan alle og enhver åbne sig for en sådan oplevelse?

„Hvad var det Woody Allen sagde: Intellektuelle kan være fuldstændig brilliante, uden at have den fjerneste anelse om hvad der foregår.‛“

Seeren

„Hvad snakker vi om?“

„At arbejde med sig selv og andre.“

„Ja, men hvad er det egentlig? Der må være en motivation for at leve i en ashram. Er der andre som vil fortælle mig hvad yoga er?“

„Jeg ser det som en hjælp til at lære sig selv at kende, og på én gang at lære at betragte sin personlighed og sit liv, og at blive ét med det.“

„Det siges stærkt i et af de gamle skrifter: At se på øjenbrynscentret er ikke yoga. Yoga er udelukkende at blive ét med seeren – intet andet.’ Det er det du siger – lær at iagttage’– kan du lære det?“

„Jeg er blevet bedre til det.“

„Ja – det vokser. Man lærer det gennem træning, ikke sandt!“

„En ashram må være et sted hvor din årvågenhed hele tiden holdes igang – ellers bør man ikke kalde det en ashram.“

Kundalini

„Kan man ikke opnå dette – eller forsøge – udenfor en ashram?“

„Det er naturligvis et spørgsmål. Jeg har flere elever som bruger avanceret yoga derhjemme som en støtte i deres daglige ellers deres skabende arbejde.

Men lad mig bruge kundalinioplevelsen som et eksempel. I sin bog: Kundalini – Psychosis or Transcendence? skriver doktor Lee Sannella, at en ashram synes at være stedet hvor man skal være, hvis man vil have det fulde udbytte af ‘kundalini som en indre terapi.’ Hun baserer dette udsagn på adskillige eksempler, såkaldte case stories’. Folk er for eksempel blevet helbredt for manio-depression (bipolar), når de er gået gennem en kundalini oplevelse. Dette skete under kyndig vejledning, under livsbetingelserne i Swami Muktanandas ashram i South Fallsburg i New York State i USA. Swami Muktananda var blandt dem som forstår at kanalisere og harmonisere energien.

Lee Sannella sætter også spørgsmålstegn ved om det er muligt at håndtere sådanne oplevelser udenfor en ashram, når de kommer uventet. Når du ikke er forberedt gennem yoga og er alene, eller i hænderne på et samfund som ikke har nogen viden eller forståelse for hvad det drejer sig om.

Lad os se på vort emne fra en anden synsvinkel. Når du lever alene så bliver du ikke holdt til af en ashramrutine. Du bliver ikke inspireret til at forblive vågen, og det kan være svært at holde en disciplin.

Det at gennemføre en regelmæssig yogapraksis på en sådan måde at du hele tiden er i kontakt med dig selv og kan opretholde en udvidet bevidsthedstilstand, kan i høj grad understøttes af livet i en ashram.

Når man sidder med det alene, er det svært at give slip på ønsketænkning eller andre illusioner. Der er ingen hjælp til at gennemskue dem med det samme, når man mangler ‘spejlet’ og forståelsen i ashrammilieuet. Desværre er det ikke alle ashrammer der besidder det mod, det håndelag og den viden som kræves.

Uden for ashrammen kan de omstændigheder og holdninger der dominerer i samfundet som sådan, gøre at du glemmer både visdom og praksis.

Yogaens grundlæggende virkninger

Lad os vende tilbage til spørgsmålet: Hvad er yoga?“

„For mig – jeg mener – jeg føler mig bedre tilpas når jeg laver yoga. Når jeg ikke gør det, kan jeg let havne i en forholdsvis sløv tilstand. Så laver jeg yoga igen og kommer ud af den.“

„Så hvad vil du sige at du oplever? Hvad er det du opnår?“

„En slags klarhed, energi og endog lykke! Når jeg oplever det i mig selv, vil jeg dele det med andre. Det er sommetider frustrerende, da nogle mennesker slet ikke befinder sig der hvor man kan kommunikere dette.“

„Ja, det kan godt være. Men når du sidder som lærer på en aftenskole, og selvom nogle af de tilstedeværende måske ikke er der hvor dine idealer vil have, at de skal være – eller det tror du i hvert fald – betyder det i virkeligheden noget? Når de går hjem fra klassen har de det meget bedre.

Er det ikke tilstrækkeligt? Du kan ikke forvente at alle skal gå den vej som du går.

Imidlertid bør du have evnen til at holde døren åben, og være tilstede for den som ønsker at du skal lære dem hvordan de går videre. Så din undervisning må indeholde denne mulighed.

En højere bevidsthedstilstand

Desværre er der nogle yogalærere og andre åndelige’ lærere som påstår alle mulige ting, men som ikke selv kender til den højnede bevidsthedstilstand. Det er nemlig ikke noget du kan regne ud i dit sind. Ej heller vil du kunne opnå det ved at læse bøger.

Den dag, du oplever at du bryder igennem til en større bevidsthed, kan du meget vel være rystet i lang tid bagefter. Det var jeg i det mindste. Når jeg for eksempel kørte gennem Københavns gader i 60’erne og jeg så folk stå og vente på en bus eller gå på gaden, så sagde jeg til mig selv: Hvor befinder disse mennesker sig?’ Jeg blev skræmt. For mig så de ud til at være intetsteds – det jeg mener er, at jeg mærkede ubevidsthed – og det skræmte mig!

Selv disse ideer viste sig til dels at bygge på illusioner. Jeg måtte lære at gennemskue sådanne forestillinger. Bare fordi at jeg oplevede stærkere – betød det ikke, at jeg dermed vidste hvor andre mennesker befandt sig. Det var sandsynligvis derfor jeg sagde til mig selv: En større bevidsthed er ikke hvad jeg tager til min lærers ashram efter, men jeg må lære at bygge bro til den normale bevidsthedstilstand.’ Min bevidsthed var så stor at jeg følte at jeg hvert øjeblik kunne blive væk i den kollektive bevidsthed, og glemme alt om min individuelle lille tråd som jeg også holdt fast i.

Jeg havde selvfølgelig endnu ikke fået nogen træning i det at være en seer.

At leve i en ashram kan være del af arbejdet mod selvvirkeliggørelsen. Det vil sige hvis du bruger stedet og betingelserne, og ønsker at modtage den vejledning og hjælp som du kan få.“

Du må kunne give slip

„Det man kalder åndelig opvågnen, eller selvvirkeliggørelse – kan det gøres trinvist?“

„Da jeg var yngre, forventede jeg at det ville komme pludseligt som et mirakel – og til en vis grad var det på den måde for mig. Det vil sige, at en del af det skete pludseligt, men alligevel, så let var det heller ikke. Arbejdet var der og måtte gøres gradvist. Med hjælp af de tantriske meditationer og ashramtræningen lærte jeg at stabilisere det hele.

Swami Satyananda lærte mig dette. Heldigvis var han ikke blot en lærd person. Jo han var lærd, det er der ingen tvivl om, men han baserede ikke sin træning på lærdom. Han prøvede ikke på at give mig nogen form for intel­lektuel information – han brugte ikke bøger, foredrag o. lign. Naturligvis har jeg læst bøger, men han lærte mig at regne med mine egne erfaringer. Han sagde: Hvorfor læse når du er sammen med dem som skriver bøgerne? Med andre ord, lad os kommunikere direkte mens vi alligevel er sammen.

Så jeg tog en beslutning: OK, jeg er her – jeg hengiver mig; lige meget hvilke opgaver han giver mig, så vil jeg gå på med krum hals.’

Der var dem som ikke turde at give sig hen og bare være der. De satte spørgs­mål ved alt muligt – måden folk opførte sig på, de roller de spillede, maden som blev serveret, at strømmen gik så ofte, og hver gang vandforsyningen svigtede… De kunne naturligvis rejse når de ville. Men de behøvede en undskyldning til at skrive deres egen historie om, inde i hovedet. De kunne ikke se i øjnene, at de var ude af stand til at gennemføre deres oprindelige beslutning. Det er utroligt så mange bortforklaringer folk bruger på at undgå, at der bliver pillet ved deres vaner, og at de bliver rørt ved. Men livet rører ved dig, det kan du ikke undgå – indtil den dag hvor du begynder at regne med dig selv. Indtil da, er det så andres skyld det der sker i dit liv?

Det vi her har snakket om, er en indledning til det jeg egentlig vil sige…

En dag gav Swami Satyananda mig følgende lille artikel at skrive rent på maskine.

Han kaldte den Yogiens Kronologi. Den er i det følgende skrevet med kursiv.

Yogiens kronologi

‚Ved at praktisere yoga opnår man ikke uden videre selvvirkeliggørelse, det har det ikke til formål.‛

Det siger sig selv: Oplevelsen af sandheden er ikke noget, du kæmper for at opnå ved hjælp af en øvelse. Således at de som laver flest øvelser når der først. Så enkelt er det ikke.

‚Oplevelsen af sandheden, eller hvad du nu vil kalde det, er ikke et resultat, som man skal opnå, det er en tilstand af væren. Det som du ønsker at opnå gennem yoga findes allerede i dig, i den samme renhed som du vil virkeliggøre det, efter at du har fjernet en slags avidya (uvidenhed). Ærlig talt så er alle de forskellige øvelser kun en hjælp til at udvikle den individuelle bevidsthed til en sådan intensitet og højde – naturligvis på en langsom og gradvis måde – at den som bruger disse øvelser næsten bliver til en seer af sig selv. Ikke blot en seer af sig selv, som en eller anden svævende forestilling, men en seer af alt hvad han gør, ser, føler, tænker, osv. Derfor bør denne bevidsthed ikke udvikles hos mennesker som ikke har opnået et vist kendskab til sig selv.‛

Hvorfor ikke? Jeg snakkede om det på Julekurset – det var Yogeswar som spurgte mig om det psykiske symbol. Det psykiske symbol viser sig når du er nået til en tilstand hvor du har opgivet anstrengelsen helt og holdent – det er en slags tilbagemelding, men på et dybere plan end f.eks. biofeedback.

Når du i biofeedback har elektroderne på hjerneskallen og høretelefonerne på ørerne, så hører du en lyd. Først når hjernen slapper af forsvinder lyden. Første gang sker det ved et tilfælde, men efterhånden lærer du at få lyden til at forsvinde og holde hjernen lidt afspændt.

Det psykiske symbol bevirker noget lignende, men på en mere omfattende og dybere måde. Når du i din meditation opgiver kontrollen, dine forestillinger og din viljesanstrengelse – når du bliver modtagelig og oplevende – på det tidspunkt dukker det psykiske symbol op.

Når du er så ambitiøs i meditationen, at du sidder og stræber, så dukker det aldrig op der. Når du derimod giver slip og hengiver dig, så viser det sig. Det kan også dukke op i andre sammenhænge, hvor du vover at slippe den stræbende og kritiske indstilling et øjeblik, for bare at opleve og modtage. Det er på denne måde at man kan sammenligne det med biofeedback. Det psykiske symbol viser dig at ‘nu er du der’. Det holder dig også vågen i områder som normalt er ‘ubevidste’.

Dette er imidlertid kun første fase i brugen af det psykiske symbol. Anden fase opstår, når du fastholder symbolet i dit sind i længere tid ad gangen. Når du går ud over den periode, hvor du oplever symbolet som afslutningen på din meditation. Hvis du forbliver i kontakt med symbolet i lang tid, så er næste fase en udvidelse af bevidstheden.

Det som I først lærte om det psykiske symbol, som det niende trin i Ajapa Japa meditationen, det angav slutningen af meditationen, og en samling af bevidstheden.

I den videregående yoga betyder symbolet følgende: Nu begynder udvidelsen af bevidstheden – hvis du fortsætter i et længere stykke tid – ud over sindets sædvanlige grænser.

At se sig selv

Det psykiske symbol fortæller dig bl.a. at hvis du fortsætter så vil du kunne læse’ eller se’ din personlighed som den er. Ikke blot de ideer du har om dig selv, alle de fine ting som retfærdiggør dine handlinger og tanker – som jeg er åh så god’ – eller de komplekser og neuroser som du går og ynker dig over. Du vil ikke blot opleve ting som du allerede kender. Der er mere at lære at kende og blive bevidst om end som så.

Lad mig komme med et eksempel: Forleden dag hørte jeg nogen sige at det ville være fint hvis kriminelle også havde kriminelle sind eller snarere et kriminelt billede af dem selv. Men det har de ikke. De har alle disse illusioner om, hvor fine de er, hvor charmerende de er, hvor gode de er (f.eks. korrupte politikere) og hvor retfærdige deres handlinger er – samtidig med at deres handlinger er kriminelle. Derfor er der intet håb for dem.

Det er ligesådan med nogle alkoholikere. De siger: Nej, alkohol er ikke noget problem for mig. Og det bliver de ved med at sige! Lige til den dag hvor de i fuldskab kører nogen over på gaden og dræber dem. Den eneste måde man kan komme i gang med en kur for disse mennesker er, hvis de indser at de har et problem, at de hidtil har løjet for sig selv. Så kan kuren begynde.

Tænk hvis den kriminelle, den korrupte politiker kunne gøre det samme – have kriminelle tanker om sig selv, så ville de vide, at de var kriminelle. Deres handlinger er kriminelle. De udsætter andre for en kriminel opførsel som bringer smerte og lidelse. De behandler andre og taler om andre på en kriminel måde. Men i deres eget hoved, i de forestillinger de har om sig selv, er alting ret og godt, og passer ind i det billede de har af deres virkelighed.

Enhver der lider af det som kaldes avidya (uvidenhed), ser ikke sig selv som han/hun er. Dermed siger jeg ikke at deres personligheder nødvendigvis er onde.

Selvindsigten bevirker ikke, at du indser du er et dårligt menneske, tværtimod – men alligevel står du overfor en stærk overraskelse. Pludselig ser du dig selv som nøgen! Der står du, uden alle de pæne manerer og smil, rollespillet, stoltheden… Ja, måske indser du at du af bare vane udnytter andre. Vil I have eksempler? Mænd som udnytter kvinder, og omvendt. Mænd som udnytter andre mænd, for penge, følelser, position eller hvad ved jeg.

En dag så står du nøgen overfor alt dette og ved ikke rigtig, hvad du skal stille op. Samtidig indser du, at det langt fra er alle mennesker som har haft en sådan indsigt. Det tilsyneladende ubevidste som du oplever omkring dig skræmmer dig, og du indser at du behøver vejledning.

Jeg fortæller nu om min egen erfaring. Du indser at du virkelig er ansvarlig og en skaber af din egen fremtid.

„Men hvordan når du dertil? Det er svært at være ærlig overfor dig selv…“

„Du kan ikke gøre det med dit intellekt alene. Du må kastes ud i en tilstand af større følsomhed og større evne til at opleve – ud i en oplevelse af en udvidet bevidsthed. Og som Swami Satyananda siger i begyndelsen af den tekst som jeg læser fra her: gradvist og langsomt.

Hvis vi skal opfylde det krav som Swami Satyananda stiller her, så må vi træne sindet. Det gøres bl.a. med de forskellige yogametoder. Det gøres gennem meditationen og det gøres med det psykiske symbol. Naturligvis med en personlig vejledning.

Gennem det psykiske symbol sker det, hvis du fastholder det længere end normalt, når det er dukket op i slutningen af meditationen. Forhåbentligt er der ingen omkring dig som vil forstyrre dig. Du skal ikke gøre det i al evighed, men bare, skal vi sige, uafbrudt en halv time længere.

Nøgenheden

I løbet af denne proces begynder du gradvist at indse hvem du egentlig er – og når du er forankret i dette, så ser du også hvordan din personlighed er, at den består af en bunke programmer. Indtil man får denne oplevelse, er der ingen der rigtig ved, at det forholder sig sådan, jo, i teorien måske, men de har ikke mødt det i sig selv. De vil helst for­blive i den forvildelse, at det jeg tænker, de meninger og de vaner, den smag og de interesser jeg har, at det er ‘mig’.

Din personlighed består af en samling værdier som nogle har påvirket dig til at have. Eller som dit dygtige intellekt har samlet op fra bøger du har læst. Ideer du ønsker at følge, eller roller som du spiller for dig selv og andre. Det er ikke nøgenhed.

En stor del af disse programmer er helt sikkert fine og nødvendige, det er det vi kalder kultur. Det skulle dog gerne være sådan at vi kunne benytte dem bevidst og ændre dem hvis det er formålstjenligt – og ikke at vi ligger under for dem som slaver af sindet.

bevidsthed i denne forstand er en slags nøgenhed. Og når Swamiji taler om bevidsthed, om opmærksomhed, så taler han om dette. Teksten blev skrevet dengang jeg boede hos Swamiji. De af os som var der dengang forstod hinanden. Vi kom med mere eller mindre udvidede bevidstheder. Jeg mener dem som dengang levede fast i ashrammen – der var naturligvis mange som bare passerede gennem den – men vi som levede der var ikke en stor gruppe.

Vi vidste hvad han snakkede om, når han talte om en udvidet bevidsthed. Og han vidste, at vi vidste.

‚Det som du ønsker at opnå gennem yoga er allerede i dig, i den samme rene form som du vil indse det, efter at en slags avidya [uvidenhed] er blevet fjernet.‛

Uvidenhedens slør

Denne slags avidya er alle de ting som vi er blevet fortalt der hvor vi kommer fra, de påvirkninger vi udsættes for i det milieu, i de omgivelser vi er vokset op i. Det er derfor man oprindeligt, i den tradition som jeg er blevet indviet i, ikke tog hjem til sin familie, til sine gamle venner, til der hvor det foregår’, i 12 år. – Lige meget hvor svage eller usynlige forestillingerne er i milieuet, så vil de fastholde dig i en sindstilstand, hvor du ser dig selv som den illusion, der gør det umuligt at gennemskue uvidenheden.“

„Ja, jeg kan huske, hvordan det var lige efter jeg kom hjem fra at have levet i et kloster i Thailand. Min mor hentede mig i lufthavnen. Det var et chok. Jeg havde trænet min bevidsthed i over et år. Og så står jeg der – det forekom mig som om hun sov.“

„Jeg havde en lignende oplevelse med mine forældre: Jeg havde været på besøg hos dem. Det første år jeg var her, havde jeg valgt kun at besøge dem en enkelt gang – og det var selvfølgelig helt fint. I de senere år har jeg besøgt dem meget oftere. Men sidste år kom min far for at besøge mig her – og jeg indså at jeg var i en helt anden tilstand, end når jeg normalt var sammen med ham.“

„Ja så. Det må vel have overrasket ham også? Eller så han det ikke? Han så måske bare det billede han normalt har af dig?“

„Jeg kunne slet ikke se ham. Jeg så bare en tåge hele ugen. Det fik mig til at indse noget. Det fik mig også til at holde mere af børnene i familien.“

„Ja, hvis du virkelig ser det – og hvis du, som jeg gjorde, kommer ud af den indledende forskrækkelse, og begynder at leve med en udvidet bevidsthed – så elsker du dine medmennesker. Ikke som børn, du skal ikke være overbærende. Respektér dem og hold af dem, hvor de end befinder sig – som du ville gøre overfor dig selv, hvor du end befinder dig.

Sommetider har jeg siddet herude og med en udvidet bevidsthed arbejdet med andre mennesker, i de ret så vilde 70’ere for eksempel. Og så tog jeg ind til byen og snakkede med den ældre mand som ejede den lokale tømmerhandel; han er gået på pension for længe siden. Jeg stod bare der og snakkede med ham, mens vi trak nogle lister ud af reolen som jeg skulle bruge i skolen. I løbet af de få minutter det varede indså jeg: Hør sig mig engang, hvor arrogant kan jeg egentlig være! Denne mand er så vis. Hvem tror jeg egentlig jeg er, bare fordi jeg underviser i yoga? Jeg ved ikke om han er ‘realiseret’, men han er i hvert fald vis. Han har min respekt.“

„Sommetider er det som om at man ved det hele og de andre ingenting – og til andre tider, så…“

„Ja! Til andre tider er det lige omvendt. Som om alle har indsigten om selvet.“

„Ja. Men det er løgn. Det der sker er måske at du ser bagom deres illusioner, du ser måske essensen af deres væsen – men det er langt fra sikkert at personen som du ser er i kontakt med sin egen væsenskerne.

Nogle mennesker påstår at alt er yoga; jeg har selv skrevet det i min bog: Der er ikke noget der hedder yoga, liv hed­der det’. Men det afhænger af hvorfra du ser det. Det er ikke sandt i alle sam­men­hænge. Naturligvis ikke – man må kunne se hvad der er hvad. Ellers gør man yoga en bjørnetjeneste.

Hvis du vil hjælpe nogen siger du: Nu skal jeg vise dig hvad du kan gøre ved dit problem. Det her er yoga. Lav det og du vil få det bedre.’ Noget i den retning. Det er alt, hvad du kan gøre for de fleste mennesker, og det er hvad vi gør, ikke sandt?

Men der er nogle mennesker som går længere end det, de har opnået en indsigt. Når de har sluppet nogle af de grovere spændinger og hæmninger, ser de tingene i et nyt lys. De vil have en videregående vejledning. Og her gælder det om ikke at spise dem af med noget de kan sidde og drømme om, det er der nok der gør.

Andre mennesker behøver også at blive bekræftet i deres oplevelser. En kvinde i Småland havde en oplevelse den allerførste gang hun deltog i en klasse. Bagefter kom hun meget forsigtigt og spurgte: Er det OK hvis jeg går ud af kroppen under afspændingen? Læreren måtte så bekræfte oplevelsen for hende: Andre mennesker ligger der og forsøger at få en sådan oplevelse i årevis, uden at opnå det. Og hun forstod at værdsætte denne oplevelse.“

Oplevelse og „oplevelser“

„Jamen, kan alt for mange oplevelser ikke distrahere folk fra det væsentlige?“

„Jo desværre. Det er her at man har brug for sin intelligens, ikke for at argumentere, eller for at bedømme for eller imod – men for at nå frem til det væsentlige.

Hvis du vil nå hele vejen, gælder det om ikke at blive hængende i alle mulige oplevelser eller evner’. Nogle mennesker bliver revet med når de opdager at de kan se et andet menneskes aura for eksempel, andre begynder med såkaldt healing’. Mennesket fascineres af oplevelserne og taber målet af sigte. Men vi kan nå videre end det.

Lad os vende tilbage til emnet. Uden en gradvis træning kan det være ganske overvældende – det at møde sig selv, og samtidig at føle på en uventet intens måde, at andre eksisterer i dette nu sammen med dig – den direkte oplevelse af alt og alles væren.

Før du har opnået dette er du alt for stolt, alt for ufølsom. Du mener at alt hvad du gør og tænker er rigtigt og sandt, men du oplever ikke sammenhængen med andre. Det er det som er avidya – du vildleder dig selv.”

„Så alt hvad du behøver er et chok?“

„Ja, man kunne jo godt fristes til at sige, at hvis intet andet hjælper, så vil et chok måske kunne vække dig. Men der er andre veje og en af dem er yoga brugt på den rigtige måde. Lad mig læse det igen:

‚Ærlig talt, alle øvelser og praksis er kun hjælpemidler til at udvikle en individuel bevidsthed i en sådan grad og højde, naturligvis ganske langsomt, at aspiranten kan blive en seer i forhold til sig selv. Ikke blot en seer vagt udtrykt, men en seer af alt hvad han gør, ser, føler, tænker osv.‛

Hvis du vil ud hvor du ikke kan bunde, så må du lære at svømme først

‚Derfor bør denne bevidsthed ikke udvikles af mennesker som ikke har renset sig selv.‛

„Hvad betyder det?“

„Jeg har et problem med en sådan udtalelse, den kunne lyde lidt vel hellig, ja rent ud sagt fordømmende – altså hvis den misforstås. Og det er der masser af muligheder for. Den kan også bruges som en undskyldning af de lærere som er kujoner, og som slet ikke vover at gøre noget for andre, men som i stedet holder dem hen med snak om forståelse og opførsel.

karma-yoga-carrying-a-pipe-RGB

„Men det betyder noget andet. Det betyder at du må lave noget yoga. Og at du fremfor alt må lave Karma Yoga. Hvordan kan du betragte dig selv som renset, hvis du ikke kan gøre noget for andre. Hvis du er fuld af reaktion, så snart det ikke kun er dig selv, det drejer sig om. Ja din underbevidsthed reagerer sikkert, med en sort samvittighed, men du mærker det ikke. Og hvis du pludselig åbner dit sind, så ser du det og bliver skræmt.“

„Swamiji, hvad nu hvis du gør det du gør på grund af en skyldfølelse? Jeg mener, hvis du gør Karma Yoga fordi du har en dårlig samvittighed og at du mærker den…?“

„Hvis du bliver ved med din Karma Yoga, og jeg taler ikke kun om den Karma Yoga træning du får tildelt i en ashram, men også det du selv tager initiativ til og ansvar for, så vil du efterhånden frigøre dig for denne skyldfølelse.

Det er det som Swamiji mener med langsomt og gradvist. De ting som du møder i dit sind vil du sagtens kunne klare, hvis du er aktiv og „renser“ dig selv gennem handlinger, der ikke kun drejer sig om dig, og hvis resultat du ikke er alt for ophængt på. Jo, du gør naturligvis dit bedste og med stor opmærksomhed, men hvis der er noget som ikke lykkes, så fortsætter du bare og går til den igen.

karma-yoga-in-the-fields-RGB

„Så selvom dine motiver forekommer dig selv lidt suspekte når du laver Karma Yoga, så betyder det ikke noget, Karma Yogaen vil alligevel have en rensende effekt?“

„Ja! Når det gælder den åndelige vej, så skyder vi sommetider over målet. Vi sidder der og anstrenger os af bar ambition! Jeg vil have selvrealisation for mig selv. På den anden side ville du være et fjols, hvis du tror, at du kun skal hjælpe andre. Hvordan kan du f.eks. hjælpe andre til at være lykkelige, hvis du ikke selv kender lykken – det ville være en alvorlig illusion. Der må være en balance mellem at hjælpe dig selv og andre, og det gælder ikke mindst hvis du underviser. Hvis du gør tingene kun for dig selv, er det ikke sikkert, at du kommer ud af stedet.

Men det handler jo også om energi. Den energi du renser og får til rådighed gennem yogaøvelserne, kanaliseres og harmoniseres i Karma Yoga-aktiviteten. Det er jo ikke bare spændinger i musklerne og organerne i kroppen og hæmninger og begrænsninger i sindet som du renser, men også din energi, dine energistrømme. Man plejer at sige, at sindet står over materien, underforstået kroppen. Men det er min erfaring at energien står over sindet. Så hvis du behersker din energi, behersker du samtidig sind og krop. Derfor er ikke bare kropsøvelserne vigtige, men også åndedrætsøvelserne, Pranayama.

Men lad os gå videre i teksten. Swamiji mener altså, at de mennesker som vil gå videre må gennemgå en rensning.

‚Ellers vil de, som jeg ved af egen erfaring, blive bevidste om deres egne manglende evner, hykleri, smerte, lidenskab, og lavere instinkter, så at sige.’

karma-yoga-building-RGB

Det som Swami Satyananda siger her, skal til en vis grad ses i lyset af den kultur som du lever i. Nogle kulturer og nogle tidsaldre er mere undertrykkende eller frihedsfjendske end andre. De opelsker skyld og dårlig samvittighed. Andre kulturer prøver at møde livet ansigt til ansigt og slippe af med så mange komplekser og hæmninger som muligt. Dette sidste er sket meget her i Norden i de sidste tre eller fire generationer. Vist har vi et åndeligt liv her, men vi ønsker ikke at leve under en religiøs undertrykkelse og manipulation. Derfor bliver de fleste af os ikke særlig overvældede, når vi ser noget i vore sind som en eller anden præst siger ikke må være der.

Når vi læser hvad Swamiji skriver i denne del af teksten, så må vi også tage vores kulturelle baggrund med i betragtning. Når alt kommer til alt så har jeg været i kulturer, hvor det var umuligt at undervise i nogen som helst konfrontationsøvelser eller lignende åndelige danse. De kunne simpelt hen ikke se en anden person lige i øjnene – for slet ikke at tale om at berøre en andens krop.

„Jeg kommer til at tænke på den amerikanske film ‘The Rocky Horror Picture Show’. To pæne unge mennesker havner pludselig i en situation, hvor de konfronteres med en masse hæmninger og bizarre særheder i den amerikanske kultur. Hvorfor mon den var så populær?“

„Ja, det er der jo nok en grund til. Der er også en film med Michael Douglas, ‘The Game’, som på en nervepirrende måde beskriver, hvordan et menneske kommer til indsigt om sig selv og hvordan han behandler sine medmennesker.“

„Lars von Triers Idioterne’ rør vist også ved nogle nervetråde – hvis du ellers tør leve dig ind i den.“

„Hvis du kan se hvad det er du bærer rundt på, så kan du også give slip på det. Du behøver ikke at følge alle ideer eller tendenser der dukker op i dit sind.

Du har friheden til at vælge. Så det er vigtigt, at du lærer at opleve dit sind som en tilskuer – uden at identificere dig med, hvad der end måtte findes der.

‚Derfor bør yogasadhana udøves, trin for trin. Man bør gøre sig færdig med en ting ad gangen så underbevidstheden ikke forvirres. Det vil ikke være for meget at fortælle om hvordan jeg i et par måneder, som følge af en intens sadhana, blev så bevidst om mig selv – overdrevet jegbevidst – at mangen en gang var jeg på nippet til at tro at jeg var ved at blive skør. For jeg så mig selv (og jeg ved ikke i hvilken tilstand) som to. Men jeg blev selvfølgelig reddet i tide af Swami Sivananda, som var en ekspert på dette område.

Mit formål er her at præsentere dig for Yogaens Kronologi i forhold til din egen bevidsthed. Denne bevidsthed udvikles fra det subjektive pratyaya [sindets indhold] til en bevidsthed uden subjekt og objekt. Og den, som allerede har frigjort sig fra de mentale vildfarelser eller deres årsager, kan roligt udvikle denne bevidsthed i en sådan grad at han/hun ser sig selv; han/hun bliver et vidne til sig selv, og ser i sig selv noget herligt og strålende, noget af betydelig værdi. Dette er et kernepunkt som yogaudøveren ikke må glemme.

Det er imidlertid ikke realistisk at et menneske med alle dets svagheder og livsvilkår skulle vente på at opnå en sådan renhed i sindet, og først derefter at begynde med yogaens øvelser. Hvis han tænker på denne måde vil han aldrig opnå yoga. Det ene hænger sammen med det andet. Derfor er det sikreste i yoga at praktisere Karma, Bhakti og Jnana og deres beslægtede aspekter.‛

Swamiji taler nu om yoga som en højere bevidsthed. Det som de fleste mennesker kalder yoga, i øst såvel som i vest, kalder han i det følgende for forberedende metoder. Personligt vil jeg helst kalde dem for fundamentale og nødvendige praksis. De fjerner mange af hindringerne på vejen. De gør meditationen lettere – for ikke at sige mulig. De gør det lettere at gøre det du vil – f.eks. at realisere dig selv.

‚Asana, [fysiske øvelser] Pranayama [åndedrætsøvelser] og Hatha Yoga [renselsesprocesser som næseskylning etc.] er helt grundlæggende fremgangsmåder, og som sådan bør de ikke blive forvekslet med ordet ‘yoga’.

Indsigten kan komme, Samadhi kan opnås, sundheden kan opretholdes, psykiske vildfarelser kan fjernes uden asana og pranayama.‛

Det er let nok for ham at sige. Han har brugt disse øvelser i meget høj grad. Jeg har også brugt dem. Jeg ville ikke være kommet nogen vegne uden dem. Jeg ville helt sikkert ikke have mødt ham. Så hvad er det egentlig at han mener?

I virkeligheden handler det vi snakker om i aften, om den erfaring man ønsker og de forholdsregler man må kende til, når man vil længere end det velvære og den oplagthed som den almindelige yoga kan give.“

Karma, Jnana og Bhakti

‚Hvad der er mere vigtigt i denne sammenhæng er, at man ikke kan opnå yoga – at man aldrig kan opnå det uden at udøve Karma, Bhakti og Jnana Yoga.’

„At Swami Satyananda har denne opfattelse om Yoga er interessant – Karma , Bhakti og Jnana Yoga. Læg f.eks. mærke til vores tremånederskurser. Jeg ville ikke være i stand til at køre tremånederskurserne uden Karma Yoga. Det ville være umuligt.

Kriya Yoga giver dig dybde og energi, frihed fra begrænsninger, både dem du har fået i arv fra samfundet såvel som dem der er selvforskyldte – men det må læres samtidig med en vis portion Karma Yoga. Hvad nytter det at lave Kriya Yoga, hvis du ikke ved hvordan du kan drage nytte af den i de handlinger som du udfører til daglig i form af Karma Yoga. Energien må omsættes i handling, så den ikke blokeres.

Jnana Yoga er noget du gør i praksis. Du opnår det gennem opmærksomhedstræning og visse meditationer, især Antar Mauna (Indre Stilhed), gennem Satsang (samtale med læreren – desværre er der ved at gå inflation i dette ord her i Norden), og gennem vejledning i dagligdagen, i samlivet og samarbejdet med din lærer – derved opnår du indsigt om dig selv, om dine reaktioner og tendenser, og så småt lærer du de påvirkninger at kende i din underbevidsthed som ubemærket har haft indflydelse over dit liv.

Bhakti Yoga er for mig noget ganske særligt. Buddha bad sine elever om ikke at tilbede. Lav ingen billeder af mig. Men hørte de, hvad han sagde? Det er svært i dag at finde en religion med flere statuer og billeder end Buddhismen. Muhamed sagde det samme, lav ingen billeder af gud, og det samme gjorde jøderne.

Det som Swamiji siger her om Bhakti Yoga oplever jeg personligt som noget der kan udtrykkes i én holdning: Hengivelse i alt hvad du gør.

Har man denne evne, kan man give slip overfor livet, overfor sig selv – man behøver ikke at stritte imod eller være på vagt hele tiden. Man vover at tro på livet, man vover at leve det.

Det som du bærer i dit hjerte bør for­blive en hemmelighed. Hvis det bliver til forestillinger og billeder, så vil det stå i vejen for din selvindsigt!

I nogle af de mere fremskredne stadier af Jnana Yoga bliver du bedt om at opgive alle forestillinger, alle ideer. Måske har du levet på en bestemt overbevisning eller haft bestemte forestillinger hele dit liv, men dem må du kunne slippe, så du kan opleve uhindret og direkte. Denne yoga vil du kunne finde udtrykt i nogle få specielle bøger eller skrifter: Yoga Vasishta (den esoteriske Ramayan): ‘For den søgende er både handlinger (karma) og viden (jnana eller gyana) nødvendige, som de to vinger er for fuglen’ en viden som ikke blot er om det begrænsede individuelle selv, men om altings sammenhæng, om det absolutte, om helheden. Og fra Tibetansk Tantra har vi meditationen eller disciplinen Maha Mudra som den kommer til udtryk i f.eks. Evanz Wentz: The Tibetan Book of the Great Liberation. Bøger alene er imidlertid værdiløse. Uden kendskab til de virkelige metoder og uden vejledning vil du blot danne nye forestillinger og forventninger, mildest talt.

Indsigt er noget andet, direkte oplevelse er noget andet. At lære sig selv at kende fjerner frygt – og jeg taler ikke om at forstå sig selv – men om en oplevelse, en erfaring.

Grundlæggende handler Jnana Yoga om det vi har snakket om i dag. Det handler om, at opnå en udvidet opmærksomhed og om hvordan man administrerer den viden man derved opnår om sig selv.

(Se også: Harmoni mellem opleveren og det oplevede.

‚Til slut:

Yogiens vigtige mærkepæle er:

1. Ønsket om at opnå indsigt og viden .

2. En proces hvor man opnår forståelse ved satsang [hvor du kommunikerer] med læreren .

3. Forberedende øvelser udført i overensstemmelse med de givne betingelser.‛

Her er tale om Hatha Yoga, Asana og Pranayama.

Så sent som i 1994, besøgte jeg Swami Satyananda i Rikhia, hvor han levede efter at have trukket sig tilbage. Under vores samtale sagde han: Bhakti er ikke mulig uden Pranayama.

Naturligvis, tænkte jeg – Bhakti er en følelse, en tilstand. Det er som en strøm du stiller ind på, når du giver slip. Jeg opnåede selv at blive del af denne strøm af energi, når jeg gav mig hen til den og lod det ske. I de år hvor jeg til daglig lavede intense åndedrætsøvelser opdagede jeg denne pranastrøm som føles som forbunden til en kilde højt over mig. Så jeg kunne værdsætte, hvad han sagde.

Dette kan man imidlertid ikke fortælle hvem som helst. Hvordan skal de kunne forstå hvad du mener, når der ikke er tale om tilbedelse men alligevel om en hengivelse. Hvor du bliver del af en vibrerende strøm som du får kontakt med ved at bruge yogaens åndedrætsøvelser – og som du siden forbliver i kontakt med i meditationen. Du kan bruge denne strøm til at slippe af med selv de værste tilstande og spændinger, den er i allerhøjeste grad rensende. Den åbner dig, du knytter en slags forbindelse hvor energien vibrerer og strømmer både opad og nedad og du føler hvad Bhakti er, når det ikke bygger på forestillinger. Uden denne følelse kan du ikke få en ordentlig pranastrøm op at stå. Følelsen af hengivelse giver strømmen kraft – ligesom du opdager hvad det vil sige virkelig at give slip. Først Bhastrika (blæsebælgen), og så Nadi Shodana. Åndedrætsøvelsen Nadi Shodana er mest effektiv til dette, når man holder vejret ved at lukke næseborene med fingrene og ikke, som nogen påstår er mere avanceret, med hagelås.

Når mennesker ikke kender til denne oplevelse, så kan de meget vel sidde med deres ambition og let frustrerede kæmpe med deres åndedrætsøvelser. De ved ikke hvordan man bogstavelig talt føler opad i Nadi Shodana. Uden ‘flammen’ eller ‘strømmen’ er det ikke helt så let at holde vejret og få mere ud af det. Alle får balance og klar­hed i hjernen og inspiration bagefter naturligvis, når de bruger Nadi Shodana – men dette er grænseoverskridende.

4. ‚Indvielse af guruen.

5. Tilbagevenden til Karma.‛

På et tidspunkt er du nødt til at vende tilbage til Karma Yoga! Hvorfor? Fordi du skal bevare kontakten med livet omkring dig, og fordi du ikke skal blive selvoptaget og overdrevet følsom. Karma Yoga bevarer din jordforbindelse, mens du med andre metoder kan udvide sindet. Hvis du ikke har jordforbindelse, kan du ikke leve med en udvidet bevidsthed, og tingene begynder at flyde. Hvis du deri­mod er udadvendt og aktiv med Karma Yoga, kan du bevæge dig langt, hurtigt.

Swamiji sagde engang til en person som spurgte ham: ‘Hvor meget bør jeg meditere? Man kunne se at denne person ikke var særlig aktiv i sit liv. Han drømte formodentlig om alt muligt og fik næring til det i ‘åndelige’ bøger og tidsskrifter.

Så Swami Satyananda sagde til ham: Tja, det afhænger af hvad du ellers gør. Hvis du ikke er aktiv og laver noget med dit liv – så skal du slet ikke meditere. Men hvis du bare er lidt aktiv – så kan du meditere 5 minutter hver dag. Men naturligvis, hvis du arbejder, skal vi sige, 4 eller 5 timer hver dag, så kan du meditere et kvarter. Og hvis du har et almindeligt arbejde på 8 timer om dagen, så kan du uden videre meditere en halv eller en hel time hver dag. Og hvis du laver Karma Yoga hele dagen og ind på aftenen, skal vi sige 16 timer om dagen – så er du på den sikre side. Så behøver du ikke at sove, du kan meditere resten af døgnet.’

Det er derfor vi laver Karma Yoga ved siden af de andre metoder.

6. ‚Eksperimenteren med intens Sadhana.‛

…i begyndelsen da jeg gjorde det, med yogaøvelser adskillige timer hver dag og åndedrætsøvelser fire gange i døgnet, var resultatet naturligvis også en meget stor følsomhed – og derfor måtte jeg ty til Karma Yoga. Derfor siger Swamiji:

7. ‚Tilbagevenden til Karma Yoga.‛

Du kan også sige, Karma Yoga samtidig med. Men naturligvis, hvis du gør det 16 timer om dagen, som Swami Sivananda gjorde det inden han skabte sin ashram – han brugte bl.a. de timer, hvor vi andre sover, til at hjælpe folk i Rishikesh med at kurere spedalskhed, øjensygdomme etc. Han havde en vældig energi den mand – men energien fik han ved at være aktiv i kombination med yoga!

8. ‚At sætte sindet på prøve med negative metoder.‛

For det meste sørger livet for, at man havner i situationer hvor man bliver testet’. Men man kan også selv tage initiativet og skabe en konfrontation med tilstande og situationer som normalt ville forstyrre’ en. Du udsætter dig selv for påvirkninger, så du kan se om du kan klare dem, uden at glemme dig selv.

9. ‚Intens Japa, (Bhakti) Anuashthana.‛

Enkel mantrameditation med hengivelse, over en længere tid f.eks. en vinter. Det passer dog ikke alle i Vesten. Det kan også være andre metoder, som åndedrætsmeditation med eller uden mantra.

10. ‚At sætte sindet på prøve med stærke stimulanser.‛

Er du åben og modtagelig for hvad som helst? Er du virkelig i stand til at opleve påvirkninger og tilstande uden at miste dig selv. Det foreslår Swamiji her at du efterprøver, inden du fortsætter med at vække bevidstheden.

Der vil sikkert være forskellige ting som normalt vil forstyrre din ro eller din tilstand. Glemmer du dig selv under deres påvirkning? Så vend tilbage til Karma Yoga!

11. ‚Indvielse i en større bevidsthed, hvis alting er OK.‛

Hvad er bevidsthed eller awareness’ som Swamiji kalder det på engelsk? Denne indvielse kommer først under punkt 11. Indtil videre har han kun talt om forberedelsen: Sadhana, yoga, alle disse ting. Så bevidsthed i denne sammenhæng er når du pludselig er dér hvor du ser, hvor du oplever alting i og omkring dig, det er en meget stærk nu­tilstand. Kan du klare det? Hvis du kan, så er alting fint, så er det bare at fortsætte. Men for at være på den sikre side, tjek det igen – her i ashrammen er det naturligvis let at gøre, det er det vi beskæftiger os med. Du får støtte i meditationerne hvor du hele tiden lærer at opleve på denne måde og give slip.

12. ‚Sæt sindet på prøve med ugunstige stimuli eller negative betingelser.‛

Jeg kan genfinde alle disse punkter, som Swamiji taler om her, i mit liv. I visse tilfælde har livet sørget for at jeg mødte dem, i andre tilfælde har Swamiji nok haft en finger med i spil­let, som når man blev drillet i ashram­men og ens tålmodighed blev sat på prøve.

Når det sker at du kommer ud for forskellige ting som rør ved dig, så kommer det jo ikke som noget du har aftalt i forvejen. På den måde er du ikke forberedt på det der sker. Det kommer når du mindst venter det. Men i din holdning er der ikke tale om en flugt fra livet, men om at møde og acceptere det der kommer. Du prøver heller ikke at undgå følsomheden. Nej, du går videre og dybere med din Sadhana.

Alle mennesker kommer ud for sindsoprivende ting. Det vi taler om her er imidlertid at gøre det med en højnet bevidsthed.

Det kommer hele tiden – for eksempel at være involveret i en retssag, også selvom du selv har startet den; det er helt sikkert ugunstige betingelser’. Eller hvis nogen er jaloux på dig og forsøger at skade dig offentligt – det fik jeg en smagsprøve på tidligere i mit yogiske’ liv.

Men jeg må sige at negative betingelser’, når jeg ser tilbage og ser de ting jeg har været udsat for, og hvor jeg er blevet revet med af stærke følelser, eller lige netop har været i stand til at holde balancen, gennem årene – at det bestemt fortjener betegnelsen negative betingelser.

13. ‚Hvis alt er i orden så gå videre med bevidstheden.‛  [Du kan altså leve i denne højnede bevidsthedstilstand].
‚Hvis ikke, så vend tilbage til en enkel meditation eller afspænding – din praksis bestemmes af dit sinds renhed.

14. Hvis sindet viser sig at være urent, så det forstyrrer at du kan hvile i dig selv, på en måde så det fremkalder smerte og anger, så vend tilbage til Karma og Bhakti. Men hvis du er i stand til at forblive i en uberørt tilstand af opmærksomhed, som en tilskuer til dit sinds aktivitet og indhold, så fortsæt med den udvidede bevidsthed .

Det betyder at du er vidnet, du er seeren eller opleveren af din sindstilstand. Du oplever sindet uden at identificere dig med det. Men uden at holde det på afstand, dine følelser og tanker kommer til udtryk i dit indre.

Hvordan identificerer man sig med en sindstilstand? Det er nemt nok at illustrere. Jeg ved en måde hvor jeg kan drille hvemsomhelst her, og de vil reagere med det samme og smide noget tilbage i hovedet på mig. I den situation er man ikke i stand til at bevidne noget som helst. Man er involveret. Og det må man lære at indse. Så kan man arbejde med det, bruge yoga, meditation og løse karma yoga-opgaver.

‚Men, i det øjeblik du indser at den udvidede bevidsthed forårsager anger, skyld smerte osv. Så er det altid bedre for den åndelige aspirant at tage en pause og udvikle Karma Yoga og Bhakti Yoga, for på den måde at rense sindet.

Dette er yogiens kronologi.‛

„Jeg har et spørgsmål om den sidste del.“

„Ja?“

„Swami Satyananda siger i teksten, at når din bevidsthed udvides, og hvis du oplever at dette skaber anger og smerte…’ Betyder det at når bevidstheden begynder at udvides, så ser du mere og mere af dig selv og dine egen følelser?“

„Det betyder ikke, at du oplever mere og mere på en intellektuel måde, hvor du kan kritisere eller analysere dig selv eller andre mennesker – det er ikke en sådan bevidsthed. Nej, her oplever du direkte. Du sidder ikke og tænker over det eller filosoferer. Det er ligesom når vi bruger meditationen Antar Mauna (Indre Stilhed). Jeg har undervist dig i at forholde dig til sindet gennem Antar Mauna. Men at udløse en større bevidsthed er en anden historie.“

„Er det på den måde at du oplever dine følelser stærkere og stærkere?“

„Nu er du i stand til at se dem som det de er, nemlig som følelser – og ikke som dig. Så, skulle du få en reaktion, så kan du stå ved siden af dig selv og se på den, uanset om den er stærk eller svag. Du bliver ikke mere drevet til en handling hvor du smider ting efter andre mennesker. Du er i sandhed uberørt. Alligevel tillader du dig selv at føle. Det har ikke noget at gøre med at kontrollere dig selv, nej, du hviler i dig selv. Eller sagt med Swamijis ord:

„Godt eller ondt, jeg er seeren;
forstyrrelse eller samlethed, jeg er seeren.
Hvis jeg ændrer på kroppens stilling, er jeg seeren.
Jeg er ikke den som koncentrerer sig,
jeg er ikke den som mediterer.
Nej, jeg er blot seeren af alt det som sker i mig.
Jeg er upartisk, objektiv og klynger mig ikke til noget.“

Noget andet er det, hvis du er lærer, så må du reagere, stærkt og tydeligt, så eleven forstår.

Vi kan imidlertid ikke leve på intolerante idealer og forvente, at vi altid skal være åh så rare ved hinanden. Naturligvis bør vi opretholde en vis standard, så vi kan leve sammen og bevare denne enestående situation som vi kalder en ashram. I den forstand er det at leve i en ashram ikke så forskelligt som hvordan det er andre steder.

Man kan f.eks. se mennesker som bliver revet med af en situation, og som klynger sig til den involverede tilstand, fordi de identificerer sig med den.

Hvorimod mennesker som har evnen til at opleve sindet og følelserne, ikke er bundet af dem. De kan hurtigt skifte mellem forskellige udtryk. Du er måske gal over et eller andet, men i næste øjeblik så vender du dig om og fyrer en vittighed af. Det er med andre ord ikke tilstanden som er vigtig, den blev blot brugt til at kommunikere med, derefter går man videre.

Hvis man derimod har en elev som ikke vil give slip på sin tilstand. Så har man lyst til at sige: Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, du må finde et andet sted.’ Men at være involveret i en følelsesmæssig tilstand eller i en intellektuel holdning, det er ikke særlig farligt. De fleste mennesker er involveret det meste af tiden.

I dagliglivet i ashrammen opdager jeg når jeg bliver fanget og revet med af noget. Ved hjælp af meditationen og menneskene i mine omgivelser, lærer jeg at se det og slippe det. Hvis du derimod er i en højere tilstand og ikke er i stand til at give slip – så må du have ekstra hjælp.

Ashrammen har et sikkerhedsnet som består af den forståelse der her hersker omkring disse emner, og af Karma Yoga.

Tak for i aften! I inspirerer mig.“


Billederne gjort af emalje på kobber, samt det trefløjede maleri, er af Swami Janakananda. De er fra hans autodidakte yogaperiode, inden han mødte sin lærer, Swami Satyanandas og flyttede til hans ashram i 1968. Fotografierne er taget af Ingela Hageman.