Skulderstand

– stillingen for hele kroppen


«Hvad er den stilling god for?», lyder et af de hyppigst stillede spørgsmål i yogaklassen. «Find selv ud af det. Oplev stillingen mens du står i den», fristes man til at svare. Når man får noget at vide i forvejen så hæfter man sig jo ved nogle bestemte forventede virkninger, og mister derved sin egen helhedsoplevelse.

Gælder spørgsmålet imidlertid Skulderstand, kunne svaret godt være mere præcist – men ikke mindre drilsk: «Den stilling er god for alt». Sarvangasana, som Skulderstand hedder på sanskrit, betyder «stillingen for hele kroppen».

De omvendt stående…

Skulderstand hører til gruppen af omvendt stående stillinger – de stillinger, hvor man står med hovedet nedad og benene opad.

I artiklen om Hovedstand nævnte vi, hvordan de omvendt stående stillinger øger iltoptagelsen og letter blodets tilbageløb til hjertet, som derved aflastes. Vi beskrev, hvordan den øgede blodtilførsel til hjernen giver næring og ilt til celler og væv, og hvordan underliv, tarme og indre organer aflastes, fordi de nu hænger omvendt.

… og Skulderstand

Det specielle ved Skulderstand er, at samtidig med at kroppen står omvendt, er hals og hoved bøjet i den såkaldte hagelås. Det øger blodtilførslen til hele den øverste del af kroppen og stimulerer kirtlerne i området, bl.a. skjoldbruskkirtlen i halsen, som har med hormonbalancen og cellernes stofskifteprocesser at gøre. En sund skjoldbruskkirtel er en forudsætning for en sund funktion i kroppens øvrige organer og i kredsløbet.

Det har desuden vist sig at Skulderstand i allerhøjeste grad gavner åndedrættet, og for astmatikere og folk med bronkitis kan den blive et uundværligt supplement til anden behandling.

Ved en almindelig forkølelse kan Skulderstanden lindre og fremskynde helbredelsen.

Vi skal også se hvordan Skulderstand hjælper ved visse skader i hals og nakke forårsaget af trafikulykker.

Men først og fremmest har den en harmoniserende virkning på hele kroppen, som giver psykisk balance, styrker helbredet og gør kroppen bedre egnet til meditation.

Sådan udføres Skulderstand

Lig på ryggen på en måtte eller et sammenfoldet tæppe og fald til ro.

Løft langsomt benene op fra gulvet og sving dem ind over hovedet så ryggen følger med op fra gulvet.

SkulderstandNår ryggen er kommet op i lodret stilling så støt den med hænderne og underarmene. Håndfladerne presses ind mod ryggen så tæt ved skulderbladene som muligt, og albuerne holdes i en skulderbredes afstand fra hinanden på måtten. På denne måde forbliver overkroppen lodret, mens du retter benene op i vejret til lodret. Nu står kroppen rank som et «lys», som nogen også har kaldt denne stilling. Men hovedet er bøjet og brystet har kontakt med hagen.

Når man lige er kommet ind i Skulderstanden kan man sommetider opleve en vis uro i kroppen og en lyst til at komme ned igen med det samme. Men hvis man bliver stående lidt længere, så forsvinder uroen og afløses af en meget dyb ro, en lyst til at stå og bare hvile i denne stilling.

Giv derfor kroppen lidt tid og oplev, hvordan det er at være fuldstændig ubevægelig i stillingen – i starten 1/2 – 1 minut. Udvid derefter tiden gradvist til 5-10 minutter og bliv stående til du har oplevet roen i kroppen et stykke tid.

Vore egne oplevelser bekræftes her af en undersøgelse som er beskrevet i tidsskriftet Yoga Mimamsa nr. 1 og 2 fra 1926. I Skulderstand stiger blodtrykket en anelse lige når man kommer op i den, men falder så igen og normaliseres efter to til tre minutter. Bagefter, når man er kommet ud af stillingen, falder blodtrykket til lidt under det normale det første stykke tid.

Det vil sige at blodtrykket gøres mere fleksibelt, og at øvelsen sammen med andre klassiske yogastillinger forebygger et permanent højt eller lavt blodtryk. Folk rapporterer da også at når de, f.eks. efter sygdomme og især operationer, har fået et lidt for højt blodtryk, som ikke vil gå ned, så normaliseres det når de igen begynder med deres yogapraksis.

Vejrtrækningen

Almindeligvis ånder man ind og holder vejret mens man kommer ind i stillingen. Derefter ånder man normalt. Hvis du ønsker at fordybe din tilstand mens du står i stillingen, så koncentrer på dit normale åndedræt.

Når du er blevet vant til at udføre Skulderstand og kender til den ro som opstår i den, så kan du undtagelsesvis forstærke dens virkning yderligere ved at holde vejret i perioder, mens du står i den. Det har en psykisk virkning, og kan hjælpe ved forkølelse: Efter at du er faldet til ro, så ånd langsomt og dybt ind og hold vejret så længe det er behageligt muligt. Ånd langsomt og forsigtigt ud igen. Lad vejrtrækningen falde til ro. Gentag det hele et par gange mens du bliver stående i stillingen.

Inden du går ud af stillingen så ånd ind og hold vejret. Sænk derefter benene langsomt ned mod gulvet. Lig så stille og slap af.

I et program

Skulderstand indgår i det forløb af yogastillinger vi kalder Det klassiske program. Her kommer den efter Hovedstand (og Palme, hvor man et øjeblik står på fødderne) og før Ploven, og da supplerer stillingerne hinanden perfekt. Efter Hovedstand opnår man hurtigere roen i Skulderstand og dens virkninger forstærkes. Når man har stået i Skulderstand er det naturligt bagefter at sænke benene ned over hovedet i Ploven og således øge strækket på bagsiden af kroppen. I modstillingen Fisken ligger man på ryggen med benene i Lotusstilling og har fat med hænderne omkring tæerne (i en lettere variant af Fisken er benene strakte og håndfladerne placeret under endeballerne). Brystet er skudt i vejret samtidig med at hovedet er bøjet bagover og støtter på issen. For en yderligere introduktion til Det klassiske program, til forskellige variationer og til brugen af chakra som psykiske koncentrationsområder, kan vi henvise til Swami Janakanandas bog, «Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag«.

En solstrålehistorie …

En af vore elever havde tidligere problemer med skjoldbruskkirtlen og stofskiftet. På det tidspunkt hun begyndte at gå til yoga, var det så slemt, at hun skulle opereres. Hun lærte Skulderstand og gik igang med at bruge den regelmæssigt hver dag, og i løbet af en periode på tre måneder blev udskillelsen af hormoner så normal, at det ikke længere var nødvendigt for hende at blive opereret.

Nu beviser ét eksempel ingenting, kan man sige. Men netop det at skulderstandens gavnlige virkning på skjoldbruskkirtlen, ved regelmæssig og systematisk brug, er beskrevet i yogalitteraturen, bekræfter denne histories almene gyldighed.

…og et forskningsprojekt

Ikke alene vore egne og vore elevers personlige erfaringer med Skulderstand, men også forskning på yoga og meditation viser, hvor effektivt stillingen virker. Lægerne Dr. Udupa, Dr. Singh og Dr. Settiwar undersøgte i 1975, på Institute of Medical Science i Benares i Indien, virkningerne af seks måneders regelmæssig brug af Skulderstand (sammen med dens modstilling Fisken) og sammenlignede resultaterne med tilsvarende undersøgelser af Hovedstand og Plov.

Det blev bekræftet at Skulderstand stimulerer kroppens kirtler og stofskiftet, og forskerne fremhæver specielt dens fysiologiske virkninger på blodkredsløbet og åndedrætssystemet. Evnen til at holde vejret forbedres og omfanget af brystkassen udvides, hvilket giver en større vitalkapacitet (mængden af luft som kan åndes ud efter en fuldstændig indånding). Forskernes målinger viser, at lungerne, i løbet af de seks måneder, bliver i stand til at indånde op til hele 25 % mere luft, eller ca. en liter mere pr. åndedrag – og dermed optage mere ilt.

Ifølge flere kilder er Skulderstand blodrensende (Swami Satyananda, Swami Narayanananda m.fl.). Vi må konkludere at det bl.a. skyldes den forøgede iltmængde som tilføres lungerne og dermed blodet mens man står i stillingen. Men også den træning lungerne får giver et bedre åndedræt i det hele taget.

Skulderstanden (og Fisken, hvor brystkassen udvides og halsen strækkes mens man ligger i stillingen) er derfor en vigtig stilling for den som vil opnå den harmoni som yoga definerer, og som er en forudsætning for en virkelig succes i videregående yoga og meditation.

For mennesker der lider af astma og bronkitis, kan man på grundlag af denne forskning, og, som sagt, vore egne erfaringer, konkludere, at den kan være med til at forebygge og lindre disse efterhånden almindelige luftvejslidelser.

Astma og bronkitis

En elev, som har kronisk astma og bronkitis, har fortalt os hvordan hun bruger Skulderstand:

«Når jeg har det rigtig dårligt, kan jeg ikke, som ellers, udføre Skulderstand korrekt, den er for anstrengende, men der er absolut ingen grund til at opgive! Jeg lægger mig på ryggen, bøjer knæene, ruller op på skuldrene, strækker op i korrekt stilling med støtte fra albuerne og husker omhyggelig hagelås, står så længe jeg kan og ruller ud i omvendt orden. Ofte må stillingen afbrydes tidligt i forløbet p.g.a. hoste, rul da hurtigt ud af den igen, sid op, host færdig, og gentag stillingen om og om igen til den er stabil. Som modstilling bruger jeg Fisken i den lette variant og derefter som hvilestilling, Krokodillen eller Haren.

Disse øvelser er efter min mening langt mere virksomme – i hvert fald for mit vedkommende – end både gammeldags og moderne lungeterapi. Ryggen masseres, slimet løsnes. Som helhed hjælper Sarvangasana til at få slimet hostet op. En astmatiker ånder oftest med den øverste del af lungerne. Ved hagelås tvinges man til at ånde med bugen og trykket på mellemgulvet letter udåndingen. På lang sigt giver den en bedre lungefunktion, naturligvis suppleret med andre yogaøvelser og ikke mindst åndedrætsøvelser.

Når man lider af astma, er der ingen grund til at give op, selv om man måske har en tilbøjelighed til at holde igen. I de fleste tilfælde kan man langt mere end man tror. Tænk ikke mindst på flere af vore topidrætsfolk som til tider plages af svær astma. De lever alligevel utroligt aktivt og når flotte resultater.» (Lilian Nørhede)

Nakkeslyngesskade (whiplash)

At Skulderstanden kan opløse endog dybtliggende muskelspændinger, vidner følgende beretning om. Fra vor skole i Bergen i Norge hører vi om flere mennesker der har fået skader i nakke og hals, opstået ved at en bil er kørt ind i deres egen bil bagfra. Først slynges hovedet med stor kraft bagud, for umiddelbart derefter at blive slynget fremad («piskesmæld»).

Når man har været udsat for denne form for ulykke, så er man tilbøjelig til at lukke smerterne inde ved at skabe muskelspændinger i hoved og nakke, og på den måde gør man dem kroniske – smerterne er så stærke, at man bliver uarbejdsdygtig. Og det skønt det ikke er sikkert, at der er noget at se på røntgenbillederne. I begyndelsen blev mennesker der led af denne skade ikke taget alvorligt af myndighederne, men det har ændret sig med tiden, og nu får de invalidepension.

Her skal fortælles om ét eksempel, hvor en dame med denne skade kom til et yogakursus. Hun begyndte som enhver anden med begynderundervisningens små lette øvelser fra Pawanmuktasana (se Yoga og den finere energi). For at løsne op for spændingerne brugte hun især, og med stor forsigtighed, opvarmningsbevægelserne af nakke og hals i forbindelse med Hovedrulningen og selve Hovedrulningen. Det gav en mærkbar forbedring, men smerterne og hovedpinen blev dog ved. Mod slutningen af vinteren nåede den klasse, hun var med i, frem til at kunne bruge Det klassiske program med Skulderstanden og Ploven. I begyndelsen syntes hun at de to stillinger var helt forfærdelige at stå i, men efter at have brugt dem i kort tid, fik hun løsnet helt op for spændingerne og smerterne forsvandt. «Jeg føler mig som et nyt menneske» var hendes overraskede kommentar.

Børn og Skulderstand

Børn og unge i puberteten skal ikke lave Skulderstand på den måde vi bruger den i yoga, hvor vi står i den i længere tid. Mens skjoldbruskkirtlen udvikles skal den lades i fred. Først når kirtlen er helt udviklet kan man begynde at bruge Skulderstand. Det er så vidt vides den eneste yogastilling, der er begrænsninger på for børn.

skulderstand-lille2

Din egen praksis

«Mennesket kan ikke føle eller tænke ordentligt når dets sind ikke er i en behagelig tilstand; de forskellige dele af den menneskelige krop er så harmonisk arrangeret, at hvis blot den mindste del smerter en smule så forstyrres hele systemet. For at nå til en ordentlig indsigt om noget som helst, eller rettere, for at kunne føle det klart med hjertet, er brugen af asana nødvendig.» (Sri Yukteswar)

Skulderstand kan hurtigt læres af de fleste, også af dem, der umiddelbart ikke kan eller tør gå i gang med Hovedstand. Er man i tvivl om, hvorvidt det er tilrådeligt at udføre stillingen, bør man spørge en yogalærer. Det gælder f.eks. ved forstørret skjoldbruskkirtel, eller hvis man har for højt blodtryk eller hjertebesvær.

Skulderstand holder kroppen vital og sund, ikke mindst ved dens påvirkning af ryggen, hvor vævet omkring nerverne og ved nerveenderne forsynes rigeligt med blod. Rygsøjlen er yogiens hovedinstrument, her findes ikke blot nervebanerne som styrer kroppen, men også de vigtigste energistrømme (nadier) og fire af de ni vigtigste psykiske centre (chakra). Man stræber derfor efter at holde ryggen sund og fri af spændinger og blokeringer.

Det betyder bl.a. at man, ved at bruge yogaens øvelser regelmæssigt, ikke kommer ud for manglende energi eller for uventede og disharmoniske oplevelser af pludselig forøget energi. Yogaens grundlæggende mål er at underbygge en harmonisk udvikling af mennesket, så den ikke sker i uventede ryk som følge af naturens luner eller ydre påvirkninger og stimuli, men som en jævn vækst.

Skulderstand kan udføres en eller flere gange dagligt, men vent, som ved al anden yoga, til tre til fire timer efter et hovedmåltid.