Swami Janakananda

30 år som swami – 60 år i livet

For 30 år siden, i februar 1969, blev Swami Janakananda indviet til Swami, og i juni i år fyldte han 60 år. Vi, yogalærerne og nogle venner, syntes vi skulle overraske ham med en stor fest. Det gjorde vi så den 13. juni, på hans fødselsdag.

Vi har fået lov til at publicere nogle af de tekster der blev sendt ind.

Portrættet her af Swami Janakananda er gjort af malerinden AnnMari Brenckert, Sverige

Det er med en stor glæde, agtelse og kærlighed at få denne lejlighed til at udtrykke min påskønnelse for Swami Janakananda. Støtte og vejledning har i så mange år overøst mit liv gennem hans store medfølelse.

Fra det øjeblik jeg kom ind i hans virkefelt, følte jeg at jeg blev mødt med stor omsorg og kærlighed. Når jeg tænker tilbage på mit liv, kan jeg se at han var der for mig på de tidspunkter, jeg havde mest brug for det. Han har haft stor indflydelse på mit liv.

Mens jeg tænker over dette dukker stærke minder op. For eksempel da en gammel landsbyskole i Håå i Sverige blev til rådighed som kursussted og vi begyndte at arbejde på at gøre den anvendelig. Jeg husker mange begivenheder fra den tid. For eksempel: Da et badeværelsesgulv i hovedbygningen skulle lægges og der var mangel på de nødvendige materialer, satte Swami Janakananda os til at tage små stykker af det vinylgulv, der var til overs, og – som et puslespil – sætte dem sammen, således at også gulvet i bruserummet kunne blive færdigt. Alt blev brugt, intet gik til spilde.

Det samme gjaldt alle papkasser – i stedet for blot at brænde dem eller smide dem væk, fik vi til opgave som Karma Yoga at rive dem i småstykker. Jeg husker at mit sind undrede sig over, hvad i alverden det var jeg lavede. I dagevis stod jeg der og rev papkasser i småstykker. Når man ser tilbage kan man selvfølgelig se, hvilken pragtfuld øvelse det var i at iagttage sindet og bruge alle materialer omhyggeligt (det var netop på det tidspunkt miljøbevægelserne startede). Pappet kom til god anvendelse de mange gange der blev tændt op i den ægformede pejs, som blev bygget i den store opholdsstue. Og dette pap blev også et stærkt redskab til at lære sindet at kende.

Så var chancen der for at deltage i det første tremånederskursus. Det var hårdt og det var mægtig godt. Hvilken gave det var at koncentrere sig så totalt om øvelserne. Hvilken fryd endelig at opleve tavshed i en hel måned. At opleve sindet falde til ro og kunne gå dybt i sig selv. Til sidst kom de indre oplevelser op til sindets overflade og afslørede – hele det fine legeme – alle chakraer – glødende energi i de smukkeste livlige farver. Med dette kom indsigten om at det var en realitet, at det var sandt. Og derefter fyldtes sindet af den smukkeste blå sfære – så stille, så fuldendt, den højeste fred. Tårerne strømmede spontant ned af kinderne. Det var en oplevelse af Stor Lykke. Senere kom Swami Janakananda ind i rummet. Han så på mig. Han vidste. Det var først langt senere, at jeg forstod den fulde dybde af det der var blevet vist mig.

Dette er den største gave et menneske kan modtage. Swami Janakananda har med sin medfølelse og sin kærlighed altid vist vejen til den højeste skat i vores eget indre. Det er den mest værdifulde gave et menneske kan give til et andet. Og for den uophørlige støtte og kærlighed er jeg evigt taknemmelig og for altid i gæld. Støtten og vejledningen vil altid være der. „Intet menneske har en større ven.“

Så det er med Varme Hilsener, stor respekt og stor kærlighed at denne hyldest bliver udsendt til ære for Swami Janakananda for alle de store gaver han har givet – ikke bare til mig – men til alle som har været så heldige at møde ham og at modtage hvad han har at give.

Ronald Nameth OM TAT SAT

 

Uanset jeg nok holder en tale ved din 60 års fødselsdag, så tror jeg 1) jeg måske siger noget andet og 2) det vil ikke være nemt for nogen at huske diverse taler.

Ja du kære!! Vi har jo fulgtes ad gennem snart 30 år. Her er jeg lige ved at bryde ud i sang „Den første gang jeg så dig“ ha!

Det var da du oversatte et foredrag, holdt af Swamiji Satyananda. Den gang ville jeg ikke lave mere yoga, efter at have prøvet 2 forskellige „yogadamer“ der gav mig en vis fysisk rutine, men der manglede noget.

Jeg var bl.a. sammen med Guni M. Bagefter sagde jeg til hende „Hvis der var en mage til den unge mand der oversatte, ja så ville jeg da gerne lave noget mere yoga“. Nå, som vi jo begge husker arriverede jeg til dine ydmyge og meget hyggelige lokaler i Viborggade. Fra den første gang hos dig, var der en hel del, der talte til mit indre; specielt Antar Mauna og Yoga Nidra, men alle de andre øvelser, du lærte mig var så inspirerende at jeg begyndte at bruge al min i øvrigt sparsomme fritid på yoga.

Vi fik da også hurtig et praktisk samarbejde op at stå og huset på Nordkrog i Hellerup blev anskaffet (det er da et held at mit erhverv var og stadig er stats. o.s.v. ejendomsmægler). Nå! Vi var alene i dette nye gamle hus, og det jeg husker mest var med den glæde og morskab, vi begge gik i gang med at gøre rent, slibe gulve og hvad ved jeg.

Din kreativitet på de praktiske og kunstneriske områder kom virkelig til udfoldelse. I øvrigt blev det et dejligt sted og meget hurtigt kom jo mange flere tilstede og den første Ashram blev til.

Nå! Der er og bliver fart i dig, så, såvidt jeg husker gik der vel kun ca. 2 år, så var dette sted for småt. Du hørte om lokaler i Købmagergade, og så „futtede“ vi afsted igen. Fik med møje og besvær (mærkelig advokat) en lejekontrakt. Efter ca. 2 år fandt du ud af at ejendommen var ved at komme på tvangsauktion. Ja, så fik vi fart på. Jeg husker, da ejendommen var købt og overtaget, da sad vi i flyet på vej til yogakongres i Bogota, Colombia.

Så fandt du stedet i Håå. Men da du bad om råd til køb osv. der, så måtte jeg melde fra. Der var for stor forskel på de svenske og danske regler. Nå, det forhindrede jo ikke at vi gik i gang igen med at skrubbe, skure, høvle gulve, male vinduer osv., men nu var der jo langt flere mennesker til også at hjælpe. Igen havde vi det så sjovt og den videreudvikling er så det du idag, og med stor glæde kan se på. Det er dejligt at blive ældre af menneskeår og så kalde erindringer frem. Jeg ved at du ligesom jeg selv „ser på det“ og vi arbejder jo stadig videre sammen; heldigvis. Ingen ved hvor mange mennesker man inspirerer, enten det er yoga eller hvad, men dit antal er utalligt og du har stadig „fart over feltet“. Her vil jeg slutte min lille „biografi“, og ønsker dig al mulig held og lykke fremover. Jeg er helt sikker på, vi to altid vil arbejde og være sammen så længe vi „gæsteoptræder“ på denne jord. Med de kærligste hilsener og et meget, meget STORT OM
fra MAHA LAXMI.

 

Kære Swami Janakananda,
En dag da trommerne talte sammen var der nogen der nævnte, at Swami Janakananda snart skulle fylde år, og at der skulle holdes en stor fest. Trommerne diskuterede sagen frem og tilbage og kom så frem til, at det nok måtte blive Tamaen som skulle af sted, for den var også blandt mennesker kendt som „den talende“. Den kunne således sige både tillykke på et klart sprog og hviske sine hemmeligheder når tiden var til det. For der er jo også det med magien, sagde de, den har jo både trommen og Swami Janakananda del i. Tillykke med dagen!
Sakti Rupini

 

Tillykke med fødselsdagen…
(Samsara)
indtil Evigheden
kommer for at blive…
Nirvana, Nirvana

Den der handler handler…
og ser tingene blive gjort,
ud fra sin overbevisning,
men tillige at være i stand til at gå videre endnu…
dette er Swami Janakananda
Sohan

 

Kære Swami Ji
Et par ord om den utrolige rejse du har foretaget – under hvilken inspiration eller plan – guddommelig eller menneskelig, jeg ved det ikke. Du har forenet din dyrebare livsenergi med de mennesker som har båret yogaens lys gennem utallige årtusinder. Dit liv og arbejde taler om det samme lys som eksisterede for længe siden og som eksisterer idag og som hjælper tusinder af søgende rundt om i verden.

Det har været et udsøgt privilegium for mig at kende dig som en ven, en bror og rejseledsager på yogaens vej i de sidste 23 år, og det sætter jeg stor pris på. Tak fordi du er til. Jeg ser frem til mange flere år, hvor jeg kan nyde din tilstedeværelse og dit venskab og lære af dit eksempel.

De bedste ønsker for din krop, dit sind og din sjæl. Tillykke med fødselsdagen
fra Roop, Tracy, Arjun og Uma Verma

 

Lykønskninger og tak

I løbet af livet beriges vi ved mødet med andre – mit liv er ikke mindst blevet beriget gennem min kontakt med Swami Janakananda.

Efter at have gået til yoga hos Bjarke i Bergen tog jeg på tremåneders kurset i Håå i 1985. Den første gang jeg så Swami Janakananda (og på det tidspunkt uden at vide hvem han var) blev jeg slået af det korte, stille men meget betydningsfulde møde.

Efterhånden som kurset skred frem stod det mig klart at han var min lærer. Derefter begyndte der at ske vidunderlige ting. Jeg kunne f.eks. gå og tænke på et bestemt emne i løbet af dagen og samme aften, når Swami Janakananda var kommet ind i yogarummet, begyndte han at tale om netop det emne. I begyndelsen troede jeg det var en serie tilfældigheder. Jeg skiftede hurtigt mening. På en bestemt dag i tavshedsperioden var tanker om Jeanne d’Arc dukket op i mit sind for første gang i mange år. Til min overraskelse omtalte Swamiji Jeanne d’Arc adskillige gange den aften for første gang på kurset. Efter den aften følte jeg, at Swami Janakananda havde en direkte telefonlinje til mit sind. Jeg kunne stille ham et spørgsmål mentalt i løbet af dagen, og om aftenen ville han simpelt hen give svaret.

Et par år før tremånederskurset havde jeg fået stillet diagnosen multipel sklerose. For mig var de fysiske aspekter af kurset meget krævende. Der var flere stillinger som så ud til at være helt umulige for mig at udføre. Min ryg havde også pådraget sig en skade ved en bilulykke nogle år forinden. Derfor oplevede jeg tit en smerte især mellem skulderbladene når jeg sad i en meditationsstilling. Under en formiddagsklasse, hvor vi blev undervist i Kriyaerne oplevede jeg nogle meget stærke rygsmerter. Swamiji gik rundt og checkede vores siddestillinger, og da han passerede mig rørte han let ved min ryg og sagde: „Det er godt.“ Smerten forsvandt øjeblikkeligt og jeg har ikke oplevet denne kraftige smerte siden.

Jeg forlod Håå ved slutningen af tremånederskurset med fint helbred og i stand til at udføre alle yogaprogrammerne. Siden da har jeg fortsat nydt et bedre helbred end de fleste mennesker.

Jeg har ofte nydt godt af min kontakt med Swami Janakananda som har været konstant siden det første tremånederskursus i 1985. Ja, han er min lærer. Han er også en ven jeg sætter højt. Som min lærer har Swami Janakananda givet mig friheden til at vokse og udvikle mig. Han har opmuntret mig til at blive yogalærer, hvilket både jeg og mine mange elever i Mackay (Queensland, Australien) har været teknemmelige for. Når som helst jeg har søgt om råd, har han givet mig vejledning og støtte, men han har aldrig givet anvisninger på, hvordan jeg skulle leve mit liv. Han har ladet mig om at bestemme det.

Hans undervisning har vist mig, hvordan jeg i lange perioder kan fastholde harmonien, energien og drivkraften i mit personlige liv og i mit arbejde. Mens jeg boede i Skandinavien, og som et direkte resultat af den inspiration jeg fik på tremånederskurset i 1985, sikrede jeg mig en koncession til at bygge og drive et IKEA varehus i Queensland. Efter at have drevet det i mange år solgte jeg det tilbage til IKEA. Men når som helst jeg kører forbi IKEAs 8000 kvadratmeter store kompleks på South East Freeway i Brisbane, så kigger jeg på stedet og tænker med en dyb følelse af taknemmelighed: „Denne forretning har yogaen bygget“.

I de sidste ni år har jeg ledet mit eget træningscenter for forretningsfolk i Queensland. Jeg har engageret mig i at introducere Swami Janakanandas undervisning på arbejdspladsen ved at bruge de management-kurser jeg leder som redskab. I dag stiller mange mennesker i forretningssektoren spørgsmål om formål og mening. Yoga giver en mulighed for at opdage sine egne svar på sådanne spørgsmål.

Jeg har som enhver anden på denne vidunderlige rejse gennem livet, oplevet perioder som har virket ret så hårde. På et sådant tidspunkt sad jeg på stranden foran mit hus, følte mig meget alene og oplevede dyb sorg. Jeg husker, at jeg råbte et spørgsmål ud i den mørke nat og bad om et svar. Jeg følte mig meget tung, da jeg klatrede op ad skrænten fra stranden og gik hen til mit hus. Lige idet jeg gik ind ringede telefonen. Der var Swami Janakananda på linien fra Sverige og han gav mig svaret på det spørgsmål som jeg havde stillet få sekunder tidligere på stranden i Australien.

Tak Swami Janakananda fordi du er min lærer; for at have vist mig døren til min egen visdom; fordi du er min ven; fordi du er der når jeg behøver dig; fordi du har lært mig hvordan jeg skal bruge energien til at leve et indholdsrigt og betydningsfuldt liv. Må din 60 års fødselsdag blive en glad og lykkelig begivenhed. Alle de mennesker i Australien som er blevet berørt af din undervisning lykønsker dig sammen med mig på dette vigtige tidspunkt i dit liv.

Med kærlighed og taknemmelighed
Robyn Taylor, Mackay, Queensland, Australien 13. juni 1999.

 

Velsignede Selv, Swami Janakananda Saraswati, i anledning af din fødselsdag og jubilæet for din indvielse til sannyas for 30 år siden – hvad kan være bedre end at bruge denne lejlighed til at udtrykke mine gode ønsker og lykønskninger med nogle strofer fra Ramayana, og udtrykke glæden ved Sita Kalyanam, foreningen af sjælen med det Højeste?

„Lydene af sang, paukeslag og sejrsråb i himlen, såvel som i byen, strømmede, så at sige, ud over alle grænser…

Når kongen og dronningen så på brudgommen, som var selve kilden til glæde, fyltes deres hjerter med fryd…

Efter at have udført alle de ritualer som foreskrives af Vedaerne og familiernes skikke, så gav den berømmelige konge Janaka sin datter til brudgommen og opnåede derved et ærefuldt ry hvis mage ikke tidligere er set.“

Dette er til dig Janakananda! Må dit helbred, dit arbejde og din kærlighed trives og vokse i mange flere år. Det er mit ønske at føje disse ord til ordene fra det franske publikum som værdsatte dine vibrerende taler om meditation og yoga. Vi håber at se dig igen i Paris! Swami Yogabhakti Saraswati

Må jeg benytte lejligheden her og takke alle som tog kontakt med mig, besøgte mig, skrev til mig eller tænkte på mig og til Sita som samlede disse tekster og var primus motor bag festen.

Swami Janakananda.