Vibrationer skaber former…

– en artikel baseret på dr. Hans Jennys forskning på lyd

En verden af vibrationer

Vor verden er overalt gennemtrængt af bølger og vibrationer. Når vi hører er det bølger der går gennem luften og rammer vore ører. Når vi taler frembringer vi vibrationer i luften med struben. Når vi tænder for radioen og fjernsynet bruger vi forskellige bølgelængder. Vi taler om elektromagnetiske bølger og vi kender alle til lysets bølger. Ved et jordskælv vibrerer hele jorden og seismiske vibrationer fremkaldes. Selv stjernerne pulserer i bestemte rytmer.

Også vor egen krop er gennemtrængt af vibrationer. Blodet pulserer gennem os i bølger. Vi kan høre hjertet slå. Når vi spænder musklerne i arme og ben, begynder de faktisk at vibrere – komplicerede kemiske og bioelektriske processer i muskelfibrene foregår i serier af vibrationer.

En sæbeboble hævet op i luften og formet af en lydvibration. Udgangsformen er en normal sæbeboble der ligger som en halvkugle ovenpå en membran.

Kymatik en videnskab

Med et præcist instrument som kan sende vibrationer (toner) gennem væsker eller plader med f.eks. sand, et såkaldt tonoscope, kan man afsløre en hel verden af hændelser og virkninger. Navnet „kymatik» blev valgt til dette studieområde (kyma, græsk for bølge kymatica, der angår bølger) (se også artiklen Om lyd og form).

 

Form og bevægelse i Mikro- og Makrokosmos

Bindu-26-Shape-by-Hans-Jenny

I studiet af disse bølgefænomener har vi ikke bare at gøre med de færdige former, men også med den måde de bliver til på. Ved systematisk at fremkalde vibrationer med sammenhængende serier af toner, og sende dem gennem forskellige materialer, viser der sig dynamiske mønstre som afslører de muligheder for bevægelse der gemmer sig i f.eks. en bunke sand. Vibrationen griber sandkornene og bevæger dem i overensstemmelse med hvordan vibrationsfeltet arrangeres. Vi oplever en tilsyneladende fri dynamik, når sandkornene bevæger sig.

Forsøgene viser imidlertid, at når figurernes eller elementernes bevægelse og struktur holdes i gang af vibrationsprocesserne, så sker det på grundlag af bestemte lovmæssigheder.

Vi møder tre komponenter i denne sammenhæng: energi, form og bevægelse; vibrationer eller lydbølger som bliver synlige i figurer og bevægelse.

Det er altså ikke kun lydfigurer der frembringes. Bestemte vibrationer som kaldes faser får partiklerne til at danne strømme. Disse strømme løber side om side i modsatte retninger som ifølge en lov. Eller vibrationerne ændrer sig og fremkalder en roterende bevægelse. Sandet eller væsken drejer omkring et punkt.

Disse roterende processer er stabile og vedvarende, så længe vibrationen udsendes. Materialet som lyden påvirker slynges ikke ud til siden. Hvis farvede sandkorn bruges til at afmærke roterende dynger, er bevægelsesmønstret konstant. Det opstår og holdes i gang udelukkende som følge af en bestemt tone eller vibration.

Man slås med undren

Trods det at alle fakta som vi bombarderes med kan have en tendens til at sløve vore sind, så er reaktionen på denne verden af lutter bølger forbavselse. De fænomener der viser sig i forsøgene, har fået både den videnskabsmand som opdagede dem, kunstnere og alle os andre tilskuere til at undres.

Vi betragter fotografen J.C. Stutens billeder af Hans Jennys arbejder, og vi ser de levende processer på Hans Jennys film. For vore øjne skaber lydene figurer af forskellige materialer som sand, en grød af flydende ler, sæbebobler, væsker osv. Tonerne fremkalder geometriske former, glober, krystallignende figurer, landskaber og ikke mindst galaxe-agtige spiraler, der hele tiden bevæger sig på en måde som man har lært af dem der kigger i teleskoperne, at galakserne i verdensrummet også gør. Vi bliver både eftertænksomme og stærkt inspirerede, og vi undrer os over om det ikke, som det er påstået af lærde, filosoffer, videnskabsmænd og yogier fra oldtiden til vore dage, er en kendsgerning at hele universet, fra de mindste celler til de største stjernetåger, formes og holdes i gang af netop vibrationer.

Bindu-26-Vibrations-by-Hans-Jenny

Sporer af mos (lycopodium) former en galakse af små glober. Se billedet ovenfor. Hver for sig roterer de om deres egen akse ligesom de også bevæger sig rundt i forhold til hinanden som enhederne i vort eget solsystem.

I et andet eksperiment i en blanding af salt og vand opstår cykliske forløb. Saltet samler sig i runde formationer, for atter at ændre sig og opløses. Ved samme frekvens og amplitude gentager disse regelmæssige cykler sig. De bygges op, varer et stykke tid og opløses så igen, ved samme konstante tone.

Billedet til slut i artiklen er et resultat af to samtidige toner som i det at de finder sted på samme tid skaber en sammensætning af to grundlæggende forskellige former. Det samme sker i helt forskellige væsker (æter, alkohol, vand, benzin, glycerin, terpentin, paraffin, æggevide, etc.) som flyder ovenpå en membran, men ikke i selve membranen.

En interessant detalje i Dr. Jennys undersøgelser af lydfigurer i væsker og gas er, at har man først skabt uro i en væske, gas eller i en flamme, så bliver den følsom overfor lydpåvirkning.

«Det er kun når gasflammen er gjort urolig, at den er modtagelig for påvirkning med lyd, dvs. det er først da, at den danner lydfigurer.»

Gælder det også mig, at når jeg er gjort urolig, så er jeg påvirkelig for følelsesmæssige vibrationer fra andre? Og gælder det også ved sygdom?

Er dette ikke netop hvad jeg indser, når jeg én gang har oplevet roen i meditationen eller afspændingen? Jeg tager en pause fra påvirkningerne og lader op.


Kilder: Bogen Cymatics vol. 2 af Dr. Hans Jenny, 1974 Basilius Presse. Filmen af samme navn af Hans Jenny, udgivet i USA 1986 af Macromedia og endelig artiklen The sculpture of vibrations af Hans Jenny i Unesco Courier, Dec. 1969. Materialet er gengivet med tilladelse af fru Maria Jenny.