Yogaens åndedrætsøvelser – Pranayama

Man taler om spændinger i musklerne og i den måde vi trækker vejret på. I vores normale åndedræt er det ikke sikkert at vi mærker uregelmæssigheder og ubevidste spændinger.

pranayamaI kroppens muskler og i åndedrættets rytme findes oplevelser lagret som har sat sig spor i det underbevidste.

Luk først højre næsebor med tommelfingeren og ånd ind gennem venstre, helt ind, luk så for venstre med ringfingeren, åbn for højre og ånd ud, ånd ind igen gennem højre og ud af venstre…
Ånd langsomt, dybt og lydløst, uden pause mellem runderne…“ Dette er begyndelsen til Nadi Shodan, Vekselåndedrættet.

Når vi arbejder med åndedrættet bliver det lidt efter lidt muligt at løsne en spænding, fjerne en tilstand af mathed overfor et problem eller få energi til at forlade depressionen. Fordi man har haft en dårlig erfaring betyder det ikke, at man ikke kan komme videre.

De finere energistrømme i kroppen bliver renset for de blokeringer og hæmninger som hindrer tankernes og følelsernes frie løb, og gør at vore sanser ofte er sløve og vores følelsesliv vanskeligt. Vi mangler det overskud, som en rigelig og jævnt fordelt energi giver.

Et menneske med en stærk udstråling“ siger vi, og hvis vi tænker efter, afslører sproget, at det handler om energi og om evnen til at være til stede uden at gøre sig lille, til at være kreativ og modtagelig, om evnen til at opleve og kommunikere.

Yogaens åndedrætsteknikker gør os bevidste om vor energi og hvordan vi behersker den. Det er meningen med ordet Pranayama (at blive bevidst om vital-energien eller den psykiske energi), og formålet med disse metoder.

 

nadi_shodana_3_image_550_w

Læs mere om yogaens åndedrætsøvelser: Hvorfor holde vejret?

Vekselåndedrættet: Nadi Shodanas indflydelse på hjernen

Energiens Kilde

Psykisk Energi

Næste: Mudra – energiens form – en yogaproces


Fotograf: Turiya, Stockholm

Billedet med yogien der laver en åndedrætsøvelse „Daspamudra” er et maleri der er malet ovenpå papir fra et Persisk håndskrift, kunstneren er ukendt.